Neocortex

Neocortex er den største og nyeste del af cerebral cortex (hjernebarken) i den menneskelige hjerne (præfikset neo betyder ny), hvor allocortex udgør resten.
Neocortex også kaldet neopallium og isocortex, består af seks lag og er den del af pattedyrshjernen, der er involveret i en højere ordens hjernefunktioner såsom sensorisk opfattelse, kognition, generering af motoriske kommandoer, rummelig opfattelse og sprog.
Neocortex er den mest udviklede i sin opbygning og antal lag af hjernevæv. Neocortex består af det grå stof, eller neuronale cellekroppe og umyelinerede fibre, der omgiver det dybere hvide stof (myelinerede axoner) i hjernen. Dette er et meget tyndt lag, cirka 2-4 mm tykt. Der er to typer cortex i neocortex, proisocortex og den sande isocortex

Neocortex og de primære funktioner

Neocortex er afledt embryonisk fra dorsal telencephalon, som er en del af det der kaldes forebrain. Neocortex er opdelt i områder afgrænset af kraniale suturer kaldet frontal, parietal, occipital og temporal lapper, der udfører forskellige funktioner. For eksempel indeholder den occipitale lap den primære visuelle cortex, og den temporale lap indeholder den primære lyd cortex.

Yderligere underopdelinger eller områder af neocortex er ansvarlige for mere specifikke kognitive processer. Hos mennesker indeholder frontallapen områder der er afsat til evner, der er forbedret i – eller unikke for vores art, såsom kompleks sprogbehandling.
Hos mennesker og andre primater er social og følelsesmæssig behandling lokaliseret til den orbitofrontale cortex. 1)

Neocortex har også vist sig at spille en indflydelsesrig rolle i søvn-, hukommelses- og læringsprocesser. Semantiske minder synes at blive opbevaret i neocortex, specielt den anterolaterale temorallap af neocortex. Den er også involveret i betinget adfærd, det vil sige ansvarlig for overførsel af sensoriske oplysninger og information om planer for bevægelse til basalganglierne. Affyringsraten af neuroner i neocortex har også en effekt på langsombølge søvn.
Når neuronerne er i ro og er hyperpolariserende, opstår der en inhiberingsperiode under en langsom oscillation kaldet down state. Når neuronerne af neocortex er i den excitatoriske depolariserende fase og affyrer kortvarigt ved en høj hastighed, opstår der en periode med excitation under en langsom oscillation kaldet oppe-tilstanden.

For yderligere at forstå den afgørende rolle som neocortex spiller i menneskelig erkendelse, blev IBMs beregningsmodel af den menneskelige hjerne skabt, der simulerede neocortex elektrokemisk. Supercomputeren, Blue Brain Project, blev skabt for at forbedre forståelsen af processerne for opfattelse, læring og hukommelse og få yderligere viden om psykiske lidelser.

Neocortex og evolution

Den cellulære opbygning af allocortex er forskellig fra den seks-lagede neocortex. Hos mennesker udgør neocortex 90% af hjernebarken og 76% af hele hjernen.

For at en art kan udvikle en større neocortex skal hjernen også udvikle sig i størrelse, så den er stor nok til at understøtte regionen. Kropsstørrelse, basalt stofskifte og livshistorie er faktorer, der påvirker hjerneudvikling og størrelsen af neocortex.
Neocortex voksede i størrelse som reaktion på pres om større samarbejde og konkurrence hos vore tidlige forfædre. Med størrelsesforøgelsen fremkom der større frivillig hæmmende kontrol af sociale adfærd, hvilket resulterede i øget social harmoni.

Neocortex med de seks lag synes at være et kendetegn ved pattedyr. Neocortex er blevet fundet i hjernen hos alle pattedyr, men ikke i andre dyr.

9 fakta om neocortex

1. Det er den nyeste tilføjelse til din hjerne
Oprindelsen af neocortex er overraskende ny, set med en evolutionær betragtning.
Neocortex dateres tilbage til krybdyr (fra Carboniferous Period), omkring 359 millioner år siden. Den fremkom da som “et ensartet, seks laget ark bestående af radialt udbredte neuroner” i de første små pattedyr, der dukkede op under overgangen mellem perioderne Triassic og Jurassic.

2. Den optager den største plads i din hjerne
Neocortex i den menneskelige hjerne optager 76 procent af din grå masse, og 90% af din hjernebark.

3. Du finder den aldrig hos fugle eller krybdyr
Årsagen til at fugle, firben og frøer ikke kan gøre meget mere end at tage sig af de grundlæggende funktioner i overlevelse, og helt sikkert aldrig vil skrive et digt eller udføre et teaterstykke, kan skyldes, at de mangler en neocortex.
Udtrykket fuglehjerne viser sig at være ret misvisende.

4. Neocortex i de tidligere pattedyr var meget mindre
De fossile studier fortæller os, at tidlige pattedyr typisk var ret små – generelt i en størrelse mellem en mus og en kat. De havde sandsynligvis små hjerner med meget mindre neocortex.

5. Din neocortex kan udvikle nye neuroner i voksenalderen
I 1999 og i modsætning til tidligere teorier, blev forskere overrasket over at opdage, at den voksne neocortex faktisk kan opleve neurogenese – væksten af nye neuroner. Dette hjalp med at udvikle en teori om plasticitet i hjernen – ideen om at selv voksne hjerner kan omskoles og styrkes efter voksenalderen.

6. Det er stedet for bevidsthed
Neocortex styrer blandt andet sprog og bevidsthed. Det er også involveret i højere funktioner som sensorisk opfattelse, motorkommandoer, rumlig opfattelse og bevidste tanker.

7. Neuronerne fødes et andet sted end neocortex
Når neocortex udvikler sig hos pattedyr, genereres dets neuroner udenfor området, ved at migrere fra naboliggende “forbigående proliferative embryonale zoner” nær overfladen af de cerebrale laterale ventrikler.

8. Neocortex bygger forbindelser imellem dele af hjernen
Et hold hos Yale’s Kavli Institute for Neuroscience 3) fandt ud af, at den menneskelige hjerne er “som et naboskab” – bedre defineret af minisamfundet, der bor inden for dets grænser end dets bygninger. Holdet skriver: “Naboskabets bygninger bliver opført hurtigt, og så bremser det langsomt nedad, og neocortex fokuserer udelukkende på at udvikle forbindelser, næsten som et elnet.”

9. Skade i neocortex kan koste dig din kommunikationsevne
Hvis neocortex bliver skadet ved et uheld, kirurgi eller hovedtraume, kan en person miste et antal kognitive evner herunder; tale, rummelig genkendelse, syn, motorstyring, evnen til at genkende sociale signaler og meget mere.

Læs evt. Har vi frihed til at vælge?
Læs evt. også Vidste du at BWRT blev testet i mere end 1.500 timer af en klinisk psykolog før det blev frigivet
▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Hvis du bare vil vide mere om BWRT og hemmelighederne bag de gode resultater med at løse problemer længe inden neocortex bliver bevidst om dem, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Er du blevet lidt nysgerrig på hvordan du kan behandle med BWRT? Så anbefaler jeg at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

”BWRT kursus”

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Læs mere om hjernen
Læs mere om reptilhjernen
Læs mere om det limbiske system
Læs mere om krybdyrhjernen
Læs mere om amygdala
Læs mere om frontallappen
Læs mere om hippocampus og amygdala

Læs mere om BWRT

1) Læs mere om Neocortex hos Wikipedia

2) De 9 fakta om neocortex

3) Yale’s Kavli Institute for Neuroscience