Reptilhjernen | Krybdyrhjernen tager over. Er du ude af kontrol? Løs det med BWRT behandling

Reptilhjernen beslutter før du gør. Er du ude af kontrol? BWRT løser problemet lynhurtigt

Reptilhjernen

Reptilhjernen også kaldet krybdyrhjernen, er et psykologisk begreb i en model af hjernens processer, foreslået af den amerikanske læge og neurolog Paul D. MacLean tidligt i 1960’erne.
Modellen hedder ”Triune Brain” 1) og forklarer udviklingen af krybdyrenes vigtigste hjernedel (forebrain) og deres adfærd. ”Triune Brain” er også forklaret i detaljer i bogen The Triune Brain in Evolution fra 1990.
”Triune Brain” består af reptilkomplekset, Paleomammalian komplekset (limbisk system) og Neomammalian komplekset (neocortex), set som strukturer der er blevet sekventielt tilført forebrain 2) i løbet af evolutionen.

Triune Brain bogen af Paul D. Maclean beskriver reptilhjernen | Amygdala

Triune Brain bogen af Paul D. Maclean der beskriver reptilhjernen

NB: ”Triune Brain” har ingen relevans i forbindelse med forståelse af hjernens fysiologiske opbygning (som en læge ville forklare hjernens inddeling) – det er blot en enklere forklaringsmodel for hvad der er sket med hjernens udvikling under evolution, og nemmere at forholde sig til for at forstå psykologien i hjernens processering.

Reptilhjernen – definition

Hvad er definitionen på Reptilhjernen?
Reptilhjernen der blandt andet håndterer aggression, dominans og territorie, er den hurtigste del af hjernen der inkluderer hjernestammen og lillehjernen – og tager beslutninger for dig før du ved det. Organismens overlevelse og beskyttelse er her det vigtigste ansvar.

Er du nysgerrig på den unikke terapiform BWRT, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Reptilhjernen – Triune Brian fakta, hvad er det?

Reptilkomplekset
Reptilkomplekset, også kendt som R-komplekset eller “reptilhjernen”, var navnet MacLean gav til basal ganglierne, strukturer afledt af forebrain ”gulvet” under udvikling. Udtrykket stammer fra ideen om, at neuroanatomister der sammenlignede hinandens arbejde, engang troede at krybdyrs og fugles forebrain var domineret af disse strukturer. MacLean foreslog, at reptilkomplekset var ansvarlig for art-typisk instinktiv adfærd involveret i aggression, dominans, territorialitet og rituelle opvisninger.

Paleomammalian komplekset
Den paleomammale hjerneinddeling består af septum, amygdalae, hypothalamus, hippocampus komplekset og cingulær cortex. MacLean introducerede først termen “limbisk system” for at henvise til dette sæt af indbyrdes forbundne hjernestrukturer i et papir i 1952.
MacLeans anerkendelse af det limbiske system (senere også kaldet ”følelseshjernen”) som et væsentligt funktionelt system i hjernen blev almindeligt accepteret blandt forskere indenfor neurovidenskab og anses generelt for hans vigtigste bidrag til feltet. MacLean hævder, at strukturen i det limbiske system opstod tidligt i pattedyrsevolutionen (derfor “paleomammalian”) og var ansvarlig for motivationen og følelser involveret i fodring, reproduktiv adfærd og opdragelsesadfærd.

Neomammalian komplekset
Neomammalian komplekset består af cerebral neocortex, en unik struktur fundet i højfunktionelle pattedyr, og især mennesker. MacLean betragtede dennes tilføjelse som det seneste skridt i udviklingen af pattedyrshjernen, der giver evnen til sprog, abstraktion, planlægning og opfattelse.

Hvordan styrer reptilhjernen dit liv?

Reptilhjernen styrer for det første dit liv, fordi dens processer foregår i det ubevidste, altså før du overhovedet får mulighed for at tænke over hvad der sker. Benjamin Libet 3) beviste i 1983, at der er ca. 0,5 – 1 sek. imellem denne tidlige ubevidste proces og indtil bevidstheden er opmærksom på hvad der foregår (og evt. nogle gange kan ændre handlingen).

Når der er tale om en pludselig opstået fare, er den mest dramatiske del af hjernens hurtige indflydelse på kroppen det der kaldes “kamp eller flugt” responsen.
En pludselig opstået fare kan være alt lige fra; et truende overfald, et angribende dyr, synet af en edderkop, at være alene eller en nært foranstående trafikulykke.
Disse oplevelser sætter en kædereaktion i gang i vores krop, styret af hjernen og gør kroppen parat til en omgående og kraftfuld handling, der vil være enten at kæmpe, flygte eller stivne (Fight, Flight, Freeze).

Øjet ser det først (som regel), og det bearbejder hjernen lynhurtigt for at tolke om det er en trussel. Tankerne om truslen tænder for frygt eller vrede, og det får hjernen til at give kommandoen om at udskillelse flere stresshormoner.
Når stresshormonerne øges i kroppen, betyder det at de organer og muskler der bruges til kamp eller flugt får størst mulig forsyning af brændstof og ilt.
Hjertet slår derfor hurtigere, brystkassen udvides, vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere. Musklerne spændes, pupillerne bliver større, der udskilles mere sved og munden bliver tør.

Kamp eller flugt er en ubevidst reaktion på en opfattet trussel og stressen er registreret i hjernen sammen med begivenheden, og kan ofte genaktiveres blot ved mindet om begivenheden.
Ved en pludselig opstået fare, tager reptilhjernen altså lynhurtigt en beslutning om udfaldet (såfremt situationen er ens med – eller ligner noget tidligere er erfaret), og beslutningen bliver at gøre det der virkede sidst (fordi der overlevede du).

De instinktive beslutninger foregår i reptilhjernen

Denne automatiske reaktion kaldet Kæmp-Flygt-Frys (Fight, Flight, Freeze), er en evolutionær overlevelsesmekanisme der har sikret artens beståen og udvikling (f.eks. her; den menneskelige race).
Sanserne (syn, hørelse, lugt mv.) har direkte adgang til behandling i hjernen, og disse ”data” sendes derefter igennem hjernens ”beslutningsmotorvej” der foregår i rækkefølgen:

1. Reptilkomplekset (reptilhjernen)
2. Paleomammalian komplekset
3. Neomammalian komplekset (eneste med BEVIDSTHED)

Og da Neomammalian komplekset er den eneste der har bevidsthed, kan du sikkert forstå at det tager lidt tid igennem 1. og 2. før informationerne når ud til 3. – og derfor kan der være sat alt muligt i gang af processer (følelser, motoriske bevægelser mv.) INDEN du opdager hvad der foregår med din BEVIDSTHED.

For dig kan dette måske virke lidt surrealistisk eller endda alt for fantastisk!
Blot er der mange mennesker der kan nikke genkende til en sætning som: “Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor jeg bliver ved med XXXXX…når jeg ved det er usundt/farligt/uproduktivt”.

Altså, der er MANGE mennesker der har en uhensigtsmæssig adfærd eller uønskede følelsesmæssige reaktioner som har vanskeligt ved at finde en løsning på deres problem baseret på kognition (deres “tankeproces”) – og det er jo netop fordi i følge forklaringen ovenfor, at reptilhjernen allerede har igangsat en respons i det ubevidste INDEN “tankeprocessen” sker ude i bevidstheden.

Kan du nu se hvordan reptilhjernen styrer dit liv?

Hvis du vil vide mere om den nye og helt unikke terapiform BWRT og hemmelighederne bag de gode resultater der skabes i samarbejde med reptilhjernen, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Kort fortalt bearbejder BWRT netop ”Reptil-komplekset” (reptilhjernen) der som nævnt er et begreb der sammenfatter de tidligste processer i hjernen inden bevidstheden.
Hertil udnyttes det ”kognitive gab” som Benjamin Libet fandt frem til i 1983. Det er krybdyrhjernen (reptilhjernen) der netop håndterer kæmp-flygt-frys responsen for som nævnt at sikre at du overlever, og derfor er det vigtigt og mest effektivt at bearbejde problemet der hvor det er opstået i de tidligste processer i hjernen defineret som reptilhjernen, fremfor i de senere processer i hjernen som f.eks. det limbiske system (som amygdala er en del af) eller i bevidstheden.

Behandlinger der bearbejder det limbiske system eller bevidstheden vil også kunne producere et resultat, blot vil det ofte tage enten længere tid eller MEGET længere tid (måneder eller måske år).
En langvarig proces skyldes oftest at vi alle påvirkes dagligt af indtryk, der forårsager tanker – eller vores tanker skaber det indtryk vi får, og derved kan det gode arbejde med behandling blive bremset af selv dagligdags oplevelser eller samtaler der netop også påvirker hjernen.

Ved BWRT behandling foregår alt i fuld vågen tilstand, og kan foregå uden at du eventuelt afslører intime eller fortrolige detaljer til BWRT behandleren.

Struktur og udvikling af reptilhjernen

Uddrag fra en artikel 4) frit oversat til dansk:

Reptilernes mangfoldighed og deres evolutionære forhold til pattedyr gør reptilhjernen til gode modeller for at udforske spørgsmål relateret til den strukturelle og funktionelle udvikling af hvirveldyrs neurale kredsløb. Til dette formål søger de komparative undersøgelser at identificere homologier – strukturelle eller molekylære ligheder, der skyldes fælles forfædre – på forskellige niveauer, for eksempel hjernegrupper, kredsløb eller celletyper.
Homologier kan udledes af eksisterende arter ved at anvende en sammenlignende tilgang inden for en fylogenetisk ramme. Hvirveldyrshjerner (reptilhjernen) er klassisk blevet sammenlignet med hensyn til morfologi, forbindelsesevne og neurokemi; Dog kan voksen neuroanatomi være utilstrækkelig ved at bestemme homologier uden tvetydighed.

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Læs evt. Sådan beroliger du din amygdala når du har angst eller fobi
Læs evt. også Vidste du at BWRT blev testet i mere end 1.500 timer af en klinisk psykolog før det blev frigivet

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

1) Triune Brain
2) Forebrain
3) Benjamin Libet
4) Det amerikanske medicinske bibliotek om reptilhjernen

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Læs også om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

Vil du vide mere om BWRT kurset?

🙂

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Læs mere om hjernen
Læs mere om det limbiske system
Læs mere om neocortex
Læs mere om krybdyrhjernen
Læs mere om amygdala
Læs mere om frontallappen
Læs mere om hippocampus og amygdala

NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT der også linker til denne side om reptilhjernen.