Amygdala styrer dig og dine følelser ved frygt. Løs det med BWRT behandling

Amygdala | Styrer dig og dine følelser ved frygt

Amygdala x 2

Amygdala betyder ”mandeltræ” på græsk, og anvendes som ”mandelkernen” når der refereres til området i hjernen (tindingelappen) hvor amygdala er placeret i både højre og venstre side (der er to).
At kende til amygdala og vide hvordan denne reagerer, kan bevirke at du kan standse en ellers uoprettelig situation hvor din krop/hjerne ellers ville have foretaget de handlinger der var vigtige for ”din overlevelse” – uanset konsekvenserne!
Det kan lade sig gøre hos en professionel terapeut med den rette terapi. 1)

Reaktionen som amygdala medvirker til er fantastisk såfremt du er livstruet, og meget uheldig i en for dig subjektivt tolket situation om at være ”truet på livet” (typisk sociale relationer af en slags).
Amygdala er involveret i blandt andet PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) som er en psykisk lidelse, der kan udvikle sig efter en frygtelig oplevelse, hvor det psykiske kapacitetssystem er magtesløs i at håndtere oplevelsen. En sådan oplevelse kan for eksempel være; tortur, voldtægt, en krigshandling, overfald, naturkatastrofe, røveri, bilulykke, arbejdsulykke, indbrudstyveri, mobning, brand, terrorangreb eller lignende. 2)

Er du styret 100% af to små mandelformer i hjernen?

Hurtig fakta & funktion om amygdala

En del af det limbiske system, for enden af hippocampus.
Ansvarlig for responsen ved- og hukommelsen af følelser, især frygt.
Når du tænker på amygdala, kan du med fordel tænke på et ord. Frygt. Amygdala er årsagen til at vi er bange for ting udenfor vores kontrol. Den kontrollerer også måden vi reagerer på overfor stimuli, eller en begivenhed der forårsager en følelse, som vi ser/tolker som potentielt truende eller farlig.
Dette er en automatiseret selvbeskyttelsesmekanisme installeret under evolutionen for at sikre racens overlevelse, og er derfor som sådan en livsvigtig gave.

Online kursus om reptilhjernen og amygdala | Klik 👉

Amygdala – flere detaljer, hvad er det?

Hvad er definitionen på Amygdala?
Amygdala der håndterer frygt ved kæmp-flygt-frys responsen, er en del af det limbiske system og er placeret i hjernens højre og venstre tindingelap i forlængelse (ovenpå) af hippocampus.

Amygdala der indgår som en del af det limbiske system (et område i hjernen, der styrer følelserne, hukommelsen og den instinktive adfærd) og har interne forbindelser til hypofysen, binyrerne og lugtesansen.
Der er cirka 12 millioner neuroner (nerveceller) i amygdala. Til sammenligning er der cirka 85-100 milliarder neuroner i hjernen.
Amygdala kan udløse autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal) og deltager ved indtagelse af føde og væske.

Hvordan styrer amygdala dit liv?

Amygdala er en del af hjernens alarmcentral og medvirker til at sikre ”din overlevelse” ved at sørge for at du mærker alvoren i form af frygt.
Ved blandt andet at styre vejrtrækning, og udskillelsen af stresshormoner (f.eks. adrenalin ”kamphormonet”) fra binyrerne kan du få mere energi (oxygen) og styrke (adrenalin) ud i cellerne og formentlig håndtere det der er faretruende.

Amygdala fungerer også som en følelsesmæssig hukommelsesbank, hvor tidligere fare- eller frygthændelser lagres og auto-reageres på, såfremt disse situationer opstår igen.
På denne måde er amygdala involveret i udvikling af frygt og angst.
Når en stresspåvirkning derudover er foregået i meget lang tid, bliver amygdala overaktiveret, hvilket betyder uhensigtsmæssige reaktioner og følelser, og det der kan kaldes ”tunnelsyn” omkring problemet.
Der er dog ingen grund til at du lever livet som “slave” efter hvad din amygdala har indlært, såfremt det er en uhensigtsmæssig adfærd eller følelse der begrænser dig i et normalt liv eller forhindrer dig i at udvikle dit liv som du har lyst.
Formålet med amygdala er jo netop kun at beskytte dig overfor virkelige livstruende begivenheder eller truende adfærd imod dig.

Lær mere om hvordan den nyeste terapiform BWRT eliminerer frygt og angst i samarbejde med amygdala, ved at downloade guiden når du har udfyldt dine detaljer nedenfor:

Hvad amygdala har lært – kan omlæres via BWRT

Evolutionære psykologer har oprindeligt fremlagt den mest udbredte teori der forklarer at amygdala fungerer som en væsentlig del af vores overlevelsesmekanisme, der er udviklet af vores evolutionsforfædre. Dette evolutionære sammenfald med netop den del af hjernen der hedder amygdala – tildeler den ansvaret for håndtering af trusler og aggression.

Det vil sige, at amygdala der har et stort ansvar for vores opretholdelse ved at være opmærksom på trusler, er en beskyttelsesmekanisme der lærer hvad der er farligt og hvad der er ufarligt for dig.

I al slags indlæring kan der ske fejl, og den teori som ligger til grund for terapien BWRT forklarer at alt hvad der er indlært – kan omlæres, også i eller nærmere INDEN amygdala.

Læs videre for at finde ud af hvad du kan gøre, for at sortere det uhensigtsmæssige fra i dit liv.

Samarbejdet med amygdala i BWRT terapi?

Fare- eller frygthændelser kaldes per definition et psykisk ”traume” 3) indenfor terapi, og handler om at nervesystemet og amygdala har sammenkoblet en stimuli (situationen) med et stærk ubehag i kroppen. På denne måde kan det påstås at amygdala lærer hvad der reelt er virkeligt farligt (overlevelse), ”farligt” (subjektiv tolket overlevelse) og ”pyt” som er ufarligt.
Sagen er bare at amygdala der er en del af det limbiske system, først reagerer på stimuli i en proces EFTER reptilhjernen har taget en beslutning.

Derfor har du brug for at anerkende at din adfærd og kropsreaktion blot er et resultat af et psykisk traume og en livsvigtig og velfungerende overlevelsesmekanisme.

Når du har accepteret dette, kræver det så en professionelt trænet BWRT terapeut 4) der har en proces der præcist og med din medvirken, kan tilbyde reptilhjernen 5) en fornuftig beslutning INDEN din amygdala får besked om at skabe følelser af frygt, så du får en mere hensigtsmæssig måde at reagere på.

Hvordan løser BWRT problemet INDEN amygdala?

Helt kort fortalt bearbejder BWRT det der kaldes ”Reptil-komplekset” (reptilhjernen) der er et begreb som sammenfatter de tidligste psykologiske processer i hjernen inden amygdala og bevidstheden kobles på. Ved særlige teknikker udnyttes det ”kognitive gab” som Benjamin Libet fandt frem til, således at det stimuli der tidligere forårsagede en aktiv amygdala, nu evalueres som værende i “pyt” kategorien – og således er problemet løst!

Alt foregår i fuld vågen tilstand, og kan sagtens foregå uden at du eventuelt på nogen måde afslører intime eller fortrolige detaljer til din behandler (BWRT terapeut).
Det kræver en særlig proces og struktureret metodik at bearbejde den ældste del af hjernen (i henhold til evolution) og sikre at reptilhjernen accepterer et andet ønskeligt valg fremfor at bevare det der egentlig var problemet – da problemet jo er skabt for (i overført betydning) at sikre din ”overlevelse”.
Derfor kræver denne metode en professionel terapeut, der kender og anvender alle sikkerhedsmekanismer der er fundamentet for et velfungerende resultat, således at intet er overladt til tilfældighederne eller held (som kunne være tilfældet hvis der havde været en mangfoldighed af selvhjælpsvideoer på YouTube).

Amygdala og BWRT behandling

Der vil, fordi du sikkert allerede har talt med din læge eller forsøgt behandling hos andre terapeuter, være en del spørgsmål til graden af din problemstilling samt uddybende spørgsmål om relaterede problemstillinger eller udfordringer du har.

Der vil være en forudgående forklaring af begreber og lidt teknisk viden om hjernen, herunder amygdala (det limbiske system) samt en forberedelse til BWRT behandlingen, inden den egentlige behandling igangsættes.

Alt efter omfanget af BWRT terapeutens spørgsmål og sværhedsgraden af din problemstilling, vil det kunne forekomme at dit første møde med BWRT terapeuten kun afdækker dit problem i omfang og derudover indeholder forberedelsen til selve BWRT behandlingen.
Herved vil du også kunne få en indikation af hvor få BWRT behandlinger du har brug for, indtil dit problem er løst, og din amygdala vil også have lært at intet er farligt ved BWRT behandlingen.
Det er vigtigt med en grundig forberedelse for at afdække så mange aspekter om problemet som muligt, uanset om alle disse aspekter indgår i den direkte behandling, fordi blot en enkelt vigtig detalje kan gøre hele forskellen om hvor hurtigt problemet løses – og dermed indfri den gældende standard for BWRT behandling, som er lynhurtig.

Såfremt der er påkrævet en omfattende spørgsmålsrunde på baggrund af dit problem vil selve BWRT behandlingen således først ske på anden og evt. efterfølgende møder. Ved et længere behandlingsforløb kan der forekomme hjemmeopgaver, for at holde udviklingen i gang mellem behandlingssessioner, og der kan forekomme opgaver under selve sessionerne for at øge sandsynligheden for de dramatisk positive resultater.

I sjældne tilfælde vil du kunne opleve at en eller flere af dine problemstillinger løses (hvis du har flere), selvom BWRT behandlingen er målrettet kun et problem, fordi amygdala kan sammenkæde lignende hændelser med fare – og derfor også kan “afkode” ved multitasking så der opstår tryghed igen på flere områder.

Lær samarbejde med amygdala?

Udvikling af amygdala

Frit oversat til dansk 6)
Der er betydelig vækst inden for de første år af strukturudvikling i amygdala hos både mænd og kvinder. Inden for denne tidlige periode vokser de kvindelige limbiske strukturer i et hurtigere tempo end de mandlige. Blandt kvindelige individer når amygdala sit fulde vækstpotentiale cirka 1,5 år inden toppen af mandlig udvikling. Den strukturelle udvikling af den mandlige amygdala forekommer over en længere periode end hos kvinder. På trods af den tidlige udvikling af kvindelige amygdala når de deres vækstpotentiale før end mænd, hvis amygdala fortsætter med at udvikle sig. Den større relative størrelse af den mandlige amygdala kan tilskrives denne udvidede udviklingsperiode.

Ud over længere udviklingsperioder kan andre neurologiske og hormonelle faktorer bidrage til kønsspecifikke udviklingsforskelle. Amygdalaen er rig på androgenreceptorer – nukleare receptorer, der binder til testosteron. Androgenreceptorer spiller en rolle i den DNA-binding, der regulerer genekspression. Selvom testosteron findes i de kvindelige hormonsystemer, har kvinder lavere niveauer af testosteron end mænd. Mængden af testosteron i det mandlige hormonelle system kan bidrage til udvikling. Derudover forudsiges volumen af grå masse på amygdala af testosteronniveauer, hvilket også kan bidrage til den øgede masse af den mandlige amygdala.

Ud over kønsforskelle er der observerbare udviklingsforskelle mellem højre og venstre amygdalae hos både mænd og kvinder.

Den venstre amygdala når sin udviklingstop ca. 1,5–2 år før den højre amygdala. På trods af den tidlige vækst af venstre amygdala øges højre i volumen i en længere periode.
Den højre amygdala er forbundet med respons på frygt stimuli såvel som ansigtsgenkendelse. Det udledes, at den tidlige udvikling af venstre amygdala har til formål at give spædbørn evnen til at opdage fare. I barndommen viser det sig, at amygdala reagerer forskelligt på individer af samme køn versus modsatte køn. Denne reaktivitet falder, indtil et menneske indtræder i ungdomsårene, hvor den stiger dramatisk i puberteten.

Amygdala er en af de hjerneområder der forstås bedst med hensyn til forskelle mellem kønnene. Amygdala er større hos det mandlige end kvindelige køn; ved børn i alderen 7-11 år, hos voksne mennesker og hos voksne rotter.

Foruden størrelse er der observeret andre funktionelle og strukturelle forskelle mellem mandlige og kvindelige amygdalae. Personenes aktivering af amygdala blev observeret, når de så en rædselsfilm og subliminale stimuli. Forbedret hukommelse om filmen var relateret til forøget aktivitet af venstre, men ikke højre amygdala hos kvinder, mens den var relateret til forøget aktivitet af højre, men ikke venstre amygdala hos mænd. En undersøgelse fandt bevis for, at kvinder i gennemsnit har tendens til at bevare stærkere minder for følelsesmæssige begivenheder end mænd.
Den højre amygdala er også forbundet med handling samt at være knyttet til negative følelser, hvilket kan hjælpe med at forklare, hvorfor mænd har en tendens til at reagere fysisk på følelsesmæssigt stressende stimuli. Venstre amygdala muliggør genkaldelse af detaljer, men det resulterer også i flere tanker snarere end handling som reaktion på følelsesmæssigt stressende stimuli, hvilket kan forklare fraværet af fysisk respons hos kvinder.

Følelsesmæssog indlæring i amygdala

I komplekse hvirveldyr, herunder mennesker, udfører amygdalae primært roller i dannelsen og opbevaring af minder, der er forbundet med følelsesmæssige begivenheder. Forskning viser, at sensorisk stimuli under frygtkonditionering når de basolaterale komplekser af amygdala, især de laterale kerner, hvor de danner associationer med minder fra stimuli. Forbindelsen mellem stimuli og de aversive begivenheder de forudsiger, kan formidles ved langtidspotentiering, en vedvarende forbedring af signalerne mellem de berørte neuroner. Der har været studier der viser, at skader på amygdala kan forstyrre hukommelsen, der styrkes af følelser. En undersøgelse undersøgte en patient med bilateral degeneration af amygdala. Han fik fortalt en voldelig historie ledsaget af matchende billeder og blev observeret baseret på hvor meget han kunne huske fra historien.

Patienten havde mindre erindring af historien end patienter med funktionel amygdala, hvilket viste, at amygdala har en stærk forbindelse med følelsesmæssig læring.

Følelsesmæssige erindringer antages at blive gemt i synapser i hele hjernen. Minder af frygt antages for eksempel at være lagret i de neurale forbindelser fra de laterale kerner til den centrale kerne i amygdala og bed kernerne i stria terminalis (del af den udvidede amygdala). Naturligvis er disse forbindelser ikke det eneste sted med frygt minder, da kernerne i amygdala modtager og sender information til andre hjerneområder, der er vigtige for hukommelsen, såsom hippocampus. Nogle sensoriske neuroner projicerer deres aksonterminaler til den centrale kerne. De centrale kerner er involveret i frembringelsen af mange frygt responser, såsom defensiv opførsel (frysnings- eller flugtrespons), autonome nervesystemresponser (ændringer i blodtryk og hjerterytme/ takykardi), neuroendokrine responser (frigivelse af stresshormon) osv. Skader på amygdala skader både erhvervelsen og udtrykket af Pavlovsk frygtkonditionering, en form for klassisk konditionering af følelsesmæssige reaktioner.

Amygdala er også involveret i appetitlig (positiv) konditionering. Det ser ud til, at forskellige neuroner reagerer på positive og negative stimuli, men der er ingen klynge af disse forskellige neuroner i klare anatomiske kerner. Imidlertid har læsioner af den centrale kerne i amygdala vist sig at reducere appetitlig læring hos rotter. Læsioner af de basolaterale regioner udviser ikke den samme effekt. Forskning som dette indikerer, at forskellige kerner inden for amygdala har forskellige funktioner i appetitlig konditionering.

Amygdala og angst

Der kan også være en forbindelse mellem amygdala og angst. Især er der en højere forekomst af kvinder, der er ramt af angstlidelser. I et forsøg blev pigrotte unger fjernet fra deres mor, men fik lov til at høre hendes kald. Som svar producerede hannerne øgede serotoninreceptorer i begge amygdalae, men kvinder tabte dem. Dette førte til, at mændene blev mindre påvirket af den stressende situation.

Amygdalae klyngerne aktiveres, når et individ udtrykker følelser af frygt eller aggression. Dette forekommer, fordi amygdala er den primære struktur i hjernen, der er ansvarlig for kamp- eller flugtrespons. Angst og panikanfald kan forekomme, når amygdala registrerer miljømæssige stressfaktorer, der stimulerer kamp- eller flugtreaktion.
Amygdalae er direkte forbundet med betinget frygt. Betinget frygt er rammen, der bruges til at forklare den opførsel der fremkommer, når en oprindeligt neutral stimulus kobles sammen med en stimulus, der fremkalder frygt. Amygdala repræsenterer et centralt frygt system i den menneskelige krop, der er involveret i udtrykket af betinget frygt. Frygt måles ved ændringer i autonom aktivitet, herunder forhøjet hjerterytme, forhøjet blodtryk, såvel som i enkle reflekser herunder at vige eller at blinke.

Amygdala’s centrale kerne har direkte sammenhænge med hypothalamus og hjernestammen – områder, der er direkte relateret til frygt og angst.

Den centrale kerne har direkte korrelationer med hypothalamus og hjernestammen – direkte relateret til frygt og angst. Denne forbindelse er tydelig fra undersøgelser af dyr, der har gennemgået fjernelse af amygdala. Sådanne undersøgelser antyder, at dyr, der mangler en amygdala, har mindre udtrykt frygt og hengiver sig med ikke-artslignende opførsel. Mange projektionsområder af amygdala er kritisk involveret i specifikke tegn, der bruges til at måle frygt og angst.

Pattedyr har meget lignende måder at behandle og reagere på fare på. Forskere har observeret lignende områder i hjernen – specifikt i amygdala – der lyser op eller bliver mere aktive, når et pattedyr trues eller begynder at opleve angst. Lignende dele af hjernen aktiveres, når gnavere og når mennesker observerer en farlig situation, hvor amygdala spiller en afgørende rolle i denne vurdering. Ved at observere amygdala funktioner kan mennesker bestemme, hvorfor en gnaver kan være meget mere ængstelig end en anden. Der er en direkte sammenhæng mellem aktiveringen af amygdala og det angstniveau, som individet føler.

Følelser af angst starter med en katalysator – en miljøstimulering, der provokerer stress. Dette kan omfatte forskellige lugte, synsindtryk og indre fornemmelser, der resulterer i angst. Amygdala reagerer på denne stimuli ved at forberede sig til enten at stå og kæmpe eller til at vende sig og løbe. Denne respons udløses af frigivelse af adrenalin i blodbanen. Følgelig stiger blodsukkeret og bliver øjeblikkeligt tilgængeligt for musklerne for hurtig energi. Rystelser kan forekomme i et forsøg på at returnere blod til resten af kroppen. En bedre forståelse af amygdala og dens forskellige funktioner kan føre til en ny måde at behandle klinisk angst på.

Amygdala – fakta, forskel på højre og venstre 7)

Der er funktionelle forskelle mellem højre og venstre amygdala. I en undersøgelse inducerede elektriske stimuleringer af den højre amygdala negative følelser, især frygt og tristhed. I modsætning hertil var stimulering af den venstre amygdala i stand til at fremkalde enten behagelige (lykke) eller ubehagelige (frygt, angst, tristhed) følelser. Andre beviser tyder på, at venstre amygdala spiller en rolle i hjernens belønningssystem.

Hver side har en specifik funktion i, hvordan vi opfatter og behandler følelser. Højre og venstre dele af amygdala har uafhængige hukommelsessystemer, men arbejder sammen for at gemme, kode og tolke følelser.

Den højre halvkugle er forbundet med negativ følelse. Det spiller en rolle i udtrykket af frygt og i behandlingen af frygt inducerende stimuli. Frygtkonditionering, som opstår, når en neutral stimulus erhverver aversive egenskaber, forekommer inden for højre halvkugle. Når et individ præsenteres med en betinget, aversiv stimulus, behandles den inden for højre amygdala, hvilket giver et ubehageligt eller frygtsomt svar. Dette følelsesmæssige respons forstyrrer individet for at undgå frygt inducerende stimuli og endnu vigtigere at vurdere trusler i miljøet.

Den højre halvkugle er også forbundet med deklarativ hukommelse, som består af fakta og information fra tidligere erfarne begivenheder og skal genkendes bevidst. Det spiller også en væsentlig rolle i bevarelsen af episodisk hukommelse. Episodisk hukommelse består af de selvbiografiske aspekter af hukommelse, så du kan huske din personlige følelsesmæssige og sensoriske oplevelse af en begivenhed. Denne type hukommelse kræver ikke bevidst genkaldelse. Den højre amygdala spiller en rolle i forbindelse med tid og steder med følelsesmæssige egenskaber.

Amygdala – fakta, social interaktion

Amygdalae størrelsen korrelerer positivt med både omfanget (antallet af kontakter en person har) og kompleksiteten (antallet af forskellige grupper, som en person tilhører) af sociale netværk. Personer med større amygdalae havde større og mere komplekse sociale netværk. De var også bedre i stand til at foretage nøjagtige sociale vurderinger af andre personers ansigter. Rollen for amygdala i analysen af sociale situationer stammer specifikt fra dets evne til at identificere og behandle ændringer i ansigtsegenskaber. Den bearbejder imidlertid ikke retningen af blikket på den person, der opfattes.

De to amygdalae menes også at være afgørende for niveauet af en persons følelsesmæssige intelligens. Det er specielt hypotetisk, at større amygdala tillader større følelsesmæssig intelligens, der muliggør større samfundsmæssig integration og samarbejde med andre.

Amygdala behandler reaktioner på krænkelser vedrørende personlige rum. Disse reaktioner er fraværende hos personer, hvor amygdala er skadet bilateralt. Desuden er amygdala fundet aktiveret i fMRI, når folk observerer, at andre er fysisk tæt på dem, f.eks. Når en person der scannes ved, at en assistent opholder sig stående ved siden af scanneren, i modsætning til at stå i en vis afstand.

Hvis du bare vil vide mere om BWRT og hemmelighederne bag de gode resultater med konstruktivt at ændre hvad amygdala på forhånd har besluttet, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Hvad sker der uden amygdala?

Uddrag fra en artikel 8) frit oversat til dansk:
Kentucky, USA. En kvinde, der kun er kendt som SM, går gennem Waverly Hills Sanatorium, der angiveligt er et af verdens mest “hjemsøgte” steder. Nu blot en turistattraktion, forvandler bygningen sig til et hjemsøgt hus ved hver Halloween, komplet med udførlige dekorationer, uhyggelige lyde og skuespillere klædt i monster kostumer. Oplevelsen er fjollet, men stadig ubehagelig, og “monstre” lykkes ofte at mønstre frygt fra de besøgende ved at springe ud af skjulte hjørner.

Men ikke SM. Mens andre bævrer, før de går ned ad de tomme korridorer, fører hun an og vinker til sine ledsagere at følge hende. Når monstre springer ud, skriger hun aldrig i frygt; i stedet ler hun, nærmer sig og taler med dem. Hun skræmmer selv en af monstrene ved at prikke den på hovedet.

SM er en kvinde uden frygt. Hun føler det ikke. Hun er blevet truet med en kniv uden et snært af panik.

Hun vil med glæde håndtere levende slanger og edderkopper, selvom hun hævder at ikke lide dem. Hun kan sidde gennem filmruller af forstyrrende optagelser uden et ubehag. Og alt sammen fordi et par mandelformede strukturer i hendes hjerne – begge hendes amygdala – er blevet ødelagt.

Ralph Adolphs, Antonio Damasio og Daniel Tranel ved University of Iowa har arbejdet med SM i over et årti. Hun er en 44-årig mor med tre børn, der lider af en sjælden genetisk tilstand kaldet Urbach-Wiethe-sygdommen, som har fået dele af hendes hjerne til at hærde og forsvinde. Denne snigende skade har fuldstændig ødelagt hendes amygdala, en del af hjernen involveret i behandling af følelser. Hun er en af de få mennesker, der viser sådan et slående mønster af hjerneskade.

Alligevel er hendes IQ normal. Hendes hukommelse er god, ligesom hendes sprog og opfattelsesevne. Men hun har problemer med at beskæftige sig med frygt. Tilbage i 1994 viste gruppen, at SM har problemer med at genkende frygt hos andre mennesker. Hun kan ikke fortælle, hvad frygtelige ansigtsudtryk betyder, selv om hun er i stand til at adskille andre følelser. Selvom hun er en talentfuld kunstner, kan hun ikke tegne et skræmt ansigt, og hævdede engang at hun ikke vidste, hvordan et sådant ansigt ville se ud. Nu, i en undersøgelse ledet af Justin Feinstein, har holdet konstateret, at SM ikke kan føle frygt heller.

Under hendes besøg i Waverley Hills vurderede SM hendes niveau af frygt under hele oplevelsen. Hun sagde, at hun var begejstret og entusiastisk på samme måde som hun følte, når hun kørte i en rutsjebane, men aldrig bange – hendes scoringer forblev altid på nul. I en lignende tur til en eksotisk dyrebutik var hendes frygt aldrig over en score på 2 ud af 10. Selvom hun hævdede at “hade” slanger og edderkopper, blev hun tiltrukket af slangeskabet, var begejstret for at holde en slange (“Dette er så sejt!”) og måtte fortælles, at man ikke rørte ved eller skubbede de større og farligere slanger (og en tarantel tæt på).
Hvorfor? Hun blev oversvømmet af “nysgerrighed”.

Uddrag af Kaja Nordengens bog

Uddrag fra bogen “Hjernen er stjernen” af Kaja Nordengen, ISBN 978-8763-851435:

En af de vigtigste kerner i det limbiske system hedder amygdala og er placeret bag tindingen. Dem der engang opkaldte strukturer i hjernen, opkaldte efter det, de lignede, og amygdala er det græske ord for mandel.
Kæmp og flygt findes i mandelkernen. Nervecellerne i amygdala er vigtige for de følelsesmæssige reaktioner. De gør, at der kan falde nogle hårde ord, hvis du har løbet efetr bussen, og buschaufføren kører, netop som du når frem, eller at du hidser dig op på ny, når du genfortæller historien til frokost samme dag.
Amygdala er også vigtig for din motivation, og derfor har den i hvert fald delvis skylden for, at du i eksemplet ovenfor løb som en gal for at nå bussen, selvom den næste ville komme kort tid efter.
Når du senere samme aften går hjem gennem mørket, hører skridt bag dig og måske øger ganghastigheden en smule, er det atter amygdala, der er på arbejde.
Og selvom du skulle befinde dig i trygge omgiveleser og ikke havde noget at være bange for, ville du føle intens frygt, hvis din amygdala blev elektrisk stimuleret.

Og i andre afsnit af bogen:

Der er større sandsynlighed for, at det, du læser eller oplever, bliver lagret, hvis der er følelser som interesse, glæde eller endda vrede involveret. Vores opmærksomhed øges, når der er følelser knyttet til det, vi ønsker at huske. Da er det amygdala, mandelkernen, der slår igennem.
Stærke følelser ser dog også ud til at give os tunnelsyn.

…Det er ikke kun de tætte nerveforbindelser mellem lugtebarken og hippocampus, der gør, at et lille strejf af en lugt kan bringe gamle minder frem. Lugtebarken er også tæt knyttet til amygdala, mandelkernen, der er vigtig for vores følelser. I næsten alle de tilfælde, hvor vi husker noget på grund af en lugt, vil erindringen også bringe en følelse frem i os.

…Når du lagrer et vredt ansigtsudtryk, aktiveres vredes- og frygtcentret i hjernen, nemlig amygdala, hvilket igen underbygger hypotesen om, at hjernen modtager signaler fra ansigtsmuskulaturen, og at det påvirker, hvordan vi har det.

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Pattedyr har meget lignende måder at behandle og reagere på fare. Forskere har observeret lignende områder i hjernen – specielt i amygdala – der lyser op eller bliver mere aktive, når et pattedyr er truet eller begynder at opleve angst. Lignende dele af hjernen aktiveres, når gnavere og mennesker ser en farlig situation, her spiller amygdala en afgørende rolle i denne vurdering. Ved at observere amygdalas funktioner kan folk bestemme, hvorfor en gnaver kan være meget mere ivrig end en anden. Der er et direkte forhold mellem aktiveringen af amygdala og angstniveauet, som subjektet føler.

Angstfølelse starter med en katalysator – en miljøstimulering, der fremkalder stress. Dette kan omfatte forskellige lugt, seværdigheder og indre følelser, der resulterer i angst. Amygdala reagerer på denne stimuli ved at forberede sig til at stå og kæmpe eller at dreje og løbe. Dette svar udløses af frigivelsen af adrenalin i blodbanen. Derfor stiger blodsukkeret og bliver øjeblikkeligt tilgængeligt for musklerne for hurtig energi. Rystelse kan forekomme i et forsøg på at returnere blod til resten af kroppen. En bedre forståelse af amygdala og dens forskellige funktioner kan føre til en ny måde at behandle klinisk angst på.

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Omgå amygdala med BWRT og opnå lynhurtige resultater. For mere information så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:


Frit oversat til dansk 9)
I visse undersøgelser har forskere direkte stimuleret amygdala hos patienter, der gennemgik hjernekirurgi, og bedt dem om at rapportere deres indtryk. Den subjektive oplevelse, som disse patienter oftest rapporterede, var en overhængende fare og frygt. I undersøgelser af det meget lille antal patienter, der kun havde fået ødelagt deres amygdala (for eksempel som følge af et slagtilfælde), genkendte de ansigtsudtryk af enhver følelse undtagen frygt.

Faktisk ser det ud til at amygdala modulerer alle vores reaktioner på begivenheder, der er meget vigtige for vores overlevelse. Begivenheder, der advarer os om overhængende fare, er derfor meget vigtige stimuli for amygdala, men det er også begivenheder, der signalerer tilstedeværelsen af mad, seksuelle partnere, rivaler, børn i nød osv.

De to veje til frygt med amygdala

Amygdala lader os reagere næsten øjeblikkeligt på tilstedeværelsen af en fare. Så hurtigt, at vi ofte skræmmes først og indser først bagefter, hvad det var der, der skræmte os. Hvordan er det muligt?
Det har naturligvis brug for at starte med en sensorisk stimulans, såsom en mærkelig form eller en truende lyd. Som al information, der er fanget af sanserne, skal denne meddelelse først sendes til thalamus. Thalamus sender derefter denne meddelelse videre til den passende sensoriske cortex (visuel cortex, auditiv cortex osv.), som evaluerer den og tildeler den en mening. Hvis denne betydning er truende, informeres amygdala og producerer de passende følelsesmæssige reaktioner.

Men hvad der er blevet opdaget endnu mere for nyligt er, at en del af meddelelsen, der modtages af thalamus, overføres direkte til amygdala, uden overhovedet at gå gennem cortex! Det er denne anden rute, der er meget kortere og derfor meget hurtigere, der forklarer den hurtige reaktion fra vores naturlige alarmsystem.

Da alt har en pris, giver denne rute der omgår cortex, kun en grov diskriminering af potentielt truende genstande. Det er cortex der giver bekræftelsen om, et par brøkdele af et sekund senere, hvorvidt et givet objekt faktisk udgør en fare. Disse brøkdele af et sekund kunne være dødelige, hvis vi ikke allerede var begyndt at reagere på faren. Og hvis cortex viser sig at rådgive os om, at der overhovedet ikke er noget at bekymre sig om, er vi blot blevet godt skræmt, og det er det.

Amygdala er intet center for frygt

Frit oversat til dansk 10)
Amygdala har en rolle med hensyn til frygt, men det er ikke den der er populært beskrevet.
Den rolle amygdala har i frygt er mere grundlæggende og også mere dagligdags. Amygdala er ansvarligt for at opdage og reagere på trusler og bidrager kun indirekte til følelser af frygt. For eksempel ændrer amygdala output, der er drevet af registrering om trusler, informationsbehandling i forskellige regioner i hjernen.
Et vigtigt sæt output resulterer i udskillelse af kemikalier i hele hjernen (norepinephrine, acetylcholine, dopamine, serotonin) og krop (hormoner som adrenalin og cortisol). I faresituationer advarer disse kemikalier organismen om, at der sker noget vigtigt.
Som et resultat guider opmærksomhedssystemer i neocortex den perceptuelle søgning i miljøet efter en forklaring på den meget opildnede tilstand. Betydningen af de tilstedeværende miljøstimuleringer tilføjes ved indhentning af minder. Hvis stimuli er kendte farekilder, hentes “frygt” skabelonen fra hukommelsen. Min hypotese er altså, at følelsen af ”frygt” resulterer, når resultatet af disse forskellige processer (opmærksomhed, opfattelse, hukommelse, ophidselse) samles sammen i bevidstheden og tvinger en til at føle ”frygt.” Dette kan kun ske i en hjerne, der har det kognitive begreb ”mig”, eller hvad Endel Tulving har kaldt ”autonoetisk bevidsthed”. 11)

Der er intet galt med spekulation i videnskaben (jeg spekulerede lige på, hvordan følelser opstår). Men når en spekulativ fortolkning bliver indgroet i videnskabskulturen og kulturen som helhed, som en ubestridt kendsgerning, har vi et problem. Dette problem er især akut i neurovidenskaben, hvor vi starter fra mentale tilstandsord (som frygt), der har historiske betydninger, og behandler ordene som om de er enheder, der bor i hjerneområder (som amygdala).

Opsummeret er der ikke noget frygtcenter, som udløser følelsen af at være bange. “Frygt” er efter min mening bedre tænkt på som en kognitivt samlet bevidst oplevelse, der er relateret til trusselsbehandling, men som ikke bør forveksles med de ikke-bevidste processer, der registrerer og kontrollerer reaktioner på trusler.

Trusselsdetektering sker som et bidrag

Efterskrift: Vær mistænksom over for alle udsagn, der siger, at et hjerneområde er et center, der er ansvarlig for en eller anden funktion. Forestillingen om funktioner, der er produkter fra hjerneområder eller centre, er tilbage fra de dage, hvor de fleste beviser for hjernefunktion var baseret på virkningerne af hjernelæsioner lokaliseret til specifikke områder. I dag tænker vi på funktioner som produkter fra systemer snarere end af områder. Neuroner i områder bidrager, fordi de er en del af et system. For eksempel bidrager amygdala til trusselsdetektering, fordi den er en del af et trusselsdetekteringssystem. Og bare fordi amygdala bidrager til trusselsdetektion, betyder det ikke, at trusselsdetektering er den eneste funktion, den bidrager til. Amygdala neuroner er for eksempel også komponenter i systemer, der behandler betydningen af stimuli relateret til spisning, at drikke, sex og vanedannende stoffer.

👉 Er du blevet lidt nysgerrig på hvordan du kan behandle med BWRT?

Så læs om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

Lær at berolige amygdala?

Refleksiv respons og minder

Frit oversat til dansk 12)
Der er en forbindelse, der løber fra thalamus til amygdala, og sensorisk information om frygt stimuli kan sendes langs denne vej til amygdala, før den bevidst behandles af hjernebarken (cortex). Dette muliggør indledning af en frygtreaktion, før vi endda har tid til at tænke over, hvad det er, der er så skræmmende.

Denne type refleksiv respons kan være nyttig, hvis vi virkelig er i stor fare. For eksempel, hvis du går gennem græsset, og en slange hugger ud mod dig, ønsker du ikke at skulle bruge en masse tid på kognitiv vurdering af den fare, som slangen kan udgøre. I stedet ønsker du, at din krop skal opleve øjeblikkelig frygt og hoppe bagud uden at skulle bevidst indlede denne handling. Den direkte vej fra thalamus til amygdala kan være en måde at opnå denne type respons på.

Ud over dets involvering i indledningen af en frygt respons synes amygdalae også at være meget vigtig i dannelsen af minder, der er forbundet med frygtinducerende begivenheder. Hvis du for eksempel tager mus med intakt amygdala og spiller en tone lige før du giver dem et ubehageligt fodstød, begynder de meget hurtigt at forbinde tonen med det ubehagelige chok. De vil således udvise en frygtreaktion (f.eks. frysning på stedet), så snart tonen er spillet, men inden chokket indledes. Hvis du forsøger dette eksperiment på mus med læsioner i amygdalae, viser de imidlertid en nedsat evne til at “huske”, at tonen var forud for fodstødet. Du kan afspille tonen, og de vil fortsætte med deres forehavende, som om de ikke har dårlige erindringer forbundet med lyden.

Det burde ikke være for overraskende (i betragtning af dens rolle i frygtbehandling), at amygdala også kan spille en rolle i angst. Mens frygt betragtes som et svar på en trussel der er til stede, involverer angst den frygt, der følger med at tænke på en potentiel trussel – en, der måske eller måske aldrig materialiseres. En række undersøgelser antyder, at amygdala er involveret i at opleve angst, og at den kan være overaktiv hos mennesker med angstlidelser. Som det er tilfældet med det meste af menneskelig adfærd, involverer angst sandsynligvis et netværk af hjerneområder, så aktivitet i amygdala fortæller os ikke alt det vi har brug for at vide om følelserne.

Amygdala føler dine oplevelser

Selvom amygdala er velkendt for sin rolle i frygt respons, er der nu meget bevis der antyder, at dens bidrag til adfærd er meget mere kompliceret. For eksempel ser amygdala ud til at være involveret i dannelsen af positive minder, som det at man optjener en belønning i et eksperiment. Og skade på amygdala kan forringe evnen til at danne disse positive minder, ligesom det kan påvirke evnen til at danne minder om negative begivenheder som fodstødet nævnt ovenfor.

På grund af forskning som denne er forskere blevet tvunget til at udvide amygdala rollen ud over den, der kun er en trusseldetektor / frygtgenerator. Et populært perspektiv antyder, at amygdala er involveret i at evaluere ting i miljøet for at bestemme deres betydning – om deres værdi er positiv eller negativ – og generere følelsesmæssige reaktioner på de stimuli, der betragtes som vigtige. Det kan også være involveret i konsolidering af minder, der har en stærk følelsesmæssig komponent, uanset om de tilknyttede følelser er behagelige eller ubehagelige. Således er vores forståelse af funktionen af amygdala stadig under udvikling, og vi har sandsynligvis meget mere at lære, før vi fuldt ud kan katalogisere aktiviteterne i denne komplekse struktur.

Frygt betingning: Amygdala og rollen i læring

Uddrag fra en artikel 13) frit oversat til dansk:

Et eksempel på, at følelser er knyttet til en vis perceptuel oplevelse, er frygtkonditionering.

I dette eksempel er den sensoriske oplevelse auditiv snarere end visuel (som ved følelser i ansigtsudtryk). Meget af det, vi ved om amygdala og dens rolle i følelsesmæssig læring og hukommelse, kommer fra frygtkonditionering, for det meste men ikke udelukkende gennemført med dyr.

Dette er et eksempel på klassisk konditionering eller Pavlovsk konditionering. I de klassiske eksperimenter, der blev udført af Pavlov lige efter århundredskiftet, blev en neutral stimulus – en klokke – ringet, og efter et kort interval blev madpulver – den ubetingede stimulus – anbragt i hundens mund.

Efter et par sådanne sammenkoblinger savlede hunden efter klokkens lyd. Det afgørende aspekt ved klassisk konditionering er, at det er en sammenkobling mellem to stimuli. Ingen respons kræves for at få belønningen.

I frygtkonditionering hører en organisme en lyd eller ser en visuel stimulus. Et par sekunder senere får det et mildt chok. Reaktionerne involverer frysning, forhøjet blodtryk og puls, og det bliver uroligt – skræmmes let.

Neurale forbindelser i hjernen og amygdala

Neurale forbindelser fra thalamus til amygdala er særligt vigtige i følelsesmæssig læring. Outputveje fra den centrale kerne i amygdala danner omfattende forbindelser med hjernestammen for følelsesmæssige reaktioner og omfattende forbindelser med kortikale områder gennem nucleus basalis. Kolinerge fremspring (relateret til eller betegnelse for nerveceller, hvor acetylcholin fungerer som en neurotransmitter) fra nucleus basalis til cortex menes at vække cortex.

Nogle forbindelser til frygtkonditionering er blevet opdaget, og dette er et varmt forskningsemne inden for neurovidenskab.

Hvis for eksempel den auditive cortex får en læsion, er den grundlæggende frygtkonditionering uændret, men diskrimination ændres.

I diskrimineringsproceduren er en lyd forbundet med stød og en anden lyd er ikke forbundet med stød. Dyrene måtte udelukkende stole på thalamus og amygdala for at lære, og de kunne ikke lære forskelsbehandling; det vil sige at de to stimuli kunne tilsyneladende ikke skelnes.

Så cortex er ikke nødvendig for simpel frygtkonditionering; i stedet giver det os mulighed for at genkende et objekt ved syn eller lyd – at fortolke miljøet.

Således giver forbindelser fra den sensoriske thalamus kun en grov opfattelse af verden, men fordi de kun involverer et neuralt link, er de hurtige forbindelser.

Hvorfor kan HURTIG være vigtigt?
Vi har brug for en hurtig reaktion på potentiel fare. Thalamus-amygdala-stien giver os dette og kan også forberede amygdala til at modtage mere grundig behandlet information fra cortex.

På den anden side tilbyder stier fra cortex detaljerede og nøjagtige repræsentationer af miljøet. Fordi disse veje har flere neurale forbindelser, er de langsomme ved sammenligning.

Tidsfaktoren og amygdala

Hvis vi for eksempel ser en slank krøllet form bag et træ, er det meget bedre at springe baglæns og senere genkende, at det er en haveslange end ikke at springe hurtigt tilbage, hvis det var en slange.

Der er masser af tid senere til at reflektere over, at det var tåbeligt at blive forskrækket i vores egen sikre have, hvor der ikke er slanger.

Frygtproducerende visuelle stimuli behandles hurtigt af thalamus, og denne information sendes til amygdala, hvilket giver en hurtig reaktion på fare.

Thalamus videregiver også informationen til cortex, så der kan træffes mere omhyggelige (og langsommere) vurderinger om den reelle potentielle fare.

Amygdala er involveret i behagelig følelsesmæssig læring såvel som frygtelig følelsesmæssig læring. I modsætning til klassisk konditionering, hvor to stimuli er parret, følges instrumental konditioneringsrespons af belønning, og stimulus-respons associeringer læres.

Der er således tre begivenheder: en stimulus, en respons og en belønning.
Det er blevet klart, at alle tre parvise kombinationer læres i instrumental konditionering. Der hvor amygdala kommer ind er, at læsioner af basolaterale kerner i amygdala forstyrrer madens stimulering og givende egenskaber.

Dette amygdala-hukommelsessystem fungerer generelt som et eksempel på hukommelsessystemer. Etableringen af minder er en funktion af hele netværket, ikke en enkelt komponent. Amygdala er involveret i en slags primitiv følelsesmæssig hukommelse, en som sandsynligvis bevares af evolutionen.

Amygdala og synspunktet om frygt kredsløbet

Uddrag fra en artikel 14) frit oversat til dansk:

Detaljeret forståelse af den følelsesmæssige hjerne og teoretisering om den er i vid udstrækning baseret på undersøgelser, der falder under overskriften “frygt”. Vi vil derfor fokusere på dette arbejde med at diskutere følelsesmæssig bevidsthed. I lyset af denne tilgang definerer vi ”frygt” som den bevidste følelse, man har, når man er i fare. Selvom vores konklusioner muligvis ikke gælder lige så godt for alle følelser, fastholder vi, at lektionerne fra frygt giver generelle principper, der i det mindste kan bruges som udgangspunkt for teoretisering om mange følelser.

Følelser som frygt siges ofte at være nedarvet fra dyriske forfædre. Disse “grundlæggende følelser” foreslås typisk koblet ind i hjernens limbiske system. Selvom teorien om det limbiske system er blevet kritiseret i vid udstrækning, styrer den stadig meget forskning og teori inden for neurovidenskab.

Frygt siges for eksempel ofte at være afhængig af et sæt kredsløb, der har deres samlepunkt i det limbiske område kaldet amygdala. Meget forskning har vist, at skader på amygdala forstyrrer dyrenes og menneskers evne til at reagere på trusler rent adfærdsmæssigt og fysiologisk.

Desuden viser funktionelle billeddannelsesundersøgelser hos mennesker, at amygdala aktiveres i nærvær af trusler. Dette arbejde fortolkes ofte således, at trusler fremkalder en tilstand af frygt ved at aktivere et frygtkredsløb centreret på amygdala, og det samme kredsløb styrer de adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner fremkaldt af truslen. Denne respons kaldes ofte for frygt responsen.

Frygt og amygdala begreber forvirrer

Hvad der menes med “frygt” varierer blandt dem, der bruger den til at redegøre for adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på trusler. For nogle er frygt en subjektiv tilstand, en fænomenal oplevelse fremkaldt af fare.

Darwin kaldte for eksempel følelser som frygtstilstand arvet fra dyr. Mowrer hævdede, at rotter fryser “af årsagen” til frygt. Panksepp bemærkede, at “frygt er en afskrækkende sindstilstand”, hvoraf den største drivkraft er et “subkortisk FRYGT-system”.

Andre, som Perusini og Fanselow, er enige om, at fare fremkalder frygt og frygt forårsager adfærd, men de behandler det ikke som en subjektiv oplevelse; for dem er frygt en hjernetilstand, der griber ind mellem trusler og defensiv adfærd. Det er faktisk almindeligt inden for adfærdsmæssig neurovidenskab at fortolke dyre- og menneskelig adfærd som forårsaget af såkaldte centrale tilstande snarere end af subjektive oplevelser, samtidig med at man bibeholder den subjektive tilstandsbetegnelse.

Denne tilgang gør det muligt for dyreforskning at være relevant for den menneskelige oplevelse af frygt, men fører til meget forvirring om, hvad forskere mener, når de bruger udtrykket ”frygt”. Selvom vi er enige med dem, der hævder, at det er uhensigtsmæssigt at påkalde subjektive oplevelser for at forklare dyrs adfærd, fastholder vi, at subjektiv oplevelse er en vigtig del af den menneskelige eksistens og er uundværlig i bestræbelserne på at forstå menneskets natur. Det er nødvendigt med en måde at opfatte adfærdsmæssige reaktioner på trusler hos dyr og mennesker med lignende konstruktioner, men uden at tildele umålelige subjektive tilstande til dyr og uden at benægte den rolle, som subjektiv oplevelse spiller hos mennesker.

Tanken om evolutionært konserverede defensive overlevelseskredsløb, der tegner sig for de adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på trusler, men som ikke er direkte ansvarlige for subjektive oplevelser af frygt, opnår dette mål.

Uddrag af Anette Prehns bog

Uddrag fra bogen “Bliv ven med din amygdala” af Anette Prehn, ISBN 978–8771-606805:
Inde i din hjerne gemmer der sig to små dele, der ligner mandler. De hedder til sammen “amygdala”.

Amygdala spiller nogle vigtige roller i dit liv. Den er blandt andet en alarm, som advarer dig, når den synes, at en situation virker farlig eller utryg.

Amygdalas besked gør, at dit hjerte begynder at galoppere afsted, din vejrtrækning bliver hurtigere og mere overfladisk, og dine muskler spænder op.
Alt dette sker, inden du når at opdage det. Så smart er amygdala nemlig.

Den kan kapre din krop og resten af din hjerne, ligesom en pirat, der overtager kontrollen med et skib. Og det går lynhurtigt!

Og i andre afsnit af bogen:
Når amygdala går op, går pandelapperne ned. Som om de sad for hver sin ende af en vippe på en legeplads.

Amygdala er også en mønstergenkender. Den leder hele tiden efter noget i dine omgivelser, som den kan genkende fra tidligere.

Og hvis noget i din dag minder bare lidt om noget, der virkede farligt engang, så råber amygdala “Alarm, Alarm!”

Amygdala gemmer alle dine oplevelser – men ret utydeligt! En af dens fineste opgaver er at fortælle dig, når et af dine utydelige og utrygge minder fra fortiden ligner en situation, du står i lige nu.

I den forstand er amygdala nærmest en vagthund. Den fortæller dig: Er nutiden – i lyset af fortiden – et trygt sted at være? Eller skal du gå et andet sted hen?

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

*** Frygt for åbne pladser eller mange mennesker? => Agorafobi

*** Panik eller at isolere sig fra andre? => Angstanfald

*** Frygt for edderkopper? => Araknofobi

*** Frygt eller had for eksamen? => Eksamensangst

*** Bekymring eller had for at flyve? => Flyskræk

*** Had for lyde (tyggegummi smasken, kuglepenne klik eller snorken)? => Misofoni

*** Fængslet i nedtrykthed efter mange år? => Sorg

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Se | hjernen | • | neocortex | • | frontallappen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| det limbiske system | • | amygdala |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| hippocampus og amygdala | • | krybdyrhjernen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| reptilhjernen | emotioner og følelser

Få indsigt i BWRT psykoterapeut uddannelse
Hvorfor er BWRT et klogt supplement til psykoterapeut uddannelser?

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Læs om spiseforstyrrelser 🍕🦴🍔🥦🍰
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Anoreksi | spisevægring | ARFID | Selective Eating Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Bulimi | | Pica | Diabulimi | Rumination Regurgitation Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Binge Eating Disorder | overspisning | tvangsoverspisning | Night Eating Syndrome |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Body Dismorphic Disorder | Ortoreksi | Megareksi |

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

1) Se en liste af de professionelle BWRT terapeuter.
2) Wikipedia definition af amygdala
3) Om traumer
4) Find en BWRT terapeut der løser problemet
5) Læs om reptilhjernen
6) Amygdala forklaret ved engelsk Wikipedia
7) Yderligere fakta om amygdala
8) Artikel om kvinden uden amygdala
9) De to veje til frygt for amygdala (McGill University)
10) Amygdala er intet center for frygt (skrevet af Joseph E LeDoux Ph.D., Psychology Today)
11) Autonoetisk bevidsthed (NeuroWiki)
12) Know your Brain: Amygdala (skrevet af Joseph E LeDoux Ph.D., Neuroscientifically Challenged)
13) Limbic System (Anthony Wright, McGovern Medical School)
14) A higher-order theory of emotional consciousness (Joseph E. LeDoux and Richard Brown, National Academy of Sciences)

NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT der også linker til denne side om amygdala.