Det limbiske system | Er du ude af kontrol og i dine følelsers vold? Løs det med BWRT behandling

Det limbiske system | Frygt, vrede & aggression? BWRT løser problemet lynhurtigt

Det limbiske system

Det limbiske system eller Paleomammalian komplekset 1) er udviklingsmæssigt en ældre del af hjernen, ligger dybt i den nyeste del af vores hjerne (storhjernen), og styrer vores instinktive adfærd samt korttidshukommelsen og følelserne.
Vores limbiske system er hjernebarkområder, der ligger som en hestesko omkring hjernebjælken og består blandt andet af; hypothalamus, amygdala, hippocampus med videre, og er i sin form og opbygning nogenlunde ens hos mange dyrearter.

Det limbiske system – flere fakta

Det limbiske system går under betegnelsen lobus limbicus (Paul Broca, 1878) og danner sammen med underliggende neurale baner et nervenetværk, hvor emotioner bliver bevidste ved at komme i kontakt med overordnede dele af storhjernebarken (den grå hjernebark).
Hippocampus (i tindingelappens ventrikel), er den del af det limbiske system der er involveret i korttidshukommelsen. Hippocampus kan for eksempel beskadiges ved svær alkoholisme.
Amygdala befinder sig i området foran hippocampus, i tindingelappens spids, og har forbindelse med hypothalamus, som er hjernens hormonproducerende område.
Når amygdala stimuleres kan den fremkalde raseri – og aggressionsreaktioner samt øge aktiviteten i dele af det autonome nervesystem.
Amygdala er således ansvarlig for responsen ved- og hukommelsen af følelser, især frygt.

Det limbiske system – og følelser

Vores limbiske system understøtter en række funktioner, og strukturer og interaktive områder i det limbiske system er involveret i følelser, adfærd, motivation, hukommelse og lugt. Emotionelt liv er stort set indeholdt i det limbiske system, og det har meget at gøre med dannelsen af minder.

Systemet interagerer også med basal ganglierne, som er et sæt af subkortikale strukturer (områder under cortex), der dirigerer forsætlige bevægelser.
Basal ganglierne ligger i nærheden af thalamus og hypothalamus. De modtager input fra cortex, som sender output til motorcentrene i hjernestammen.

En del af basal ganglierne kaldes striatumen og kontrollerer positur og bevægelse.

Vores limbiske system er også tæt forbundet med den præfrontale cortex. Nogle forskere hævder, at denne forbindelse er relateret til den glæde, der opnås ved at løse problemer.

Lær mere om hvordan den nyeste terapiform BWRT eliminerer frygt, angst eller et andet problem INDEN dit limbiske system overtager, ved at downloade guiden når du har udfyldt dine detaljer nedenfor:

Historien om det limbiske system

Dette afsnit er et uddrag og frit oversat fra det engelske Wikipedia 3)

Udtrykket limbic kommer fra det latinske limbus, for “grænse” eller “kant”, eller især inden for medicinsk terminologi, en grænse af en anatomisk komponent. Paul Broca opfandt udtrykket baseret på dets fysiske placering i hjernen, klemt mellem to funktionelt forskellige komponenter.

Limbisk system er et udtryk, der blev indført i 1949 af den amerikanske læge og neurovidenskabsmand, Paul D. MacLean. Den franske læge Paul Broca kaldte først denne del af hjernen le grand lobe limbique i 1878. Han undersøgte differentieringen mellem dybt forsænket kortikalt væv og underliggende, subkortikale kerner. Dog blev det meste af dets formodede rolle i følelser udviklet først i 1937, da den amerikanske læge James Papez beskrev sin anatomiske følelsesmodel, Papez-kredsløbet.

Det første bevis for, at det limbiske system var ansvarlig for den kortikale repræsentation af følelser, blev opdaget i 1939 af Heinrich Kluver og Paul Bucy. Kluver og Bucy demonstrerede efter megen undersøgelse, at den bilaterale fjernelse af de temporale lober hos aber skabte et ekstremt adfærdssyndrom. Efter at have udført en temporal lobotomi (det hvide snit), viste aberne et fald i aggression. Dyrene afslørede en reduceret tærskel for visuel stimuli og var således ikke i stand til at genkende genstande, der engang var kendt. MacLean udvidede disse ideer til også at omfatte yderligere strukturer i et mere spredt “limbisk system”, i stil med systemet beskrevet ovenfor.

MacLean udviklede den spændende teori om den “treenige hjerne” (Triune Brain) for at forklare dens udvikling og forsøge at forene rationel menneskelig adfærd med dens mere primære og voldelige side. Han blev interesseret i hjernens kontrol med følelser og adfærd. Efter indledende undersøgelser af hjerneaktivitet hos epileptiske patienter vendte han sig til katte, aber og andre modeller ved hjælp af elektroder til at stimulere forskellige dele af hjernen hos bevidste dyr, og registrerede deres respons.

Læs også om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

Er du til professionel terapi?

🙂

I 1950’erne begyndte han at spore individuel adfærd som aggression og seksuel ophidselse til deres fysiologiske kilder. Han analyserede hjernens følelsescenter, det limbiske system og beskrev et område, der inkluderer strukturer kaldet hippocampus og amygdala 2). Ved at udvikle observationer foretaget af Papez bestemte han sig for, at det limbiske system havde udviklet sig i tidlige pattedyr for at kontrollere kamp-eller-flugt-reaktioner og reagere på både følelsesmæssigt behagelige og smertefulde fornemmelser. Begrebet accepteres nu bredt inden for neurovidenskab. Derudover sagde MacLean, at ideen om det limbiske system fører til en erkendelse af, at dens tilstedeværelse “repræsenterer historien om udviklingen af ​​pattedyr og deres karakteristiske familiemæssige livsstil.”

I 1960’erne udvidede Dr. MacLean sin teori til at adressere den menneskelige hjernes overordnede struktur og delte dens udvikling i tre dele, en idé om, at som benævnte den treenige hjerne (Triune Brain). Ud over at identificere det limbiske system pegede han på en mere primitiv hjerne kaldet R-komplekset (reptilhjernen) 4), relateret til krybdyr, der kontrollerer basale funktioner som muskelbevægelse og vejrtrækning. Den tredje del, neocortex, kontrollerer tale og ræsonnement og er den seneste evolutionære ankomst. Begrebet det limbiske system er siden blevet yderligere udvidet og udviklet af Walle Nauta, Lennart Heimer og andre.

Strukturen i det limbiske system

Dette afsnit er et uddrag og frit oversat fra det engelske Wikipedia 3)

Det limbiske system blev oprindeligt defineret af Paul D. MacLean som en række kortikale strukturer, der omgiver grænsen mellem hjernehalvkuglerne og hjernestammen: grænsen eller limbus af hjernen. Disse strukturer blev kendt sammen som den limbiske lap. Yderligere studier begyndte at knytte disse områder til følelsesmæssige og motiverende processer og knyttede dem til subkortikale komponenter, der blev grupperet i det limbiske system. Eksistensen af ​​et sådant system som en isoleret enhed, der er ansvarlig for den neurologiske regulering af følelser, er gået ud af brug, og i øjeblikket betragtes det som en af ​​de mange dele af hjernen, der regulerer viscerale autonome processer (den del af nervesystemet, der repræsenterer den motoriske innervation (stimulering til handling) af glatte muskler, hjertemuskler og kirtelceller).

Derfor er definitionen af ​​anatomiske strukturer, der betragtes som en del af vores limbiske system, et kontroversielt emne. Følgende strukturer er eller er blevet betragtet som en del af vores limbiske system:

Kortikale områder:

  • Den limbiske lap
  • Orbitofrontal cortex: En region i frontallappen involveret i beslutningsprocessen
  • Piriform cortex: En del af lugtesystemet (olfaktorisk)
  • Entorhinal cortex: Relateret til hukommelse og associative komponenter
  • Hippocampus og tilhørende strukturer: Spiller en central rolle i konsolideringen af ​​nye minder
  • Fornix: en hvid substansstruktur, der forbinder hippocampus med andre hjernestrukturer, især mammillærlegemer og septalkerner

Subkortikale områder:

  • Septalkerner: Et sæt strukturer, der ligger foran lamina terminalis, betragtet som en fornøjelseszone
  • Amygdala: Placeret dybt inde i temporallapperne (højre og venstre) og relateret til en række følelsesmæssige processer
  • Nucleus accumbens: Involveret i belønning, glæde og afhængighed

Diencephaliske strukturer:

  • Hypothalamus: Et center for det limbiske system, forbundet med frontallapperne, septalkerner og hjernestammens retikular formation via det mediale forhjerne bundt, med hippocampus via fornix og med thalamus via mammillothalamic fasciculus (tragt); som regulerer mange autonome processer
  • Mammillærlegemer: En del af hypothalamus, der modtager signaler fra hippocampus via fornix og projicerer dem til thalamus
  • Forreste kerner i thalamus: Modtager input fra mammillærlegemer og er involveret i hukommelsesbehandling

Hvis du bare vil vide mere om BWRT og hemmelighederne bag de gode resultater med konstruktivt at ændre hvad det limbiske system er i gang med at reagere på, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Hvordan påvirker systemet dig?

Det limbiske system er ofte ukorrekt klassificeret som en cerebral struktur, den interagerer blot ret meget med hjernebarken. Disse interaktioner er som nævnt tæt forbundet med:

  • Lugt
  • Følelser
  • Drifter
  • Hukommelse

Og den funktionelle relevans af det limbiske system har vist sig at tjene mange forskellige funktioner som påvirker:

  • Følelser
  • Sensorisk bearbejdning
  • Hukommelse
  • Tidsopfattelse
  • Opmærksomhed
  • Hukommelse
  • Bevidsthed
  • Instinkter
  • Motorisk adfærd

Læs også om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

I følelsernes vold?

🙂

Hvordan bearbejdes dit problem – INDEN det limbiske system?

Kort fortalt bearbejder BWRT det der kaldes ”Reptil-komplekset” (reptilhjernen) der er et begreb der sammenfatter de tidligste processer i hjernen inden det limbiske system og inden bevidstheden. Det er reptilhjernen (krybdyrhjernen) der netop håndterer kæmp-flygt-frys responsen for som nævnt at sikre at du overlever, og derfor er det vigtigt og mest effektivt at bearbejde problemet der hvor det er opstået i de tidligste processer i hjernen, fremfor i de senere processer i hjernen som f.eks. det limbiske system (som amygdala og hippocampus er en del af) eller i bevidstheden (neocortex).

Alt foregår i fuld vågen tilstand, og kan foregå uden at du eventuelt afslører intime eller fortrolige detaljer til BWRT behandleren.

Det limbiske system, uddrag af Kaja Nordengens bog

Uddrag fra bogen “Hjernen er stjernen” af Kaja Nordengen, ISBN 978-8763-851435:

Menneskehjernen har stadigvæk strukturerne fra den ældste pattedyrshjerne, der blev udviklet for 250 millioner år siden og kaldes det limbiske system. De ældste dele af hjernebarken og øer af grå substans med nerveceller inde i hjernen indgår i dette system.
Disse øer med nerveceller kaldes kerner, og mange af dem er vigtige for grundlæggende funktioner. Herunder amygdala der er placeret bag tindingen (i tindingelappen), der håndterer følelsesmæssige reaktioner som; motivation, frygt & vrede.

(Paul D. MacLean er iøvrigt uenig i disse tidsfastsættelser omkring evolutionen i Triune Brain modellen, idet han påstod at reptilhjernen er cirka 500-650 millioner år gammel, det limbiske system er 23-25 millioner år gammelt, og neocortex er 2,5 millioner år gammelt.)

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Læs evt. Har vi frihed til at vælge?
Læs evt. også Vidste du at BWRT blev testet i mere end 1.500 timer af en klinisk psykolog før det blev frigivet

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Er du blevet lidt nysgerrig på hvordan du kan behandle med BWRT? Så anbefaler jeg at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

Er du allerede terapeut?

🙂

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

1) Læs mere om Paleomammalian komplekset når begrebet reptilhjernen forklares
2) Læs mere om hippocampus og amygdala
3) Læs mere om det limbiske system på engelsk via Wikipedia
4) Læs mere om reptilhjernen

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Læs mere om hjernen
Læs mere om neocortex
Læs mere om krybdyrhjernen
Læs mere om amygdala
Læs mere om frontallappen

NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT der også linker til denne side om det limbiske system.