Reptilhjernen

Reptilhjernen – definition

Hvad er definitionen på Reptilhjernen?
Reptilhjernen der blandt andet håndterer aggression, dominans og territorie, er den hurtigste del af hjernen der inkluderer hjernestammen og lillehjernen – og tager beslutninger for dig før du ved det. Organismens overlevelse og beskyttelse er her det vigtigste ansvar.

Er du nysgerrig på den unikke terapiform BWRT der fokuserer direkte på reptilhjernen, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Reptilhjernen – Triune Brian fakta, hvad er det?

Reptilkomplekset
Reptilkomplekset, også kendt som R-komplekset eller “reptilhjernen”, var navnet MacLean gav til basal ganglierne, strukturer afledt af forebrain ”gulvet” under udvikling. Udtrykket stammer fra ideen om, at neuroanatomister der sammenlignede hinandens arbejde, engang troede at krybdyrs og fugles forebrain var domineret af disse strukturer. MacLean foreslog, at reptilkomplekset var ansvarlig for art-typisk instinktiv adfærd involveret i aggression, dominans, territorialitet og rituelle opvisninger.

Paleomammalian komplekset
Den paleomammale hjerneinddeling består af septum, amygdalae, hypothalamus, hippocampus komplekset og cingulær cortex. MacLean introducerede først termen “limbisk system” for at henvise til dette sæt af indbyrdes forbundne hjernestrukturer i et papir i 1952.
MacLeans anerkendelse af det limbiske system (senere også kaldet ”følelseshjernen”) som et væsentligt funktionelt system i hjernen blev almindeligt accepteret blandt forskere indenfor neurovidenskab og anses generelt for hans vigtigste bidrag til feltet. MacLean hævder, at strukturen i det limbiske system opstod tidligt i pattedyrsevolutionen (derfor “paleomammalian”) og var ansvarlig for motivationen og følelser involveret i fodring, reproduktiv adfærd og opdragelsesadfærd.

Neomammalian komplekset
Neomammalian komplekset består af cerebral neocortex, en unik struktur fundet i højfunktionelle pattedyr, og især mennesker. MacLean betragtede dennes tilføjelse som det seneste skridt i udviklingen af pattedyrshjernen, der giver evnen til sprog, abstraktion, planlægning og opfattelse.

Hvordan styrer reptilhjernen dit liv?

Reptilhjernen styrer for det første dit liv, fordi dens processer foregår i det ubevidste, altså før du overhovedet får mulighed for at tænke over hvad der sker. Benjamin Libet 3) beviste i 1983, at der er ca. 0,5 – 1 sek. imellem denne tidlige ubevidste proces og indtil bevidstheden er opmærksom på hvad der foregår (og evt. nogle gange kan ændre handlingen).

Når der er tale om en pludselig opstået fare, er den mest dramatiske del af hjernens hurtige indflydelse på kroppen det der kaldes “kamp eller flugt” responsen.
En pludselig opstået fare kan være alt lige fra; et truende overfald, et angribende dyr, synet af en edderkop, at være alene eller en nært foranstående trafikulykke.
Disse oplevelser sætter en kædereaktion i gang i vores krop, styret af hjernen og gør kroppen parat til en omgående og kraftfuld handling, der vil være enten at kæmpe, flygte eller stivne (Fight, Flight, Freeze).

Øjet ser det først (som regel), og det bearbejder hjernen lynhurtigt for at tolke om det er en trussel. Tankerne om truslen tænder for frygt eller vrede, og det får hjernen til at give kommandoen om at udskillelse flere stresshormoner.
Når stresshormonerne øges i kroppen, betyder det at de organer og muskler der bruges til kamp eller flugt får størst mulig forsyning af brændstof og ilt.
Hjertet slår derfor hurtigere, brystkassen udvides, vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere. Musklerne spændes, pupillerne bliver større, der udskilles mere sved og munden bliver tør.

Kamp eller flugt er en ubevidst reaktion på en opfattet trussel og stressen er registreret i hjernen sammen med begivenheden, og kan ofte genaktiveres blot ved mindet om begivenheden.
Ved en pludselig opstået fare, tager reptilhjernen altså lynhurtigt en beslutning om udfaldet (såfremt situationen er ens med – eller ligner noget tidligere er erfaret), og beslutningen bliver at gøre det der virkede sidst (fordi der overlevede du).

De instinktive beslutninger foregår i reptilhjernen

Denne automatiske reaktion kaldet Kæmp-Flygt-Frys (Fight, Flight, Freeze), er en evolutionær overlevelsesmekanisme der har sikret artens beståen og udvikling (f.eks. her; den menneskelige race).
Sanserne (syn, hørelse, lugt mv.) har direkte adgang til behandling i hjernen, og disse ”data” sendes derefter igennem hjernens ”beslutningsmotorvej” der foregår i rækkefølgen:

1. Reptilkomplekset (reptilhjernen)
2. Paleomammalian komplekset
3. Neomammalian komplekset (eneste med BEVIDSTHED)

Og da Neomammalian komplekset er den eneste der har bevidsthed, kan du sikkert forstå at det tager lidt tid igennem 1. og 2. før informationerne når ud til 3. – og derfor kan der være sat alt muligt i gang af processer (følelser, motoriske bevægelser mv.) INDEN du opdager hvad der foregår med din BEVIDSTHED.

For dig kan dette måske virke lidt surrealistisk eller endda alt for fantastisk!
Blot er der mange mennesker der kan nikke genkende til en sætning som: “Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor jeg bliver ved med XXXXX…når jeg ved det er usundt/farligt/uproduktivt”.

Altså, der er MANGE mennesker der har en uhensigtsmæssig adfærd eller uønskede følelsesmæssige reaktioner som har vanskeligt ved at finde en løsning på deres problem baseret på kognition (deres “tankeproces”) – og det er jo netop fordi i følge forklaringen ovenfor, at reptilhjernen allerede har igangsat en respons i det ubevidste INDEN “tankeprocessen” sker ude i bevidstheden.

Kan du nu se hvordan reptilhjernen styrer dit liv?

Hvis du vil vide mere om den nye og helt unikke terapiform BWRT og hemmelighederne bag de gode resultater der skabes i samarbejde med reptilhjernen, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Kort fortalt bearbejder BWRT netop ”Reptil-komplekset” (reptilhjernen) der som nævnt er et begreb der sammenfatter de tidligste processer i hjernen inden bevidstheden.
Hertil udnyttes det ”kognitive gab” som Benjamin Libet fandt frem til i 1983. Det er krybdyrhjernen (reptilhjernen) der netop håndterer kæmp-flygt-frys responsen for som nævnt at sikre at du overlever, og derfor er det vigtigt og mest effektivt at bearbejde problemet der hvor det er opstået i de tidligste processer i hjernen defineret som reptilhjernen, fremfor i de senere processer i hjernen som f.eks. det limbiske system (som amygdala er en del af) eller i bevidstheden.

Behandlinger der bearbejder det limbiske system eller bevidstheden vil også kunne producere et resultat, blot vil det ofte tage enten længere tid eller MEGET længere tid (måneder eller måske år).
En langvarig proces skyldes oftest at vi alle påvirkes dagligt af indtryk, der forårsager tanker – eller vores tanker skaber det indtryk vi får, og derved kan det gode arbejde med behandling blive bremset af selv dagligdags oplevelser eller samtaler der netop også påvirker hjernen.

Ved BWRT behandling foregår alt i fuld vågen tilstand, og kan foregå uden at du eventuelt afslører intime eller fortrolige detaljer til BWRT behandleren.

🙂

Struktur og udvikling af reptilhjernen

Uddrag fra en artikel 4) frit oversat til dansk:

Reptilernes mangfoldighed og deres evolutionære forhold til pattedyr gør reptilhjernen til gode modeller for at udforske spørgsmål relateret til den strukturelle og funktionelle udvikling af hvirveldyrs neurale kredsløb. Til dette formål søger de komparative undersøgelser at identificere homologier – strukturelle eller molekylære ligheder, der skyldes fælles forfædre – på forskellige niveauer, for eksempel hjernegrupper, kredsløb eller celletyper.
Homologier kan udledes af eksisterende arter ved at anvende en sammenlignende tilgang inden for en fylogenetisk ramme. Hvirveldyrshjerner (reptilhjernen) er klassisk blevet sammenlignet med hensyn til morfologi, forbindelsesevne og neurokemi; Dog kan voksen neuroanatomi være utilstrækkelig ved at bestemme homologier uden tvetydighed.

Reptilhjernen, uddrag af Kaja Nordengens bog

Uddrag fra bogen “Hjernen er stjernen” af Kaja Nordengen, ISBN 978-8763-851435:

Selvom det er hjernebarken, der gør os til Jordens mest intelligente art, havde vi ikke klaret os uden de dybere dele af hjernen. Den del, som sidder dybest og er mest grundlæggende for vores eksistens, er netop reptilhjernen. Reptilhjernen består af hjernestammen og lillehjernen. Hjernestammen er den perfekte opsynsmand; den sørger for, at alt fungerer, uden at vi behøver at tænke på det. Nervecellerne i hjernestammen regulerer åndedræt, hjerterytme og søvn. De slapper aldrig af, uanset om vi sover eller er vågne. Bag hjernestammen ligger lillehjernen. Lillehjernen regulerer vores bevægelser, og hvis den påvirkes af alkohol, bliver de ukoordinerede, og vi dingler rundt.

The Triune Brain om reptilhjernen, uddrag af Paul D. Macleans bog

Frit oversat uddrag fra bogen “The Triune Brain in Evolution” af Paul D. Maclean, ISBN 0-30643168-8:

“The Protoreptilian Formation (R-complex)”
R-komplekset (reptilhjernen) er kendetegnet ved markante anatomiske og biokemiske træk.
Det er af central betydning, at mere end 150 års undersøgelse ikke har afsløret specifikke funktioner i R-komplekset. Den traditionelle opfattelse af, at det primært er en væsentlig bestanddel af det motoriske apparat, der er under kontrol af den motoriske kortex, er ikke i overensstemmelse med kliniske og eksperimentelle fund, idet store mængder af visse dele af dets grå masse kan ødelægges uden åbenbart tab af motorisk funktion.
Det komparative neuroadfærdsarbejde, der skal beskrives, indikerer at R-komplekset er involveret i reguleringen af et dyrs daglige hovedrutine og subroutiner, samt manifestationer indenfor fire hovedtyper af adfærd, der bruges i nonverbal kommunikation. 5)

Reptilhjernen: En forhistorisk tilbageholdelse, der gemmer sig i det menneskelige hoved

Denne artikel er skrevet af Tonya Reiman 6) og frit oversat til dansk.

Dette er historien om en mand. En simpel mand, ret gennemsnitlig på alle måder; typisk i udseende, intelligens og charme.
Jeg inviterer dig til at rejse sammen med os; at opdage, hvordan den ældste og mest universelle del af hans hjerne påvirker hans dag, hans synspunkter, hans omgang med dem omkring ham og hans status i verden.
Slut dig til mig, ok?
Mød Jack og hans reptilhjerne.

Jack, et menneske af reptilhjernen og dens overtalelse

Mere end en håndfuld evolutionister vil bevidne det “kendsgerning”, at mennesker er efterkommere af krybdyr (de mest sære af dem tror endda, at nogle få firben/menneskehybrider stadig går iblandt os).
Uanset dine personlige meninger om evolutionsteorien, er der ingen tvivl om, at en del af din hjerne ligner, hvis ikke næsten identisk, strukturen og funktionen af ​​et krybdyrs hjerne.

Ifølge Paul D. MacLean (lægen og neurokirurgen – ikke rugbyspilleren, ishockeyspilleren eller australske politikeren) er den menneskelige hjerne opbygget af tre hovedområder:
* Den øvre og ydre del af den menneskelige hjerne kan omtales som neocortex. Det er ansvarligt for kognitiv tanke og bevægelse.
* Dækket af neocortex er den limbiske del af hjernen. Du kan takke denne del for følelser som skyld, hengivenhed og had.
* Og i centrum af det hele, placeret i bunden af ​​dit kranie, er det, som MacLean kaldte “krybdyrkomplekset” eller “R-komplekset.” Det er krybdyrhjernen, det er vores ældste og mest instinktive maskine, og den er ansvarlig for det meste af Jacks historie.

Reptilhjernen og dens belønning

Før Jack tager os med på en tur, vil han gerne stoppe for en snack – faktisk hans yndlingssnack:  Peanut M&Ms. Aldrig spist dem? Nå, du skal simpelthen prøve en i videnskabens navn. Ser du, denne slik godbid er en god (og lækker) model for den menneskelige hjerne.

Den hårde ydre slikskal på M&M er meget som din hjernes neocortex. Dens fremstilling er kompliceret, ligesom den menneskelige evolutions fremstilling af neocortex tog millioner af år. Dens farve varierer, ligesom neocortex’s kognitive og motoriske færdighedsniveauer varierer blandt mennesker, afhængigt af uddannelse og arv. Det er hårdt; det vil ikke smelte i din hånd (hvilket kan sammenlignes med de svære beslutninger og hårde tanker, der opstår i din neocortex). Og glem ikke dets placering i fremstillingen af ​​slik – det kommer sidst og dækker resten af ​​godbidden, ligesom evolutionen senest dækkede den menneskelige hjerne med neocortex.
Dernæst er chokoladen. Sammenlignet med det limbiske system er chokoladen følelsesmæssig (fortsæt, fortæl mig, at du aldrig har forkælet dig med en chokoladebar eller to, da du var nede). Det kræver noget forarbejdning, men dets ingredienser er ældre og mere primitive end dem i den ydre skal, hvilket minder os om vores egne, antikke limbiske hjernesystemer. Dens farve og smag er konsistent fra stykke til stykke, ligesom vores limbiske systemer varierer lidt fra person til person (vi oplever alle lignende følelser, men håndterer dem forskelligt). I fremstillingsprocessen påføres det før den ydre skal (neocortex), ligesom det limbiske system udviklede sig før den kognitive del af den menneskelige hjerne.

Og til sidst, peanut. Dette er reptilhjernen; den mest enkle, organiske og naturligt upåvirket-af-evolution del. Ligesom jordnødden er din reptilhjerne indlejret i midten af ​​din noggin, den er stort set konsistent fra person til person, og den har været uændret i millioner af år. Det gør os ikke entydigt menneskelige, for andre skabninger deler denne “jordnød”, men det giver os grundlaget, som menneskeheden er udsprunget af – ligesom jordnødden giver chokoladen og slikskallen et medium, et centrum, at bygge på.

Jacks morgen kig
Jack snubler ud af sengen, laver sin kaffe, leder efter fjernbetjeningen og vender fjernsynet. Det gør han hver morgen. Jack føler sig ude af stand til at gå i bad, spise eller fodre hunden, før han har fået en dosis java med en mængde af Whoopie.
I dag på The View er præsident O’Bama på besøg med pigerne. Han omtaler vores krybdyrhjerner som får mennesker til at være forsigtige, når de møder mennesker, der ser eller lyder anderledes end dem selv. Han citerer denne del af hjernen som værende ansvarlig for racisme, og at den skal bekæmpes.
Jack overvejer præsidentens pointe, er stort set enig, ved, at han vil glemme det ved middagstid, og trækker vejret dybt, mens kameraet panorerer til Elisabeth, som får Jack til at smile (hun minder ham om hans søster, som bor 3 stater væk).
Så kommer der en reklame. En halvpåklædt mand med rigelige muskler, en resonant stemme og hud så glat som en karamel latte rejser verden rundt, mens han åbent erklærer, at han dufter bedre end de fleste mænd. Pludselig beslutter Jack, manden, der aldrig bruger noget stærkere end uparfumeret antiperspirant, at han har fået kaffe nok og går direkte til sin daglige kalender og tilføjer “Old Spice” til sin to-do-liste (direkte under en bliv rig-hurtig-webadresse og navnet på et træningsprogram designet af en træner-til-stjernerne).
Nu kan Jack give hunden dens piller.

Jacks Gecko analyse
Jacks reptilhjerne spillede en stor rolle i hans morgenbegivenheder. Den første vigtige ting at påpege ville være R-kompleksets kørsel af Jacks rutine. Denne del af hjernen er stort set ritualistisk, hvilket driver os til at udføre “sikre” opgaver, som har vist sig effektive i fortiden. Sikker på, hans morgen kunne være mere produktiv eller mere effektivt afviklet, men med sin reptilhjerne i kontrol, føler Jack sig tiltrukket af sin rutine.
Den anden ting, der taler krybdyr, er den betydning, som Jack lægger på fortrolighed. Han kunne tænde for enhver af sine 264 kanaler, men han vælger de kendte ansigter fra The View. Han er tiltrukket af Elisabeth, fordi hendes ansigt minder ham om en elsket, og hendes politiske holdninger stemmer overens med hans. Jack kasserer stort set præsidentens ord, fordi den mest primitive del af hans hjerne fortæller ham, at præsidenten er af en anden klasse, en anden race og et andet parti (hvilket ironisk nok er lige, hvad præsidenten sagde, den ville gøre).
Og endelig er der mediernes greb om Jacks livsstil. Krybdyrhjernen er grådig, misundelig, aggressiv og kompulsiv. Annoncører har bevidst brugt vores egne krybdyrhjerner imod os i generationer, hvilket har udløst vores ønsker om at følge med og komme videre. De vil subliminalt bruge sex, penge, selvbillede, magt, succes eller mad til at sætte vores reptilhjerner i gang (hvilket mærkeligt nok ser ud til at have en direkte forbindelse til vores pengepung).

Jacks ur-pendling
Jack ser sekunderne tikke på hans ur, mens han krammer Mercedes’ens kofanger foran sig. Han har ti minutter til at komme på arbejde og fem kilometer tilbage. Hans knoer drænes støt af farve, mens et velkendt tryk opbygges i hans tindinger.
Pludselig stiger hastigheden i trafikken, og Mercedes’en kører fremad. En Volkswagen glider ind mellem ham og Benz’en som en Lego-knap.
Jack er på hornet. Han skriger bandeord. Hans arm er ude af vinduet, et enkelt finger peger mod solen. Nu er hans hoved ud af vinduet. I sit blinde raseri bemærker han knap VW-chaufførens langsomme tilbagetog i fordybningen af ​​hendes sæde, eller sprøjtet af ​​våde toastkrummer, han har efterladt på sit sidespejl.

Jacks Iguana analyse
Reptilhjernen er territorial. Da VW’en “stjal” Jacks plads, satte hans reptilhjerne i gang, tilsidesatte al rationel tanke, og “road rage” tog over. I en reaktion som Jacks bliver reptilhjernen så dominerende, at logisk tanke ikke er at finde.
Da Jack skænkede sin første kop kaffe på kontoret, genvandt hans kognitive sind kontrollen over sin reptilhjernes udløser. Hans sind malede billedet af den storøjede kvinde ved bilens rat, af blikkene fra chaufførerne omkring ham, og af hvor latterlig han må have set ud … rød i ansigtet, svulmende øjne, flyvende ekstremiteter.
Med øvelse kan mennesker lære deres kognitive sind at springe ind, holde på raseriet og vente, indtil reptilhjernen trækker sig tilbage for at træffe en rationel beslutning.

Jack slanger sig igennem 9-til-5
Jack bærer sin daglige arbejdsbyrde med tapperhed. Mens han udfører sin daglige arbejdsrutine, banker hans hjerte, hans lunger ånder, hans blod cirkulerer, hans mad fordøjes, han bevarer balancen, han regulerer sin temperatur, og han hopper ved høje lyde.
Tilbage ved sit skrivebord om arrangerer han sine blyanter efter størrelse. Han vender billedet af sin mor, så hun ikke kan se ham spise sin anden Ding Dong, så plukker han en papirklip fra gulvtæppet og føjer den til sin omfattende samling.

Jacks Box Turtle analyse
Reptilhjernen er bedragerisk. Uden samvittighed gør den det, der er nødvendigt for at overleve, uden tanke på moral. Den er overtroisk, tvangspræget, konformt, og det driver os til at hamstre genstande. Alle disse egenskaber er vigtige for eksistensen af ​​vilde dyr, men hvis de ikke kontrolleres, kan de have potentialet til at overskride Jacks daglige arbejde, som de har. Jack har ladet sin krybdyrhjerne dominere hans bevidste sind og bokser ham ind som … ja, en skildpadde.
Krybdyrhjernen er også ansvarlig for Jacks ubevidste kropsfunktioner; den sover aldrig. Den kører Jacks maskine, så han kan beskæftige sig med at køre eller smadre kopimaskinen.

Jack’s Boot, Scoot, ‘n’ Boogie
Efter en lang dag på arbejde plasker Jack på Old Spice, som han hentede på vej hjem, og ifører sig sin heldige polo, sine yndlingsjeans (slidt gennem knæene) og sine enestående klapperslangestøvler med diamanter .
Han hopper ind i bilen og sætter kursen mod sit yndlingsvandhul. Der får han øje på en skønhed ved flipperspillet. Han puster brystet ud, skubber skuldrene tilbage, sutter sin muffintop, hægter tommelfingrene ind i bæltestropperne og skubber hagen ud. Da hans forførende spankulere er færdig, holder han væggen op med en bøjet arm, spreder fødderne bredt på det askeplettede gulv og giver Pinball-prinsessens topografiske kort en rundrejse med øjnene.
Kvindens fingre stopper deres hamring. Selvom hendes næse lugter en cologne, der minder hende om læder garvet med græskartærtekrydderi, og hendes øjne ser en mand, der er dårligt klædt i døde dyredele, kan hendes vegetariske, dyreaktivistiske jeg ikke lade være med at underkaste sig denne mand, der er skjult, og ubeskrivelig sexet. Uden et ord lægger han en hånd på hendes ryg og eskorterer hende til et bord i et mørkt hjørne af baren.
Ok, lidt langt ude, men det kan ske – hendes krybdyrhjerne har overtaget…hendes kognitive hjerne indtager bagsædet sammen med hendes overbevisning…

Jacks krokodille analyse
Jacks aftershave og støvler er rester af hans reptilhjernes ønske om at booste hans selvbillede. Hans påtræk af komfortable jeans og hans “heldige” skjorte spiller ind i hans primitive tendenser til overtro og ritualer. Hans yndlingsvandhul er måske kun hans favorit, fordi det føles velkendt, sikkert og ikke kræver en masse kognitiv tankegang for at nå dertil.
Krybdyrhjernen er også ansvarlig for frieri og reproduktion. Jacks krybdyrsind styrede hans krop i at nærme sig genstanden for hans begær, og den tilgang var vellykket.
Selvom ord stimulerer det bevidste sind, er reptilhjernen afhængigt af billeder. Jack kunne have undskyldt for sine støvler eller tilbudt at få lavet et par til prinsessen. Uanset hvad, ville det ikke have betydet noget. Pinball-prinsessens primitive sind behandlede Jacks forførelsesdans og diskonterede alle andre faktorer, som hendes bevidste sind sandsynligvis ville have afvist.

Reptilhjernen: Dobbeltægget intelligens

Reptilhjernen er uundværlig. For ubevidst vejrtrækning, autonom kamp og flugt og reproduktive tendenser kan det ikke slås. Men der er tilfælde, hvor vores udpræget menneskelige hjernes ydre lag skulle overtrumfe dens tilbøjeligheder.
Der er mange, der meget effektivt argumenterer for, at krybdyrhjernen er grundårsagen til racisme, fremmedhad, semitisme og alle andre kulturelle og religiøse fordomme. Dette giver perfekt mening, når du tænker på, at reptilhjernen har bidraget til overlevelse med en “Os vs. Dem”-proces. Du kan se, i de sidste århundreder udgjorde de dyr og mennesker, som var ukendte, alvorlige trusler mod territorium, sundhed og liv. Dette er sjældent tilfældet i dag. Og hvis det er det, har vores kognitive sind allerede lært om disse farer og kan basere fordomme mod kendte individer på fakta, ikke spekulationer.
I mange tilfælde kan reptilhjernens knæfaldsreaktioner være uforsigtige. Men i andre tilfælde bidrager reptilhjernen stadig til vores velstand. Det er her, Jacks og dine neocortexer kommer til nytte. Abraham Lincoln gjorde det godt. Hvis han blev vred over en person eller en begivenhed, skrev han sine følelser ned på papir i brevform. Men han ville så lægge den i sin skrivebordsskuffe. Efter at hans kognitive hjerne havde en chance for at tale en vis fornuft ind i hans impulsive, krybdyrhjerne, ville han så betragte brevet som enten ikke mere værdifuldt end at tænde for hans ild, eller værdigt til et frimærke. At kontrollere krybdyrhjernen er et fint håndværk, men et komplekst sind, som det menneskelige, vil helt sikkert besejre med øvelse.
Jack er ikke et krybdyr, og han er heller ikke nogen hybrid af sådanne. Men han har et hold-over fra 200 millioner år siden, hvor krybdyr havde hjerner, der ligner den, der ligger ved bunden af ​​Jacks kranie.
Med tiden har jeg troen på, at Jack vil lære at værdsætte sin reptilhjerne for, hvad den virkelig er: En drivkraft og en livskilde. Og at han vil lære, at hans R-Complex bedst overlades til funktionerne bag kulisserne. Fordi, ser du, et åbent sind, et selvbevidst sind, er et sind, der kun bruger sin jordnød til næring, og dens chokolade- og slikovertræk til at berige livets smag.

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Er du blevet lidt mere nysgerrig på hvordan det er at behandle reptilhjernen 7) med BWRT?
Så læs om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

🙂

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

*** Frygt for åbne pladser eller mange mennesker? => Agorafobi

*** Panik eller at isolere sig fra andre? => Angstanfald

*** Frygt for edderkopper? => Araknofobi

*** Frygt eller had for eksamen? => Eksamensangst

*** Bekymring eller had for at flyve? => Flyskræk

*** Had for lyde (tyggegummi smasken, kuglepenne klik eller snorken)? => Misofoni

*** Fængslet i nedtrykthed efter mange år? => Sorg

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Se | hjernen | • | neocortex | • | frontallappen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| det limbiske system | • | amygdala |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| hippocampus og amygdala | • | krybdyrhjernen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| reptilhjernen |

Få indsigt i BWRT psykoterapeut uddannelse
Hvorfor er BWRT et klogt supplement til psykoterapeut uddannelser?

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Læs om spiseforstyrrelser 🍕🦴🍔🥦🍰
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Anoreksi | spisevægring | ARFID | Selective Eating Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Bulimi | | Pica | Diabulimi | Rumination Regurgitation Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Binge Eating Disorder | overspisning | tvangsoverspisning | Night Eating Syndrome |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Body Dismorphic Disorder | Ortoreksi | Megareksi |

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

1) Triune Brain
2) Forebrain
3) Benjamin Libet
4) Det amerikanske medicinske bibliotek om reptilhjernen
5) nonverbal kommunikation og reptilhjernen
6) Reptilhjernen gemmer sig i hovedet
7) Lyt aldrig til din ældste hjerne

NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT der også linker til denne side om reptilhjernen.