Hvad er had for lyde?
Had for lyde eller misofoni, kan af hensyn til forståelse sammenlignes lidt med en fobi, dog er had for lyde rettet mod både bestemte (almindelig lyde) og ofte også personen der skaber lyden(e).
Så den kroniske lidelse er altså noget andet end en fobi, som oftest er rettet mod én årsag, og næsten aldrig mod personer.
Er du lyd hader? Er der lyde, som du ikke kan tåle. Måske hader du lyden af, at nogen spiser kartoffelchips eller æbler. Måske kan du ikke udholde lyden af, at nogen spiser popcorn. Og værst af alt (for mange), måske forårsager lyden af nogen, der tygger tyggegummi, øjeblikkeligt raseri og får dig til at angribe personen.
Der er flere som dig. Den tilstand, du lider af, kaldes misofoni eller Selective Sound Sensitivity Syndrome, og det betyder, at du har had for lyde.
Hader du lyden af en person, der spiser med åben mund? Den slurpede, og grødede, helt modbydelige lyd.
Hader du lyden af, at nogen smasker med læberne? Alle ved, at de skal tygge med lukket mund!
Hader du lyden af at skrive? Bare det klik, klik, klik på tasterne.
Hader du lyden af, at nogen trækker vejret? Hader du lyden af en næsefløjte? Hader du lyden af snorken?
Du er som nævnt ikke alene. Der er faktisk et meget stort antal mennesker, der reagerer på denne måde på disse lyde.
Had for lyde reaktion og årsag
Generelt er det mere end bare had. Du føler sandsynligvis had, vrede, raseri, afsky, fortørnelse og mere, når du hører disse lyde.
Normalt er had, afsky og raseri rettet mod den person, der afgiver lyden. Du hader den person, når de laver lyden, men når de stopper, og du har tid til at falde til ro, indser du, at din reaktion ikke var rimelig.
Det var en alt for stærk reaktion på, hvad personen gjorde. Fordi du følte hadet eller vrede over personen, kan du også føle en masse skyld. Du ved, at du ikke rigtig hader personen – så hvad er der galt?
Misofoni betyder bogstaveligt “hader lyd”, men du hader virkelig ikke den lyd, du hader den person, der laver lyden. Derfor er Selective Sound Sensitivity Syndrome et bedre navn for denne tilstand, hvor misofoni er det mere populære navn.
Årsagen til, at du hader lyden, er, at lyden forårsager en refleksreaktion. Du har forsøgt at være rolig. Du har forsøgt ikke at hade den person, der afgiver lyden. Du har forsøgt ikke at blive rasende, men du kan ikke gøre det!
Grunden til at du ikke kan undgå hadet er, at lyden forårsager en ufrivillig refleksreaktion. Hadet, raseriet, afsky og vrede rykkes bogstaveligt talt ud af dig. Vrede er et valg, når du reagerer på en persons ord. En anden person kan ikke gøre dig sur af hvad de siger. Vrede er et valg for ord, men ikke ved had for lyde.
Had for lyde kan reduceres
På grund af normale livserfaringer har du tilegnet dig denne refleksreaktion på bestemte lyde. Dette er specifikke lyde for dig. Normalt starter det med lyde fra nogen, der er meget tæt på dig. Du hører den lyd, og din reptilhjerne (dit autonome nervesystem) reagerer med et spark i din krop, og du har øjeblikkelig had, vrede og raseri.
Så du hader lyde, fordi du har misofoni. Misofoni forårsager en ufrivillig refleksreaktion på lyden. Desværre forsvinder misofoni ikke af sig selv. Jo mere du hører lyden – jo mere du føler had, vrede og raseri, når du hører lyden – jo mere tid prøver du at holde den ud og forblive rolig (men du kan selvfølgelig ikke) – jo værre bliver din had for lyde.
Dine misofoni reaktioner bliver stærkere. Trigger lydene spredes fra en person til mange mennesker (eller alle). Antallet af triggere stiger med tiden.
Men det behøver ikke at udvikle sig på denne måde. Der er ting, du kan gøre for at forhindre din had for lyde i at blive værre. Der er ting, du kan gøre for at gøre dette til en mere acceptabel tilstand. Der er faktisk nogle ting, du kan gøre for at reducere din misofoni – for at reducere reaktionen på specifikke triggere.
BWRT behandling af had for lyde
Personer der lider af had for lyde eller misofoni har ofte tæt tilknytning til de personer der producerer lydene der hades (måske forældre), og der opstår typisk; stor skam, ensomhed og usikkerhed fordi der jo er et reelt ønske om at få det bedre.
Det at føle skam, måske lavt selvværd, og frygten for at intet hjælper behandles i samme forløb.
Et BWRT behandlingsforløb for had for lyde, er typisk udformet på denne måde:
- Indledende konsultation
- Arbejdet med skam, selvværd og bredspektrede lydgener
- Arbejdet med specifikke lydgener
Derfor kan du påregne et behandlingsforløb inklusiv den indledende konsultation der tager omtrent 3-4 uger, med et møde hver uge. *)
🙂
Det er et meget hurtigt og effektivt forløb, med minimalt tilbagefald.
Påregn eventuelt noget hjemmearbejde mellem ugerne i behandlingsforløbet.
*) Der tages forbehold for kompleksiteten af had for lyde og komorbiditet (at have andre lidelser samtidigt).
Er du nysgerrig på den unikke terapiform BWRT der løser had for lyde, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:
Internationale observationer om had for lyde
- En privat undersøgelse viste, at 18,6% af kvinder og 11,6% mænd havde had for lyde 1)
- En PhD afhandling fra 2015 konstaterede at 15,6% af deltagerne i en undersøgelse havde klinisk signifikant misofoni
- Er tallene ovenfor retvisende, vil det betyde at omtrent 40 millioner amerikanere er påvirket af had for lyde
🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠
Er du blevet lidt mere nysgerrig på hvordan det er at behandle had for lyde med BWRT?
Så læs om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:
🙂
🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠
*** Frygt for åbne pladser eller mange mennesker? => Agorafobi
*** Panik eller at isolere sig fra andre? => Angstanfald
*** Frygt for edderkopper? => Araknofobi
*** Frygt eller had for eksamen? => Eksamensangst
*** Bekymring eller had for at flyve? => Flyskræk
*** Had for lyde (tyggegummi smasken, kuglepenne klik eller snorken)? => Misofoni og misofoni behandling
*** Frygt for høje lyde (computerhøjttalere, instrumenter eller ballon der springer)? => Fonofobi behandling
*** Fængslet i nedtrykthed efter mange år? => Sorg
🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠
Se | hjernen | • | neocortex | • | frontallappen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| det limbiske system | • | amygdala |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| hippocampus og amygdala | • | krybdyrhjernen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| reptilhjernen |
Få indsigt i BWRT psykoterapeut uddannelse
Hvorfor er BWRT et klogt supplement til psykoterapeut uddannelser?
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Læs om spiseforstyrrelser 🍕🦴🍔🥦🍰
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Anoreksi | spisevægring | ARFID | Selective Eating Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Bulimi | Pica | Diabulimi | Rumination Regurgitation Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Binge Eating Disorder | overspisning | tvangsoverspisning | Night Eating Syndrome |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Body Dismorphic Disorder | Ortoreksi | Megareksi |
🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠
1) Had for lyde prevalens (Misophonia Institute)
NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT der også linker til denne side om had for lyde.