Anoreksi | Anorexia Nervosa

Hvad er anoreksi?

Anoreksi også kaldet anorexia nervosa (anorexia, græsk, uden appetit og latin nervosa, nervøs/psykisk), er en af de mest velkendte spiseforstyrrelser, hvor det at tabe sig og vedligeholde en lav vægt grundet frygt for overvægt, ofte fører til livstruende tilstande.

Anoreksi rammer typisk unge piger og kvinder i alderen 13-20 år, der udgør cirka 90% af de personer der får anoreksi.
Det betyder at op til 10% drenge og mænd får anoreksi.
Omtrent 5.000 mennesker lider af anoreksi i Danmark. 1)

Personer der har udviklet anoreksi, er dybt optaget af deres udseende, vægten og den mad de indtager (som er alt for lidt for at kroppen kan bevare en sund tilstand).

BWRT behandling af anoreksi

Måske nogle af de vanskeligste at få i effektiv behandling, er personer med anoreksi. At gå i behandling drejer sig om at erkende at der er et problem, og det at opnå et normalt forhold til sin krop, er en bedre løsning end den måde tingene foregår på nu.

Albert Einstein sagde det elegant engang: ”Et problem kan aldrig løses på det bevidsthedsniveau som skabte det.”, hvilket både betyder at ingen umiddelbart selv kan løse et problem som anoreksi, og at det kræver at se den nuværende situation på en anden måde, ellers bliver den aldrig opfattet som et problem.

Det at føle angst ved at miste kontrol over madindtagelse, behandles i samme forløb.

Et BWRT behandlingsforløb for anoreksi, vil generelt være udformet på følgende måde:

1. Indledende konsultation
2. Arbejdet med selvværd, angst for vægtstigning og traumer
3. Arbejdet med anoreksi

Derfor kan du påregne et behandlingsforløb inklusiv den indledende konsultation der tager omtrent 6-8 uger, med et møde hver uge. *)

🙂

Det er et meget hurtigt og effektivt forløb, med minimalt tilbagefald.
Påregn hjemmearbejde mellem de fleste af ugerne i behandlingsforløbet.

*) Der tages forbehold for kompleksiteten af anoreksi og det der kaldes komorbiditet 2)

Er du nysgerrig på den unikke terapiform BWRT der løser anoreksi, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Forklaring af anoreksi

Anoreksi hører til hoveddiagnoserne for spiseforstyrrelser.
For nogle kan kropsvægten ende med at ligge 15 – 20% under deres normale kropsvægt i forhold til højden og kropsbygning.

Der er to almindelige typer anoreksi, som er som følger:

1. Binge / Purge – Personen der kæmper med anoreksi, udrenser ofte efter at have spist. Dette lindrer frygten for at gå op i vægt og udligner noget af skylden ved at have indtaget forbudt eller stærkt begrænset mad. Den kompenserende udrensningsadfærd fra individet med Binge / Purge typen af anoreksi udrenser ved at træne overdrevent, kaste op eller misbruge afføringsmidler
2. Restriktive – Personen der lider af restriktiv anoreksi, opfattes ofte som meget selvdisciplineret. De begrænser mængden af mad, kalorier og ofte mad med højt fedtindhold eller højt sukkerindhold. De forbruger langt færre kalorier, end der er behov for så kroppen opretholder en sund vægt. Dette er en hjerteskærende form for selvsult

Mad og træning

Nogle af kendetegnene ved anoreksi er store vægttab som er helt bevidste, der dækker over frygten for overvægt og uafklarede følelser, og som ofte resulterer i restriktiv spisning der medvirker et alt for lavt BMI det vil sige < 17,5 (eller mindst 15% under den forventede vægt). Anoreksi er en psykisk lidelse, hvor der er en stærk drivkraft for at blive tyndere, som opnås ved at; undgå måltider, spise for lidt eller kaloriefattigt, faste, at være overdrevent fysisk aktiv, at bruge afføringsmidler, selvprovokation til opkastning, at bruge vanddrivende medicin – kort sagt næsten alt for at få vægten længere ned. At være så fokuseret på vægten og maden på grund af udseendet, betyder ofte at veje sig mange gange dagligt, og tit snyde med vægten når det er andre der foretager vejningen for eksempel ved læge eller på hospital.

Energi og søvn

Styrken og kræfterne aftager, ved manglende vigtig næring til hjerne og krop, derfor falder arbejdsindsatsen der yderligere kan påvirke i negativ psykisk retning.
Ved både at have uro omkring frygt for vægtøgning, og at skjule anoreksi, kan der for mange opstå søvnproblemer som yderligere presser psyken.

Fordøjelse eller ej

At undgå mad, for derved at indtage mad alligevel selv i små mængder, kan medføre en følelse af utilpashed, at være oppustet eller udspilet og forstoppelse.
Disse ubehag kan alene eller sammen med frygten om vægtøgning være en trigger til den selvprovokerede opkastning.

🙂

Typiske tankemønstre hos anoreksi ramte

Ingen med anoreksi reagerer helt ens, og derfor er disse tankemønstre et erfaringsmæssigt bud på hvad der kan foregå inde i hovedet, som forklaring på det meget store psykiske pres en anoreksi ramt oplever.

Der eksisterer ofte en ”alt eller intet” tankegang, så at spise noget usundt og fedende som for eksempel chokolade eller chips, er det at overskride det restriktive spisemønster, og så kan det lige så godt være det hele på en gang.

• ”Det er en katastrofe hvis jeg tager på, og det må aldrig ske.”
• Det føles aldrig som nok, uanset det målte vægttab, fordi frygten for vægttab er meget intens.
  Til trods for undervægten, kan selv den mindste vægtøgning føles som en katastrofe (fordi det aldrig må ske), hvor det ene kilo er en opadgående spiral til det næste kilo.
  Det gælder bare om at tabe sig igen, hvis der sker en vægtøgning.
• ”Vægttabet kan aldrig blive stort nok, så madindtaget kan aldrig blive lille nok.”
• En hård konkurrence starter hver dag, der drejer sig om at kunne spise mindre end i går. Målet om en lavere vægt stopper aldrig, så hvis det er muligt at spise mindre i dag, så er der en chance for at vægten er mindre i morgen.
• ”Medmindre jeg er ekstremt undervægtig, så er der ikke tale om sygdom.”
• Anoreksi har officielle kriterier fra WHO, der udtrykker at BMI < 17,5. En normalvægtig ligger på et BMI mellem 20 – 25. Derudover kan den restriktive spisning begrænse livet, og hvis den gør det, så kan det være tegn på udvikling af anoreksi uanset hvad BMT tallet er.

Symptomer på anoreksi

Som med de fleste andre spiseforstyrrelser, vil en person med anoreksi gøre hvad de kan for at skjule det psykiske pres de lider under og den restriktive spisning, så længe at det er muligt.

Anoreksi varierer naturligvis fra person til person i omfang og kompleksitet, de nævnte anoreksi symptomer i listerne nedenfor er meget generelle som hjælp til pårørende, der kan opdage at der er noget galt længe før en læge eller behandling bliver aktuelt.

Anoreksi symptomer er inddelt i; psykiske, adfærds-, fysiske og sociale symptomer for at det er muligt som pårørende at kunne danne sig et nuanceret billede af at flere spredte symptomer kunne være en tendens der indikerer anoreksi.
Det er aldrig den pårørendes ansvar at opdage anoreksi, idet kun læger stiller diagnoser.

Symptomer på anoreksi adfærd

• Optaget af mad, som undertiden inkluderer madlavning af kunstfærdige måltider til andre, uden selv at spise dem
• Springer ofte måltider over eller nægter at spise
• Kun at spise et par bestemte “sikre” fødevarer, normalt dem med lavt fedtindhold og kalorier
• Vedtagelse af stift måltids eller spisningsritualer, såsom at spytte mad ud efter tygning
• Overspisning og selvinduceret opkastning for at slippe af med mad, som kan omfatte brug af afføringsmidler, lavementer, diæthjælpemidler eller naturlægemidler
• Dækker sig i lag på lag tøj
• Hyppig kontrol i spejlet for opfattede fejl
• Træner meget eller overdrevent

Psykiske anoreksi symptomer

• Manglende sygdomserkendelse
• Frygt for at gå op i vægt, der kan omfatte gentagen vejning eller måling af kroppen
• Lyver om, hvor meget mad der er blevet spist
• Benægtelse af sult eller undskyldninger for ikke at spise
• Klager over at være fed eller have dele af kroppen, der er fede
• Fladt humør (mangel på følelser)
• Tristhed
• Irritabilitet
• Depressive tendenser
• Lavt selvværd
• Søvnløshed
• Nedsat interesse for sex

Fysiske anoreksi symptomer

• Tyndt udseende
• Ekstremt vægttab
• Tør eller gullig hud
• Hår, der tyndes, går i stykker eller falder ud
• Blødt, dunet hår, der dækker kroppen
• Blålig misfarvning af fingrene
• Hævelse af arme eller ben
• Intolerance over for kulde
• Eroderede tænder (mavesyre opkast)
• Hård hud på knoerne fra induceret opkastning
• Dehydrering
• Træthed
• Søvnløshed
• Svimmelhed eller besvimelse
• Forstoppelse og mavesmerter
• Fravær af menstruation (tre sammenhængende menstruationscyklusser)
• Lugt af acetone (stofskiftet mangler kulhydrater)
• Uregelmæssige hjerterytmer
• Unormalt blodtal
• Lavt blodtryk
• Nyre problemer
• Knogleskørhed (osteoporose)
• Svækket immunforsvar

Sociale anoreksi symptomer

• Social tilbagetrækning, ”stille”
• Ønsker ikke at spise offentligt

Hvis du vil vide mere om den nye og helt unikke terapiform BWRT og hemmelighederne bag de gode resultater der skabes med anoreksi, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Gode råd til anoreksi pårørende

• Ingen vælger at have anoreksi. Undgå at give nogen skylden, hverken dig selv eller den anoreksi ramte
• Forstå at der ligger ulykkelighed eller noget dybere bag den adfærd du ser
• Hold fast i at der er brug for ekstern hjælp, også selvom den anoreksi ramte afviser dig
• Hold fast i en fornuftig kost, med kulhydrater og noget fedtindhold
• Spørg ind til hvornår der sidst har været menstruationer (undtagen ved P-piller)
• Gå til lægen, straks der er årsag til bekymring

Konsekvenser af anoreksi

Anoreksi kommer til udtryk på mange måder.
Udover at der er en forvrænget opfattelse af mad, krop og vægt, så er det en belastning af kroppen når madindtag underdrives i ekstrem grad, og derfor leder anoreksi uden behandling ofte til at blive alvorligt syg, og højst sandsynligt med døden til følge.

Årsager til anoreksi

Den nøjagtige årsag til anoreksi er ukendt. Som med mange sygdomme er det sandsynligvis en kombination af biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer.

• Biologisk. Selvom det endnu ikke er klart, hvilke gener der er involveret, kan der være genetiske ændringer, der gør at nogle mennesker har højere risiko for at udvikle anoreksi. Nogle mennesker kan have en genetisk tendens til perfektionisme, følsomhed og vedholdenhed – alle træk forbundet med anoreksi.
• Psykologisk. Nogle mennesker med anoreksi kan have obsessiv-kompulsive personlighedstræk, der gør det lettere at holde sig til strenge diæter og give afkald på mad, selvom de er sultne. De kan have et ekstremt ønske om perfektionisme, hvilket får dem til at tro, at de aldrig er tynde nok. Og de kan have høje niveauer af angst og engagere sig i restriktiv spisning for at reducere den.
• Miljømæssigt. Moderne vestlig kultur lægger vægt på tyndhed. Succes og værd sidestilles ofte med at være tynd. Gruppepres kan være med til at sætte skub i ønsket om at være tynd, især blandt unge piger.

Risikofaktorer ved anoreksi

Anoreksi er mere almindeligt hos piger og kvinder. Drenge og mænd har dog i stigende grad udviklet spiseforstyrrelser, muligvis relateret til voksende socialt pres.

Anoreksi er også mere almindeligt blandt teenagere. Alligevel kan mennesker i alle aldre udvikle denne spiseforstyrrelse, selvom det er sjældent hos dem over 40. Teenagere kan være mere udsatte på grund af alle de forandringer, deres kroppe gennemgår i puberteten. De kan også møde øget gruppepres og være mere følsomme over for kritik eller endda tilfældige kommentarer om vægt eller kropsform.

Visse faktorer øger risikoen for anoreksi, herunder:

• Genetik. Ændringer i specifikke gener kan få visse mennesker i højere risiko for anoreksi. Dem med en førstegradsslægtning – en forælder, søskende eller barn – som havde lidelsen, har en meget højere risiko for anoreksi.
• Slankekure og sult. Slankekure er en risikofaktor for at udvikle en spiseforstyrrelse. Der er stærke beviser for, at mange af symptomerne på anoreksi faktisk er symptomer på sult. Sult påvirker hjernen og påvirker humørsvingninger, stivhed i tænkningen, angst og nedsat appetit. Sult og vægttab kan ændre den måde, hjernen fungerer på hos sårbare individer, hvilket kan fastholde restriktiv spiseadfærd og gøre det vanskeligt at vende tilbage til normale spisevaner.
• Overgange. Uanset om det er en ny skole, hjem eller job; et forholdsbrud; eller en elskets død eller sygdom, kan forandringer medføre følelsesmæssig stress og øge risikoen for anoreksi.

Komplikationer ved anoreksi

Anoreksi kan have adskillige komplikationer. Når det er mest alvorligt, kan det være dødeligt. Døden kan opstå pludseligt – selv når nogen ikke er alvorligt undervægtig. Dette kan skyldes unormale hjerterytmer (arytmier) eller en ubalance af elektrolytter – mineraler såsom natrium, kalium og calcium, der opretholder væskebalancen i din krop.

Andre komplikationer af anoreksi omfatter:

• Anæmi
• Hjerteproblemer, såsom mitralklapprolaps, unormal hjerterytme eller hjertesvigt
• Knogletab (osteoporose), øger risikoen for brud
• Tab af muskler
• Hos kvinder, fravær af menstruation
• Hos mænd, nedsat testosteron
• Gastrointestinale problemer, såsom forstoppelse, oppustethed eller kvalme
• Elektrolytabnormiteter, såsom lavt kalium, natrium og klorid i blodet
• Nyreproblemer

Hvis en person med anoreksi bliver alvorligt underernæret, kan hvert organ i kroppen blive beskadiget, inklusive hjernen, hjertet og nyrerne. Denne skade er muligvis ikke fuldt ud reversibel, selv når anoreksien er under kontrol.

Ud over de mange fysiske komplikationer har mennesker med anoreksi også ofte andre psykiske lidelser. De kan omfatte:

• Depression, angst og andre stemningslidelser
• Personlighedsforstyrrelser
• Obsessiv-kompulsive lidelser
• Alkohol- og stofmisbrug
• Selvskade, selvmordstanker eller selvmordsforsøg

Anoreksi fakta

Af de omtrent 5.000 der har anoreksi, er det oftest kvinder (piger) mellem 13 og 20 år der udvikler den, hvilket betyder at anoreksi debuterer tidligst i livet af alle spiseforstyrrelserne. 3)

• 10% mænd og 90% kvinder får anoreksi
• 30% med anoreksi kommer i behandling (norske tal)
• Et gennemsnitligt sygdomsforløb ved traditionel behandling er 3-6 år
• Op mod 50% oplever tilbagefald med traditionel behandling
• 50% bliver raske, 30% delvis raske og 20% udvikler kronisk anoreksi
• Anoreksi dødeligheden er 6,7 gange større end normalt
• Efter 10 år med anoreksi er 7% døde, efter 20-30 år er 15-18% døde

Komorbiditet og anoreksi

De fleste med anoreksi lider også af mindst en anden psykisk lidelse, kaldet komorbiditet 3), herunder; OCD (Obsessive Compulsive Disorder), angst, depression eller anden personlighedsforstyrrelse.

Hvordan diagnosticeres anoreksi?

En sundhedsudbyder kan diagnosticere en person med anoreksi baseret på kriterierne for anorexia nervosa, der er anført i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) udgivet af American Psychiatric Association. De tre kriterier for anorexia nervosa under DSM-5 inkluderer:

• Begrænsning af kalorieforbrug, der fører til vægttab eller manglende vægtøgning, hvilket resulterer i en væsentlig lav kropsvægt baseret på den pågældende persons alder, køn, højde og vækststadie.
• Intens frygt for at tage på i vægt eller blive “fed”.
• At have et forvrænget syn på sig selv og deres tilstand. Med andre ord er individet ikke i stand til realistisk at vurdere deres kropsvægt og form, og tror på, at deres udseende har en stærk indflydelse på deres selvværd og benægter den medicinske alvor af deres nuværende lave kropsvægt og/eller fødevarerestriktioner.

Selvom alle DSM-5-kriterierne for anoreksi ikke er opfyldt, kan en person stadig have en alvorlig spiseforstyrrelse. DSM-5 kriterier klassificerer sværhedsgraden af ​​anoreksi i henhold til body mass index (BMI).

Personer, der opfylder kriterierne for anoreksi, men som ikke er undervægtige på trods af betydeligt vægttab, har det, der er kendt som atypisk anoreksi.

Diagnostiske retningslinjer i DSM-5 giver også sundhedspersonale mulighed for at bestemme, om en person er i delvis remission (restitution) eller fuld remission samt at specificere den aktuelle sværhedsgrad af tilstanden baseret på body mass index (BMI).

Hvis der er tegn og symptomer på anoreksi, vil en sundhedsplejerske begynde en evaluering ved at udføre en komplet sygehistorie og fysisk undersøgelse. Udbyderen eller en mental sundhedsprofessionel vil sandsynligvis stille spørgsmål om følgende emner:

• • • Kosthistorie (holdninger om mad, diætrestriktioner).
    • Træningshistorie.
    • Psykologisk historie.
    • Kropsopfattelse (dette inkluderer adfærd, såsom hvor ofte du vejer dig selv).
    • Overspisnings- og udrensningsfrekvens og elimineringsvaner (brug af slankepiller, afføringsmidler og kosttilskud).
    • Familiehistorie med spiseforstyrrelser.
    • Menstruationsstatus (hvis din menstruation er regelmæssig eller uregelmæssig).
    • Medicinhistorie.
    • Forudgående behandling.

Det er vigtigt at huske, at en person med anoreksi eller en hvilken som helst spiseforstyrrelse vil have det bedste helbredsresultat, hvis de får en tidlig diagnose. Hvis du eller nogen, du kender, oplever tegn og symptomer på anoreksi, skal du sørge for at tale med en læge så hurtigt som muligt.

Hvilke tests bruges til at diagnosticere eller vurdere anoreksi?

Selvom der ikke er nogen laboratorietest til specifikt at diagnosticere anoreksi, kan en sundhedsudbyder bruge forskellige diagnostiske tests, såsom blodprøver, for at udelukke eventuelle medicinske tilstande, der kan forårsage vægttab, og for at evaluere den fysiske skade, vægttab og sult kan have forårsaget.

Tests for at udelukke vægttab forårsager sygdom eller for at vurdere anoreksi bivirkninger kan omfatte:

• • • Fuldstændig blodtælling for at vurdere det generelle helbred.
    • Et elektrolytblodpanel til at kontrollere for dehydrering og dit blods syre-base balance.
    • Albumin blodprøve for at kontrollere leversundhed og næringsstofmangel.
    • Elektrokardiogram (EKG) for at kontrollere hjertesundhed.
    • Urinalyse for at kontrollere for en bred vifte af tilstande.
    • Knogletæthedstest for at kontrollere for svage knogler (osteoporose).
    • Nyrefunktionstest.
    • Leverfunktionstests.
    • Test af skjoldbruskkirtelfunktion.
    • D-vitamin niveauer.
    • En graviditetstest hos personer, der tildeles kvinder ved fødslen, og som er i den fødedygtige alder.

Hormontests om tegn på menstruationsproblemer hos personer, der tildeles en kvinde ved fødslen (for at udelukke andre årsager) og måler testosteron hos personer, der tildeles en mand ved fødslen.

Internationale observationer om anoreksi

• • • Mange psykiatriske lidelser er farlige, men når det kommer til døden, har anoreksi den uheldige førende dødsårsag hos alle med en psykiatrisk lidelse. Problemer relateret nedsat hjernefunktion og nyresvigt bidrager alle til potentialet for død fra anoreksi
    • Mange personer, der udvikler anoreksi, er ekstremt kloge, talentfulde og begavede. Imidlertid kan den lave kropsvægt og manglen på tilstrækkeligt kalorieforbrug bogstaveligt talt få hjernen til at krympe. Kognitiv svækkelse, følelsesmæssig ustabilitet og dårlig dømmekraft ledsager ofte anoreksi
    • Undervægtige kvinder holder ofte op med menstruation, og det kan have langsigtede konsekvenser for deres helbred. I anoreksi kan underspisning, lav vægt og mangel på ernæringsbehov, der er tilstrækkeligt opfyldt, føre til sundhedsmæssige konsekvenser såsom åndenød, ortoreksi og udfordringer med infertilitet

Sådan tager du dit liv tilbage – at komme sig efter anoreksi

En sandfærdig historie, oversat fra engelsk.

Det første jeg lagde mærke til var farverne. Jeg kørte forvirret i skole. Jeg var ikke bekymret eller tænkte på nogen form for bedring.

Jeg havde brugt de sidste tre år overbevist om, at jeg så verden skarpere end nogensinde, men to dage med konsekvente kulhydrater havde fuldstændig ændret mit perspektiv. Bladenes grønhed, den endeløse blå himmel. Forår og al dets alvor. Bilers motorer brølede opkvikkende og tvang mig til at konfrontere det faktum, at livet var overalt omkring mig. Det var aldrig stoppet.

Efter at have parkeret min bil ulovligt og tvunget endnu en knytnæve fuld af mandler ned i halsen på mig, blev jeg elektrificeret. Jeg bragede ud i den lune luft og gik mod campus med mere energi, end jeg havde været i stand til i årevis.

Jeg kom lidt tidligt til undervisningen, så jeg besluttede at sætte mig på en bænk, tvinge en anden snack (meget begrænset) og se på folk. Eleverne var fascinerende for mig; Jeg følte, at jeg aldrig havde lagt mærke til dem før.

De gik deres komplekse, pulserende liv højt og offentligt. De spiste og grinede og råbte og lagde planer for weekenden. I mellemtiden sad jeg på en bænk og spiste inderligt et brunende æble.

Jeg blev klar over, hvor “anden” jeg var. Jeg havde vidst det hele tiden, men denne gang følte jeg mig ikke speciel for det. Det slog mig, at jeg ikke altid var så fremmed i hverdagen. Jeg troede aldrig, at det ville være noget, jeg skulle forstå igen, men pludselig var jeg villig til at prøve.

Første gang jeg indrømmede, at jeg var anorektisk, var for mig selv, i privatlivet i mit soveværelse. Min mor og andre berørte parter havde henvendt sig til mig om emnet utallige gange i løbet af de sidste par år, men jeg havde altid grinet af det.

Selvfølgelig var jeg ikke anorektisk! Hvis jeg var det, hvordan ville jeg så have energien til at træne fem timer om dagen? Selvom mine måltider var stærkt begrænsede, føltes det faktum, at jeg stadig fik tre om dagen, som et bevis på, at jeg havde det “helt fint”. Jeg havde ingen viden om spiseforstyrrelser og de mange forskellige former og størrelser, de findes i, eller at jeg led af både anoreksi og lammende træningsafhængighed.

Mens jeg rullede gennem mad-Instagrams, et natligt ritual, der skal hjælpe med at stille min sult (ikke meningsfuldt, jeg ved det), faldt jeg over en profil, der fangede mit øje. Den var fyldt med billeder af uortodokse måltider, der så faretruende tæt på min hverdagskost – ikke ligefrem på niveau med en erfaren madblogger. Efter at have kigget nærmere på biografien og billedteksterne, indså jeg, at dette var profilen på en person i anoreksi. En slags maddagbog, som hun kan lufte og holde sig selv ansvarlig.

Jeg rev gennem hendes billedtekster, sulten efter information. Det slog mig, at jeg forholdt mig til næsten alt, hvad hun havde at sige; Jeg følte, at det var noget, jeg havde skrevet. Men der gik endnu seks måneder med selvmisbrug, før alvorlig hjertebanken drev mig til Urgent Care og tvang mig til at se sandheden i øjnene: Jeg kunne ikke blive ved med at gøre dette resten af ​​mit liv.

Da jeg voksede op i en familie med en historie med laster, var ordet “recovery” for mig altid synonymt med alkoholisme eller stofmisbrug. Jeg regnede med, at jeg havde gjort alt for at undgå den skæbne for mig selv: Jeg arbejdede fuld tid og holdt en stram tidsplan. Jeg var senior i undergrad ved at tage min grad. Jeg kom ikke i problemer, og jeg lavede ikke fejl. Jeg var et gyldent barn, over dødelighedens lænker.

Det første, jeg følte, da jeg indså, at jeg havde et desperat behov for bedring, var en brændende skam. Som jeg er sikker på, du har samlet nu, brugte jeg det meste af mit liv på at sigte efter perfektion, og det her var råt, grimt. Jeg havde aldrig hørt om nogen, der kom sig over en spiseforstyrrelse før, og det var noget, jeg ikke anede, hvordan jeg skulle navigere.

Jeg var fuldstændig klar over, hvor almindeligt tilbagefald var, ifølge online-fællesskabet. Da jeg følte mig ude af stand til at stole på mig selv og desperat efter at få det bedre, tog jeg beslutningen om at offentliggøre min spiseforstyrrelse.

Alles tilgang til bedring er forskellig. Jeg valgte at gøre det på egen hånd. Jeg kendte mig selv: alt for stædig til at lytte til nogen, og at gå på indlæggelse et eller andet sted ville kun resultere i tilbagefald.

Men jeg vidste også, at jeg ikke helt kunne stole på mig selv til at træffe de rigtige beslutninger for min bedring, så jeg gik på kompromis ved at se en terapeut. Jeg tog også den uigenkaldelige beslutning om at offentliggøre mine kampe. Jeg var flov over at være så sårbar, men jeg var bange for mig selv og vidste, at det ville holde mig ansvarlig i fremtiden, hvis jeg nogensinde begyndte at skride.

Jeg tog fejl på begge konti. Enhver forlegenhed, jeg følte, kom og gik inden for det første minut efter at have lagt billederne ud, og så begyndte kommentarerne at strømme ind. Både barndomsvenner, familiemedlemmer, bekendte og fremmede gav udtryk for deres støtte og roste mig for min tapperhed.

Fra da af ville jeg ikke blot blive holdt ansvarlig. Jeg ville konstant blive mindet om min modstandsdygtighed, overvældet af mængden af ​​kærlighed i mit liv og, vigtigst af alt, betroet mig til af andre, der følte mig hørt for første gang – ligesom jeg havde så mange måneder før.

Restitution er det sværeste, jeg nogensinde har skullet overvinde. Det tvang mig til at give efter for lysten. Folk, der adopterer spiseforstyrrelser, gør det ikke bare for at blive tynde – vi vil have kontrol. Nej, vi har brug for kontrol. Og frem for alt andet behøver vi ikke. Vi leder efter uafhængighed, succes, magt, og vi mener, at den eneste måde, vi kan gøre dette på, er ved at begrænse. Verden kommer aldrig til at holde os tilbage igen – det har vi allerede dækket.

At indrømme min sult var den ultimative skændsel, især fordi min krop krævede så meget. Flere års lege med mit helbred kom tilbage til at bide mig. Min krop stolede ikke længere på mig, og så holdt den fast i hver ounce, jeg fodrede den med ivrig desperation. Efter tre år uden en, kom min menstruation tilbage. Hver 2-3 uge, det første år. Hormonerne rasede endnu hårdere, end de havde første gang i en alder af 12. Jeg følte, at jeg ikke kunne holde hovedet lige.

Min hukommelse var lort. Min hjerne føltes i bedste fald forvrænget og i værste fald beskadiget. Min appetit var fandme umættelig, i måneder og måneder i træk. Jeg var dagligt svedig, træt, sulten, tørstig, forvirret, udmattet, rædselsslagen, flov og stolt af mig selv. Det var svært at fokusere på en enkelt opgave. Jeg kunne ikke se en inderlig scene på tv uden at bryde ud i gråd.

Mit humør ændrede sig på få minutter. Disse symptomer, blandt flere andre, varede ved i over to år. Det eneste, der holdt mig i gang, var det faktum, at selvom intet var nemt, blev det den mindste smule lettere dag for dag. Jeg følte, at det var for sent at gå tilbage, så jeg fortsatte.

Jeg begyndte at udfordre mig selv, tog mig selv ud til frokoster og middage og gik beslutsomt i møde med menuen. Jeg spiste fed mad med kolleger og gik tilbage i sekunder. Mine bofæller og jeg lavede kæmpemåltider sammen; at spise sammen med dem lindrede smerten ved handlingen.

Jeg begyndte at føle mig normal igen. At spise blev en bindingsoplevelse – en smuk tradition, verdens sprog. Jeg lagde seks stykker toast væk ad gangen, og overbeviste mig selv om, at jeg nærede hver bid. Jeg tænkte, at tingene ikke kunne blive værre, så jeg kunne lige så godt gøre mit bedste.

Forskning (og min daværende terapeut) dikterer, at det typisk tager lige så lang tid, som du led, at komme dig. Den 4. marts 2020 markerer treårsdagen for min beslutning om at komme mig og signalerer min ankomst til “fuld bedring”, hvilket får mig til at reflektere over min rejse.

Jeg ønskede at få tilbagefald så mange gange. Jeg ønsker aldrig at underdrive det faktum, eller den generelle smerte ved bedring. Jeg følte mig som et irriterende barn de fleste dage, ude af stand til at interagere med verden. Socialt måtte jeg starte forfra. Jeg måtte igen lære at være en ven, en søster, en datter, en elsker. Men jeg er i den anden ende af tunnelen, og jeg kan trygt sige, at hver eneste dag, hvert pund, hver frygt, der blev mødt, var det værd.

I dag, i bedring, danser jeg. Det var noget, jeg altid har elsket at gøre, mens jeg voksede op – noget, der får mig til at føle mig smuk og afbalanceret og fri. Jeg har fundet tilbage, efter alle disse år.

Jeg danser, og jeg griner, og jeg spiser. Livet føles ikke som konstant pres længere; Jeg er nok. Jeg har mine venners kærlighed, som altid har stået ved min side, såvel som dem, jeg har samlet op undervejs. Jeg har det sjovt. Jeg anede ikke, hvor meget jeg gik glip af.

Det er umuligt at udpege et præcist udgangspunkt eller en direkte årsag til min spiseforstyrrelse. Men i slutningen af ​​hver grund er der en tråd: frygt. Jeg var så sikker på mig selv og så bange for, at jeg ville fejle på alle mulige måder.

Jeg troede, jeg kunne skære de stumper og stykker af livet ud, som jeg ikke kunne lide. Jeg troede, at det ville gøre tingene nemmere at se tingene i øjnene, hvis jeg hærde mig selv. Men det var at øve åbenhed, der gav mig boldene til virkelig at redde mig selv og være en bedre ven for dem omkring mig.

Der er tidspunkter, hvor jeg savner den følelse af trøst, min spiseforstyrrelse gav mig. Jeg sidestillede at have alt fuldstændig under kontrol med at være ustoppelig. Jeg tænkte, at det var den eneste måde at få succes på. Men livet er så meget bedre i farverne.

Jeg tror ikke, jeg er færdig med at komme mig. Eller måske er jeg det, men jeg er bestemt ikke færdig med at lære. Jeg er ikke færdig med at forsøge at blive et bedre menneske, og jeg er ikke færdig med at give mere kærlighed til mig selv, end jeg gjorde i går. Jeg har udryddet mine dæmoner én efter én.

10 spørgsmål du kan stille, hvis du tror, ​​en elsket person har anoreksi

Der er en farlig misforståelse om anoreksi, der antyder, at den kun rammer unge mennesker eller nogle meget specifikke demografiske forhold. Sandheden er, at anoreksi kan påvirke mænd og kvinder, unge og gamle, rige og fattige, og stigmatiseringen af ​​det er det, der gør det så farligt. Manglende evne til at tale ærligt om mental sundhed kan stjæle vores lykke, vores fred og i nogle tilfælde vores liv.

At have mistanke om, at en man holder af lider af anoreksi, er svær at regne med. Du vil gerne hjælpe, men du vil ikke nødvendigvis være overmodig eller invasiv. Måske er du bange for, at din gode indsats med hjælp vil skubbe dem væk eller gøre dem vrede eller yderligere forværre deres symptomer. Der er mange spørgsmål, der sandsynligvis løber gennem dit sind, når du er bekymret for deres helbred, og det er helt normalt. Målet med at kompilere denne vejledning er at give dig oplysningerne til at afgøre, om:

* Din tro er baseret på de faktiske tegn på anoreksi
* Sådan stiller du spørgsmål, der vil hjælpe din elskede til at se dig som en, de kan tale med
* Måder du selv kan hjælpe dem på og ideelt set også få professionel hjælp til dem

Brug af disse oplysninger vil forberede dig til roligt at tage dine bekymringer op og udtrykke, hvor villig du er til at hjælpe på nogen måde. Ofte er det alt, hvad nogen ønsker at vide, at de har en ikke-dømmende person på deres side.

Hvordan du kan afgøre, om en elsket kan have anoreksi

Symptomerne på anoreksi er ikke ofte så tydelige, som man kunne forvente. En person, der taber sig uden at have udtrykt at de forsøger at tabe sig, kan have en af ​​mange fysiske eller biologiske tilstande, der forårsager vægttabet. Selv angst og depression forårsager ofte udsving i vægten uden specifik spiseforstyrrelse, så vægttab eller tyndhed er ikke nok til at diagnosticere anoreksi.

Der er dog nogle spørgsmål, du kan stille dig selv om din elskedes vaner og følelsesmæssige tilstand for at få en bedre forståelse af, hvad der foregår. Hvis du er i stand til at svare ja til 3 eller flere af disse spørgsmål, kombineret med nogle ydre fysiske tegn på anoreksi, så bør du være bekymret. Eksterne fysiske symptomer på anoreksi er:
* Svimmelhed, besvimelse eller generel svaghed
* Konstant træthed
* Selvfølgelig dramatisk vægttab, men ikke altid – en person, der har anoreksi kan begrænse og derefter æde, og holde deres vægt nogenlunde konstant
* Tør, plettet blå hud på hænder og fødder
* Gulning af tænder med reduceret emalje fra opkastning
* Anæmi
* Menstruationsuregelmæssigheder

Dette er kun nogle af symptomerne, man skal holde øje med, men igen, blot nogle få af disse tilsammen kunne være noget helt andet. Disse spørgsmål vil give dig kontekst, som du kan basere dine bekymringer om anoreksi på:

1 – Viser din elskede angst omkring valg af mad?
Dette vil gå ud over simpel kræsenhed som middagstid. En person, der udviser madangst, vil ikke spise sammen med andre mennesker og vil måske spise væsentligt mindre mad, selv dem, de typisk nyder.

Ofte vil denne madangst være mærkbart mere fremtrædende end generaliseret angst, selvom din elskede er blevet diagnosticeret med begge dele. Ganske vist kan flere psykologiske tilstande eksistere side om side, og mere end én kan forplumre diagnosen af ​​en anden; især de følelsesmæssige symptomer på anoreksi kan være uklar af depression, angst eller humørforstyrrelser. Det er afgørende at bestemme, hvor meget af deres angst er direkte centreret omkring måltider, at undgå mad eller er madrelateret i bred forstand.

2 – Har din elskede tabt mere end 6-8 kilo inden for de sidste par måneder uden udadtil aktivt at søge at gøre det?
Dette er det mest almindelige symptom på anoreksi, når det ses udefra. Sygdommens “kendetegn” er, at en person med den er meget tynd, men igen, der er andre psykologiske tilstande, der kan vise sig som vægttab.

Ortoreksi, som er en sygdom med patologisk overmotion og tvangsmæssigt valg af mad, kan forårsage dramatiske vægtskift, men vil se meget anderledes ud udefra, end anoreksi vil. Selvom begge lidelser forårsager usundt vægttab og begrænsninger, er vi tilbøjelige til at se på mennesker, der konstant træner, som dedikerede eller endda udelukke dem som ildsjæle, når de også lider.
Anoreksi kan se ud som ortoreksi, men generelt viser det sig i total fødevareundgåelse snarere end en streng præference for en bestemt fødevare.

3 – Har du observeret nogle ydre tegn på underernæring – kolde hænder eller fødder, ekstrem træthed, kronisk sygdom?
Kronisk underernæring vil reducere ens evne til at varme op, hvilket forårsager kolde ekstremiteter. Derudover vil det skabe en anæmisk tilstand i blodet, hvilket reducerer røde blodlegemer, der transporterer ilt og skaber energi. Dette kan også sænke hvide blodlegemer, hvilket gør det vanskeligt at bekæmpe sygdom, som fører til kronisk sygdom.

Generelt tab af muskeltonus, hulrum, svagt eller skørt hår, negle og knogler og forvirring er alle symptomer på underernæring. Hvis du ser disse symptomer, er det nødvendigt for dig at fastlægge en handlingsplan for at hjælpe så hurtigt som muligt.

4 – Kommenterer de deres eget udseende negativt og gentagne gange?
Anoreksi ramte bruger begrænsningen af ​​mad som et mål for kontrol. Det kan ligge i forlængelse af, hvordan de har det internt med et uordnet syn på, hvordan andre mennesker ser dem udadtil. Dette kan vise sig som en pludselig uinteresse i at klæde sig ud, bære poset tøj eller ikke have makeup på, når det var standard før.

De kan komme med bemærkninger om deres udseende, når de ser sig selv i et spejl eller bare generelt, som går ud over “normale” klager over kropsstørrelse eller -form, og disse bemærkninger vil være gentagne.

5 – Er de blevet tilbagetrukne, angste, deprimerede eller på anden måde psykologisk anderledes?
Igen er konteksten kritisk her, fordi en person, der udtrykker tilbagetrækning eller social angst, kan have en række andre psykologiske tilstande. En person med anoreksi vil især undgå sammenkomster, hvor mad er en nøglefaktor. De kan også være ekstremt bekymrede over scenarier, hvor tøj sandsynligvis vil være mere afslørende, såsom pools eller situationer, hvor vejret ville nødvendiggøre mere afslørende tøj.

Sammen med de fysiske helbredssymptomer ovenfor, vil disse spørgsmål hjælpe dig med at afgøre, om din elskede lider af en spiseforstyrrelse, eller om det er noget andet. Intervention er kritisk ved anoreksi, især når underernæring bliver tydeligt, da sundhedspåvirkningen er alvorlig og kan være livstruende.

Sådan henvender du dig til en elsket, du har mistanke om har anoreksi

Hvis du har fastslået, at din elskede sandsynligvis har at gøre med anoreksi, vil disse næste par spørgsmål hjælpe dig med at komme videre med at hjælpe deres helbredelse. Der er nogle ting, du skal være opmærksom på, når du drøfter dette emne med dem:

* Tag ikke op, hvordan deres kamp påvirker dig; bebrejdelse og skyld vil kun forstærke deres tilstand
* Nævn aldrig mad, hverken hvor meget de spiser eller hvor lidt, da dette kan aktivere tilstanden
* For yderligere at uddybe det første punkt, skal du heller ikke udtrykke negative følelser om deres tilstand fra et trist eller ængsteligt synspunkt. Dette kan også føre til skyldfølelse, hvilket gør deres symptomer værre. Du skal forberede dig på at være så upartisk og rolig som muligt, før du taler med dem om dine bekymringer.

1 – Hvordan har du haft det på det seneste, især følelsesmæssigt?
Anoreksi handler meget sjældent faktisk om mad, så et af de første steder at lede efter svar er, hvad der kan genere din elskede. Besvær på arbejdet, i skolen eller i personlige forhold kan fjerne en følelse af kontrol fra dem, hvilket kan forårsage eller øge psykiske problemer.

2 – Hvad er dine følelser omkring (list nogle få af de bekymrende symptomer uden at bombardere dem)?
I stedet for at opføre sig, som om deres symptomer er noget i deres kontrol, så spørg, hvordan de har det med dem. Hent vægttabet, den sociale tilbagetrækning, påvirket humør og så videre, og se, hvordan de ser på det. En person med anoreksi føler måske ikke, at deres adfærd er forstyrret, i det mindste i begyndelsen, og hvis den ikke opdrages tidligt, kan den udvikle sig ukontrolleret.

3 – Har noget særligt generet dig på det seneste?
Formålet med dette ville være at forstå den grundlæggende årsag til adfærden, da anoreksi sjældent handler om mad frem for kontrol eller reaktion på en antagonisk ydre kraft.
Dette er ligesom det første spørgsmål, men mere spidst.

Målet med disse spørgsmål er specifikt at få svar uden at være påtrængende eller overvældende. Hvis din elskede føler sig bombarderet med spørgsmål eller føler sig anklaget, er de mindre tilbøjelige til at være åbne over for ændringer eller yderligere diskussion.

4 – Er der noget, jeg kan gøre eller ændre, der kan hjælpe?
Dette er formentlig det mest nyttige spørgsmål, når en person lider af en psykisk lidelse. At gøre det indlysende, at du er der for dem, for at hjælpe dem med at komme sig eller simpelthen at hjælpe dem med at leve dag til dag, er afgørende for at forbedre deres følelsesmæssige tilstand.

Det er også yderst relevant for deres evne til effektivt at søge behandling. Mange gange leder folk ikke efter hjælp til psykiske lidelser, fordi de er bange for at blive stemplet eller angrebet af venner og familie. At være tilgængelig er den bedste hjælp, du kan give.

5 – Hvornår føler du dig mest rolig og godt tilpas?
At finde ud af, hvad der skaber en følelse af ro for din elskede, er et stort skridt i at finde et sted, hvor du kan arbejde dig igennem dine problemer. Tænk på det som sub-klinisk rådgivning; du forsøger ikke at være terapeut, men hvis du kan få dem til et sted, hvor de har det godt, kan du vende samtalen mod professionel hjælp.

Det hjælper dig også med at bestemme, hvor de er i deres følelsesmæssige tilstand; hvis de ikke føler sig godt tilpas nogen steder, så er deres dagligdag en konstant kamp for at fungere.

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Er du blevet lidt mere nysgerrig på hvordan det er at behandle anoreksi med BWRT?
Så læs om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

🙂

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

*** Frygt for åbne pladser eller mange mennesker? => Agorafobi

*** Panik eller at isolere sig fra andre? => Angstanfald

*** Frygt for edderkopper? => Araknofobi

*** Frygt eller had for eksamen? => Eksamensangst

*** Bekymring eller had for at flyve? => Flyskræk

*** Had for lyde (tyggegummi smasken, kuglepenne klik eller snorken)? => Misofoni

*** Fængslet i nedtrykthed efter mange år? => Sorg

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Se | hjernen | • | neocortex | • | frontallappen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| det limbiske system | • | amygdala |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| hippocampus og amygdala | • | krybdyrhjernen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| reptilhjernen |

Få indsigt i BWRT psykoterapeut uddannelse
Hvorfor er BWRT et klogt supplement til psykoterapeut uddannelser?

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Læs om spiseforstyrrelser 🍕🦴🍔🥦🍰
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Anoreksi | spisevægring | ARFID | Selective Eating Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Bulimi | | Pica | Diabulimi | Rumination Regurgitation Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Binge Eating Disorder | overspisning | tvangsoverspisning | Night Eating Syndrome |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Body Dismorphic Disorder | Ortoreksi | Megareksi |

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

1) Wikipedia om anoreksi
2) Hvad er komorbiditet?
3) Hvad gør frygt for vægtøgning ved kroppen (Landsforeningen om anoreksi)

NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT der også linker til denne side om anoreksi.