Misofoni | BWRT => stop din had for lyde

Kan man gøre noget ved misofoni?

Den typiske, og lidt mindre effektive metode (langsommere) til at behandle misofoni er, kognitiv adfærdsterapi (KAT eller CBT) eventuelt kombineret med eksponering.
Grunden til at dette er den typiske måde at behandle misofoni på er, at mange psykologer er uddannet i metoden, og der findes meget evidens og forskning bag metodens resultater.
Dette vil formentlig ændre sig efterhånden som mange psykologer i Danmark uddanner sig i BWRT, lige som der allerede pr. 2019 er 700 psykologer der har uddannet sig i BWRT i Sydafrika.

Kognitiv adfærdsterapi er metoden der bearbejder måden at tænke på (tanker og overbevisninger) og føle på omkring en given problemstilling.
Denne terapiform involverer hovedsageligt bevidstheden (neocortex) 5) og følelser (det limbiske system) 6), hvorfor resultaterne fremkommer over en lidt længere periode.
Behandlingstiden kan afkortes ved en kombination med eksponering, altså at blive udsat for den (de) stimuli der udløser den ubehagelige reaktion, for derved at lære andre måder at tænke, føle og reagere på overfor stimuli (lyden/synet du hader).

Alternativet til kognitiv adfærdsterapi har indtil nu kun været medicinsk behandling, og vil være den samme medicin, der udskrives til personer med angst.

Derfor er det særdeles gode nyheder (udover at det er en verdensnyhed) at BWRT som alternativ kan behandle misofoni lynhurtigt og helt medicinfrit.

Er du allerede psykoterapeut, psykolog eller alternativ behandler?
Så anbefaler jeg at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

🙂

Hvorfor virker BWRT behandling så godt imod misofoni?

Din krop og hjerne har på en eller anden måde ”lært” at sætte dig i alarmberedskab ved lyden eller synet du hader, selvom du er langtfra i en overlevelsessituation.

Din krop og hjerne ringer altså til 112 helt unødigt eller alt for mange gange, sagt lidt populært, når der er intet som helst livstruende forhold til stede.
I denne analogi ville det sikkert være mere passende at ringe til 1813, og få en god og beroligende snak med en professionel.

Få hemmelighederne bag de gode resultater med BWRT der skabes med misofoni, og download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Helt kort fortalt, så bearbejder BWRT behandling hjernens instinktive del (reptilhjernen) 7) og de tidligste processer omkring beslutning der foregår i hjernen INDEN både det limbiske system 6) og bevidstheden 5) opdager at disse processer er igangsat – så problemet løses ved roden og stopper der hvor det er opstået.

På den måde fjernes behovet for at hjernens andre dele har brug for at interagere og sætte hele kæmp-flygt-frys responsen i gang som den plejede at gøre (dengang du oplevede misofoni), og du vil derfor indenfor få sessioner (behandlinger) opleve en helt anderledes ro i kroppen og tankerne (med forbehold for kompleksiteten i stimuli af dit misofoni problem).

Typisk mængde af BWRT behandlinger for misofoni → 2-3 behandlinger (påregn også 1 konsultation (ingen behandling))

🙂

Udtalelse fra misofoni klient (RT), hjulpet af BWRT terapeut Willem Schottert:

Jeg kontaktede Willem, fordi jeg led af misofoni. En lidelse, der gør, at bestemte trickerlyde kan frembringe en enorm vrede, irritation og afmagt inde i én.
I mit tilfælde gjaldt det min fars hosten. Min misofoni begrænsede ofte mit samvær med min far, da jeg simpelthen måtte tage hjem før planlagt tid, fordi jeg blev rasende indvendigt, hver gang han hostede. Willem har behandlet min misofoni med BWRT over tre omgange, hvilket har gjort, at jeg nu oplever væsentligt mindre vrede og irritation, når min far hoster.
Jeg er ikke længere bekymret for at skulle være sammen med min far i længere tid ad gangen. Det er en kæmpe befrielse! Han har mine varmeste anbefalinger👏

Udvid dit misofoni netværk

Hvis du har misofoni, er det helt normalt at undvige eller holde dit problem hemmeligt.
Som nævnt tidligere, er der mange med angst, depression og fobier der gør det samme.
Dette sker fordi det kan føles moralsk eller socialt uacceptabelt og især urimeligt når du konfronterer andre mennesker der producerer almindelige lyde som snøfteri, smasken, bøvsen eller lignende – bare fordi du hader lyden og får en voldsom reaktion.

Fortsætter du med at ”gemme” dig bag misofoni, så kan det betyde at du vil distancere dig fra sociale situationer hvor du ved at du kan risikere at blive udsat for lyden eller synet du hader.
Næste skridt er, at du frygter sociale situationer og lukker dig inde i dit trygge hjem, når du tror du kan risikere at blive udsat for lyden eller synet du hader.

Dette er desværre vejen til social isolation, og at ændre livet rundt omkring en problemstilling.

Det er bedre at åbne op, begynde at snakke om din misofoni lidelse, lære hvordan folk reagerer, og blive mere tryg i dig selv når du nævner at du lider af misofoni – og måske har brug for at forklare hvad det er for 117 gang…

En måde at åbne op på er, at Sascha Faber der har haft misofoni lige så længe hun kan huske 8), i 2017 oprettede facebookgruppen Misofoni (lydfølsomhed) DK 9) for at give andre i samme situation et sted at dele erfaringer og få luft.

Er BWRT en 100% misofoni behandling?

Desværre nej.

BWRT er dog nok det bedste og hurtigste behandlingstilbud til dato, med en tilgang der tager højde for næsten 100% af den individualitet der findes i hver enkelt klientoplevelse af misofoni.
BWRT er generelt 98,5% træfsikker med lidelser. Det er MEGET højt. Dette er næsten uanset hvilken lidelse, dog varierer antallet af behandlinger for at opnå denne træfsikkerhed.

Der kan naturligvis være problemstillinger, eller særligt upåvirkelige mennesker der blot kræver ekstra lang behandling eller endda kombinationsterapi for at opnå den mest effektive løsning, også på misofoni.

Nogle mennesker er tålmodige nok til at gennemgå det antal misofoni behandlinger der er påkrævet, andre har desværre ret urealistiske forventninger om behandling med for eksempel en livslang eller kompliceret misofoni lidelse.

Anonymiseret case om afbrudt BWRT misofoni behandling

Ved al BWRT behandling af misofoni indgår klient og terapeut et indbyrdes 50% til 50% arbejdsforhold, for at opnå en effektiv misofoni behandling på blot 2-3 behandlinger.

Hvis du møder frem, som en klient gjorde, med en liste på omtrent 20 forskellige misofoni lyde der fremprovokerer din had for lyde, så forvent at blive rådgivet af BWRT terapeuten om et længere forløb eller kun at kunne nå nogle få af dine misofoni triggere på blot 2-3 behandlinger.

I det konkrete tilfælde blev klienten rådgivet til også at modtage hypnose ind imellem BWRT behandlinger, da der lå en bagudrettet traumatisk begivenhed i barndommen der var uafklaret, og hvor det var formålstjenligt at få denne “ryddet af vejen”, inden en efterfølgende BWRT behandling kunne fortsætte på misofoni.

Klienten takkede nej af økonomiske årsager, selvom der forelå en realiserbar løsningsmulighed af misofoni i dette kombinationsterapi forløb.

Derfor tilbydes der indledningsvis en konsultation (forsamtale), for at afdække omfanget af din misofoni, og for realistisk at kunne bedømme om du har simpel misofoni der kan løses indenfor de angivne 2-3 behandlinger.

Misofoni klient eksempel (forfejlet klassisk behandling)

Olana Tansley-Hancock kender misofoni symptomerne alt for godt. I en alder af omkring 7 eller 8 år oplevede hun følelser af raseri og ubehag, hver gang hun hørte lyden af andre mennesker, der spiste. I ungdomsårene spiste hun mange af sine måltider alene. Efterhånden som tiden gik, kom der mange flere lyde til der udløste hendes misofoni. Rastlende papirer og tappende tæer på togrejser tvang hende konstant til at skifte plads og vogne. Klaprende tastaturer på kontoret betød, at hun altid undskyldte sig for at forlade rummet.
Til sidst gik hun til en læge for at få hjælp. ”Jeg blev grint af,” siger hun. 10)

Olana Tansley-Hancock prøvede kognitiv adfærdsterapi, hvilket krævede at hun lyttede til optagelser af triggerlyde. Desværre gjorde det hende faktisk mere følsom over for en bredere vifte af triggere. For at håndtere misofoni gør hun nu sit bedste for at undgå triggere, har ørepropper i, når hun ved at hun vil blive udsat, og ved måltider prøver hun at synkronisere sine mundfulde med andre menneskers.

Internationale kliniske cases med misofoni

Uddraget er frit oversat til dansk, og den nævnte teknik nedenfor er ligeledes langsommere og mindre effektiv end BWRT:

Misofoni er en tilstand, hvor en person har en akut følelsesmæssig reaktion af vrede eller afsky mod en ofte forekommende uskyldig auditiv eller visuel stimulus, der kaldes en trigger. Denne sag beskriver den effektive behandling af misofoni hos en ung kvinde, der inkluderede en modkonditioneringsbehandling kaldet Neural Repatterning Technique (NRT), som kombinerer en kontinuerlig positiv stimulus og en reduceret intensitet, intermitterende trigger. Behandlingen blev leveret via Misophonia Trigger Tamer-smartphone-appen, og alle behandlinger blev udført uafhængigt af patienten. Hos denne patient fremkaldte triggeren en fysisk refleks af sammentrækning af flexor digitorum profundus, hvilket fik hende til at knytte hånden. For at øge effekten af NRT-behandlingen blev progressiv muskelafslapning inkorporeret for at øge hendes evne til bevidst at slappe af den berørte muskel under behandlingen. Under NRT-behandlingssessioner oplevede patienten en svag fysisk refleks til den reducerede triggerstimulus, men ingen følelsesmæssig respons. Hendes følelsesmæssige reaktion på misofoni blev ikke behandlet, men da den fysiske refleks slukkede, slukkede også den følelsesmæssige reaktion. Denne sag indikerer, at den misofoniske reaktion inkluderer en pavlovsk-konditioneret fysisk refleks. Det foreslås, at triggeren fremkalder den fysiske refleks, og den fysiske refleks derefter fremkalder den konditionerede følelsesmæssige reaktion, der er karakteristisk for misofoni. På grund af den konditionerede refleks karakter af misofoni foreslås det, at et mere passende navn for denne lidelse ville være Conditioned Aversive Reflex Disorder. 11)

Klassisk klinisk behandling af misofoni

Der har ikke været nogen kontrollerede undersøgelser af behandlingen af misofoni, men der er adskillige offentliggjorte casestudier og resume af patientresultater. Den mest etablerede metode til behandling af misofoni er at tilføje støj til patientens miljø, hvilket reducerer den misofoniske reaktion på auditive triggere (Jastreboff & Jastreboff, 2014; Johnson, 2014). Dette opnås generelt med en lydgenerator bag øret, der ligner et lille høreapparat. Derudover har denne behandling inkorporeret protokoller til fremme af aktiv udryddelse af den misofoniske respons (Jastreboff & Jastreboff, 2014) eller kognitiv adfærdsterapi til håndtering af misofoni som en kronisk tilstand (Johnson, 2014). Begge metoder har rapporteret et højt niveau af positive patientresultater, men detaljer om slid, statistisk signifikans og effektstørrelse er ikke rapporteret.

Et casestudie af kognitiv adfærdsterapi (CBT) til behandling af misofoni hos en ung kvinde rapporterede afhjælpning af nedsat social funktion ved afslutningen af behandlingen og 4 måneder efter behandling, selvom kvinden stadig fandt, at triggerstimulien var ubehagelig (Bernstein et al., 2013 ).

En anden CBT-casestudie rapporterede en succesrig reduktion i maladaptiv adfærd forbundet med triggerstimulering hos to unge (McGuire, Wu, & Storch, 2015), men ingen opfølgende data blev leveret. En tredje casestudie rapporteret ved hjælp af en kontrakonditioneringsbehandling kaldet Neural Repatterning Technique (NRT) i en middelaldrende kvinde ved individuelt at modbehandle tre auditive triggere og en visuel trigger (Dozier, 2015a). Denne behandling parrede en kontinuerlig positiv stimulus med en intermitterende trigger-stimulus med reduceret intensitet, hvilket resulterede i en gradvis tilbagegang i styrken af hendes fysiske refleks til trigger-stimulusen.

Patienten rapporterede et fald i hendes følelsesmæssige reaktioner på stimulus i det virkelige liv, som ledsagede faldet i hendes fysiske refleks under behandlingen. Patienten rapporterede en stor reduktion i sværhedsgraden af hendes misofoni ved afslutningen af behandlingen og 4 og 10 måneder efter behandling.

På Misophonia Association-konferencen i 2013 rapporterede et medlem af patientpanelet praktisk talt at eliminere sin misofoniske følelsesmæssige reaktion ved konstant at afslappe alle hans muskler under en triggersituation (Martz, 2013). Diskussioner med forfatteren afslørede, at denne person udviklede færdigheder i progressiv muskelafslapning (PMR) som en behandling af hans generelle angst som teenager, og i mange år afslappede han sine muskler umiddelbart efter triggere til at undertrykke hans følelsesmæssige respons. 11)

Er du psykolog, psykoterapeut eller alternativ behandler?
Så anbefaler jeg at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

🙂

Fremgangsmetoden ved klassisk klinisk behandling af misofoni

Den indledende session omfattede vurderingen og en diskussion om misofoni, herunder måder at håndtere tilstanden. De emner, der blev dækket, var:

1. Den refleksive karakter af misofoni
2. Hvordan man reducerer triggere ved at tilføje støj til miljøet
3. Vigtigheden af ikke at udholde triggere
4. En forklaring af NRT-behandlingen
5. At vælge en den første trigger, der skal adresseres i behandlingen
6. Valg af den positive stimulus til behandling
7. Verifikation af, at Miley havde kapacitet til at indstille sin smartphone til behandling
8. En diskussion af progressiv muskelafslapning.

Miley fik instruktion om at downloade Misophonia Trigger Tamer-appen fra iTunes eller Google Play, lære at bruge den sammen med instruktionsvideoerne, opsætte playlisten og trigger i appen og øve PMR to gange om dagen.

Miley forpligtede sig til at udføre PMR-øvelsen to gange om dagen i den næste uge ved hjælp af online træningsvideo og guidet lyddownloads. Hun forpligtede sig også til at gennemføre fire til seks NRT-behandlinger på 30 minutter om ugen. Alle NRT-behandlinger skulle udføres uafhængigt ved hjælp af Misophonia Trigger Tamer-appen. Alle sessioner med terapeuten skulle gennemføres af VSee, som er en HIPAA-kompatibel videochat-service (Health Insurance Portability and Accountability Act).

Miley udførte PMR to gange hver dag i de syv dage før den anden terapeut session. På denne session rapporterede hun, at afslapning af hænderne havde reduceret hendes følelsesmæssige reaktion, da hun blev aktiveret offentligt, men at tilføjelse af støj til hendes miljø ikke havde været effektiv til at reducere hendes misofoniske fysiske og følelsesmæssige reaktioner derhjemme. I løbet af den foregående uge optog hun en trigger-ske-på-skålen og redigerede den, så triggerlyden startede straks i starten af filen. Hun satte også en playliste i Misophonia Trigger Tamer med en blanding af beroligende og glade sange, der skal bruges som den positive modkonditioneringsstimulus. Mødet med terapeuten omfattede diskussion om, hvordan man indstiller app-parametre til NRT-behandlingen og en 5-minutters prøve af NRT-behandling for at sikre, at Miley vidste, hvordan man udførte behandlingen, og at parametrene var korrekt indstillet. Hun blev instrueret i at øge volumen og varighed af udløseren for at opretholde en lav fysisk respons på cirka 1 i en skala fra 0 til 5, hvor 0 ikke var nogen refleksrespons og 5 var en trigger-reaktion i den virkelige verden. Miley fik instruktion om at gennemføre den 30 minutters NRT-behandlingssession, hun startede med terapeuten, og at udføre en 30-minutters behandling hver dag. Terapeuten anbefalede, at hun holdt hænderne afslappede under behandlingssessioner og vred fingrene, når de blev udløst i det virkelige liv. 11)

Igen er dette en form for eksponering som nævnt tidligere.

3 tip til at komme din misofoni til livs

Her får du tre af de bedre tip til had for lyde og misofoni hjælp, der er sund fornuft, og derudover bruges flittigt af psykoterapeuter, psykologer og sundhedsprofessionelle.

Tip 1. Kontakt din læge
Selvom din alment praktiserende læge måske kender meget lidt til misofoni lidelsen, er det et godt sted at starte fordi du måske kan få henvisning til en specialist eller psykolog der kan påbegynde vejen til et liv uden misofoni for dig.

Tip 2. Opret dig i Facebookgruppen for misofoni
Få luft for hvordan du har det med misofoni iblandt ligesindede, lær hvad andre har gjort og gør, så du kan spare tid ved at bruge de tips og tricks som andre måske har brugt meget langt tid på (måske år) at finde ud af.
Derudover kan du måske hjælpe andre med misofoni, hvis du er nået længere i dine overvejelser eller har oplevet noget som en anden i Facebookgruppen spørger om.

Tip 3. Søg BWRT behandler
Beslut dig for et liv uden misofoni.
Du er meget mere end denne midlertidige lidelse der har gæstet din krop.
Planlæg 2-3 sessioner i din kalender (det vil sige omtrent 2-3 uger, med 1 session pr. uge), og glæd dig til at være et nyt menneske indenfor 1 måned.
Hvis du identificerer dig med din misofoni, som er en måde at acceptere tingenes tilstand på, kan dit problem være lidt vanskeligere at løse – og du må påregne måske 4-5 sessioner før din misofoni er stoppet.

BWRT behandling for simpel misofoni → typisk 2-3 behandlinger (påregn også 1 konsultation (ingen behandling))

Endnu en udtalelse fra misofoni klient (C), hjulpet af BWRT terapeut Willem Schottert:

Jeg er 16 år og har fået behandlinger hos Willem for misofoni.
Allerede efter 1. behandling kunne jeg mærke en stor forskel, fik gode redskaber og trives meget bedre i det daglige.
Vil til enhver tid anbefale Willem til alle med små eller store udfordringer i livet – han er yderst professionel og en helt speciel positiv stemning til møderne.

Misofoni aktiveringsskala

Denne skala er oversat fra den engelske nonprofi organisation Misophonia UK 12)

Niveau 0
Person med misofoni hører en kendt triggerlyd, men føler intet ubehag.

Niveau 1
Person med misofoni er opmærksom på tilstedeværelsen af en kendt triggerperson, men føler ingen eller minimal forventningsangst.

Niveau 2
Kendt trigger-lyd fremkalder minimalt psykisk ubehag, irritation eller ærgelse. Ingen symptomer på panik eller kamp eller flugt.

Niveau 3
Person med misofoni føler stigende niveauer af psykisk ubehag, men deltager ikke i fysisk respons. Lidende kan være hypervågen over for audiovisuel stimuli.

Niveau 4
Person med misofoni engagerer sig i en minimal fysisk reaktion – ikke-konfronterende mestringsadfærd, som at bede triggerpersonen om at stoppe med at lave støj, diskret dække det ene øre eller ved roligt at bevæge sig væk fra støjen. Ingen panik eller kamp eller flugtsymptomer udvises.

Niveau 5
Person med misofoni vedtager mere konfronterende mestringsmekanismer, såsom åbenlyst at dække deres ører, efterligne triggerperson, engagere sig i anden “abe efter” adfærd eller vise åbenlys irritation.

Niveau 6
Person med misofoni oplever betydelig psykisk ubehag. Symptomer på panik og en kamp eller flugt respons begynder at engagere sig.

Niveau 7
Person med misofoni oplever betydelig psykisk ubehag. Øget brug (højere, hyppigere) brug af konfronterende mestringsmekanismer. Der kan være uønsket seksuel ophidselse. Lidende kan forestille sig triggerlyden og de visuelle signaler igen og igen, nogle gange i uger, måneder eller endda år efter begivenheden.

Niveau 8
Person med misofoni oplever betydeligt psykisk ubehag. Nogen voldshandling.

Niveau 9
Panik / raseri reaktion i fuld gang. Bevidst beslutning om ikke at bruge vold på trigger person. Faktisk flugt fra nærheden af støj og / eller anvendelse af fysisk vold på en livløs genstand. Panik, vrede eller alvorlig irritation kan være manifesteret i den lidendes opførsel.

Niveau 10
Faktisk anvendelse af fysisk vold på en person eller et dyr (dvs. et husdyr). Vold kan påføres selvet (selvskadende).

Usikkerhed om måling af misofoni

Denne tekst er frit oversat fra det amerikanske tidsskrift Psychology Today 13)

Psykologer og forskere ved, at det ikke er en nem opgave at udvikle en skala for at diagnosticere en nyligt foreslået lidelse som misofoni!

Det er snarere en hård proces, der inkluderer omfattende validerings- og pålidelighedsundersøgelser. På det mest rudimentære niveau skal en diagnostisk test have gyldighed (dvs. den skal teste, hvad den påtænker at teste) og pålidelighed (dvs. den skal give ensartede og stabile resultater over tid).

Der er brug for en test for at diagnosticere, men man skal alligevel vide, hvad de diagnosticerer for at udvikle en test. Noget af et paradoks.

Tidligere har testudvikling og forskning flyttet sig gensidigt. Skalaer blev opdateret sammen med nye forskningsresultater og med nye konceptualiseringer af lidelser.

I internet alderen og i tilfælde af nyligt kaldte lidelser bevæger vognen sig dog absolut før hesten.

Misofoni er blevet offer for dette fænomen, og misofoni skalaer af alle slags kan findes med et tryk på et par knapper. Forsøg, der er udtænkt af misofoni lidende, advokater, forskere og klinikere, er blandet sammen på internettet. Ideelt set ville både forskere, klinikere og syge udnytte hinandens ressourcer til at udvikle misofoni foranstaltninger. Alligevel er det ikke hvad der sker. På trods af gode intentioner befinder vi os i et misofoni målingsrod. 14)

Sådan skriver den internationale OCD forening om misofoni

Teksten er frit oversat fra engelsk.

Etiologi (læren om årsager) og Prævalens (andelen af en befolkning med en bestemt tilstand)

De neurobiologiske mekanismer og etiologiske årsager til misofoni er stadig ukendte; Skønt det tænkes, at det skyldes unormal funktion i det limbiske system (den del af hjernen, der regulerer følelser), det autonome nervesystem (den del af hjernen, der kontrollerer vores ufrivillige organfunktioner, såsom vejrtrækning og hjerteslag, og ”kamp eller flugt respons”) og den auditive cortex (den del af hjernen, der administrerer hørelse og fortolker lyde). Respondent / klassisk konditionering spiller også en rolle, da tidligere neutrale steder og situationer bliver forbundet med ubehagelige lyde (for eksempel kan en ung pige kunne blive aktiveret (trigger) af lyden af hendes bror der tygger og kan udvikle en betinget reaktion på familiens middagsbord uanset om nogen spiser ved det).

Som nævnt ovenfor er sensorisk overfølsomhed (SOR), herunder forøget følsomhed overfor lyde, almindelig blandt personer med OCD, angst og Tourettes syndrom. Dette antyder mulig overlapning i neuropatologi. Mens forekomsten af misofoni ikke er kendt, tyder nyere undersøgelser på højt antal SOR blandt unge med OCD og angst. Mængden af misofoni blandt individer med tinnitus (en tilstand, der forårsager ring i ørerne) er også forhøjet.

Vurdering af misofoni

Der er ingen officielle kriterier for diagnosticering af misofoni i den seneste udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) 15); men det er blevet foreslået, at misofoni muligvis kan kategoriseres mest passende under ”obsessiv-kompulsiv og beslægtet lidelse.” 16)

I 2013 foreslog Schröder og kolleger diagnostiske kriterier baseret på deres kliniske observationer. De foreslåede kriterier kan være meget restriktive, især for unge (for eksempel kræver disse kriterier, at den enkelte genkender følelsen af vrede eller afsky [forbundet med lyd triggeren] for at være overdrevne, og specificere at lyd triggeren skal produceres af mennesker, som begge muligvis ikke nødvendigvis finder sted i tilfældet af misofoni hos børn og unge). Vi foreslår følgende overvejelser til identifikation af misophoni, der forenkler Schröders foreslåede kriterier:

1. Overfølsomhed overfor tilstedeværelse (eller forventning) om en bestemt lyd, der kan være ledsaget af hyperophidselse, irritation, vrede / udbrud eller frygt.
2. Undgåelse af lyd triggere eller stimuli forbundet med specifikke lyde.
3. Den enkeltes følsomhed og autonome / følelsesmæssige oplevelse og / eller undgåelse / adfærdsmæssig respons resulterer i betydelig ”stress” eller svækkelse (f.eks. raserianfald, forstyrret uddannelsesmæssig / erhvervsmæssig funktion eller betydelig familietilpasning til symptomerne).
4. Symptomerne forklares ikke bedre af en anden psykiatrisk lidelse.

Disse kriterier tilbydes som foreslåede retningslinjer for identificering af sandsynlig forekomst af misofoni. Formelle diagnostiske kriterier for misofoni vil forhåbentlig blive udviklet gennem konsensuspaneler af eksperter, klinikere og forskere. På nuværende tidspunkt er “Anden specificeret obsessiv-kompulsiv og beslægtet lidelse” (300.3) muligvis den mest passende DSM-5-klassificering.

Evaluering af en medicinsk professionel med audiologisk (såsom en øre-, næse- og hals specialist eller Oto-rhino-laryngolog) 17) eller muligvis neurologisk ekspertise anbefales som en del af vurderingsprocessen for at identificere andre mulige tilstande, der påvirker hørelses- eller nervesystemet. For eksempel skal misofoni adskilles fra hyperacusis (en overfølsomhed over for lyde med en bestemt intensitet / volumen), hvilket er mere almindeligt blandt personer med autismespektrumforstyrrelser.

Første 7 spørgsmål i en misofoni test

Herunder følger de første 7 spørgsmål du vil opleve at svare på i den grundige misofoni test 18)
1. Mine misofoni problemer gør mig ulykkelig
2. Mine misofoni problemer besværliggør mit liv
3. Mine misofoni problemer har fået mig til at blive vred fornylig
4. Jeg føler at ingen forstår mine problemer med bestemte lyde
5. Mine misofoni problemer har umiddelbart ingen kendt årsag
6. Mine misofoni problemer får mig til at føle mig hjælpeløs
7. Mine misofoni problemer påvirker mit sociale liv

BWRT er løsningen på misofoni, download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor – og find ud af hvorfor:

Misofoni triggere – hvad aktiverer dig?

Teksten er frit oversat fra misophonia.com 19)

Liste over almindelige triggere
Der er en chance for, at det at læse om triggere kan få dig til at tage den beskrevne trigger ”på dig”. Men dette sker kun for nogle mennesker, noget af tiden. Nogle mennesker rapporterer også, at det kan være et problem at høre eller forestille sig prøve triggerlyde.
Hvis det kan være et problem for dig at lære om nye triggerlyde, så skal du stoppe med at læse denne side NU. STOP.

Menneskelyde
Mund og spisning: “Ahh” efter drikkelse, bøvse, tygge, knuse (isterninger eller anden hård føde), sluge, tyggegummi og pop-lyde, kysselyde, neglebidning, bestik der skraber tænder eller tallerken, slubre, nipper til, slikke, smække, spytte, suge (isterninger mv.), synke, tale med mad i munden, tandbørstning, rense tænder, sutte tænder, smække med læberne, lyde fra våd mund, skære tænder, rense halsen, kæbe click.

Vejtrækning/nasalt: Grynte, klagelyd, skrige, kraftig eller blød vejrtrækning, snøfte, fnyse, snoring, nyse, højlydt eller blød snak, sprøde stemmer, overbelastet vejrtrækning, hikke, gabe, næse der hyler og hvæsen.

Vokal: Nynne, dæmpet snak, nasale stemmer, overforbrug af ord som uhm eller ahh (gentagne ord), hvislelyde (S, P, T, CH, K, B lyde), synge, dybe stemmer, dårlig sang, bløde viskende stemmer og fløjt.

Baby: Babygråd, pludren, voksne der bruger babysnak, børn der skriger.

Miljølyde
Husholdning/kontor: Kliklyde ved SMS skrivning, tastatur/mus, TV fjernbetjening, kuglepen kliklyde, skrivelyde, papirnusseri/rivning, ur der tikker, mobile ringetoner.

Køkkenudstyr/metaller: tallerken klapren, gaffel skraber tænderne, sølvtøj der rammer tallerkner eller andet sølvtøj og mønter der larmer i lommer.

Plastik: Sammenpresning af vandflasker, ødelægge hård plastik, hoppebolde.

Indpakning: Sammenkrølning af plastikposer, åbning eller gnidning af plastikposer, sammenkrølning af mademballage.

Biler: Tomgang over lange perioder, bip-lyd når bilen er låst, smække med bildøren, bilnøgler banker imod ratstammen, blinklys klik-lyd.

Tungt udstyr: Græsslåmaskiner, løvblæser, air conditioning (klimaanlæg), motorsave.

Effektlyde: Andre menneskers stemmer, dæmpet basmusik eller TV igennem vægge, smækning af døre/vinduer, dunkelyde fra basketbold.

Lyde fra dyr: hunde der gør, fuglelyde, græshopper, frøer, hunde og katte der slikker sig, drikker, slubre, spiser, piver, hunde der klør sig og forsøger at bide deres lopper, kløer der tapper.

TV: Højt TV eller radio, støj.

Relateret til kropsbevægelser: Fødder der skraber (tørre fødder på gulv/gulvtæppe) eller tapper, knips med fingrene, slæbe fødder, hæle, flip-flop sandaler, knæk af led/knoer, blinke med øjnene, neglebidning eller -klipning, spisning, tygge, rastløshed, sno håret, bevægelser i hjørnet af øjet, gentagne fod- eller kropsbevægelser, kæbetygning/bevægelser.

Genkender du din misofoni?

👉Jeg kan huske, da jeg var i børnehaven for mange år siden, og jeg skældte folk ud ved mit bord fordi de tyggede højt. Jeg prikkede til dem og sagde, du tygger med åben mund, vil du holde op?
Og de stoppede. For nylig lavede vi denne test, og jeg havde lyst til at dræbe nogen, på grund af mængden af triggerlyde, som de lavede. Selvfølgelig er jeg normal nu, men hold da op, det fik mit blod til at koge.

👉Lyden af fuglenes ustandselige kvidren i foråret gør mig sindssyg. Jeg frygter april måned, fordi de starter klokken 3 om morgenen og kvidrer kontinuerligt indtil sent om morgenen. Jeg er nødt til at have ørepropper. Når deres æg udklækkes i maj, kan jeg ikke tåle støjen fra ungerne, der skriger efter mad – igen begynder det ved daggry. Jeg kan ikke vente til juli, hvor de er væk. Jeg føler mig faktisk stresset, vred og irritabel, indtil de er væk.

👉At fløjte er min trigger. Det frembringer øjeblikkeligt raseri. Jeg har været nødt til at foretage store ændringer i mit liv for at undgå fløjtelyde i mit delte arbejdsmiljø. Fløjtere ødelægger miljøet helt selvisk, kræver opmærksomhed med deres åndssvage støj og forhindrer andre i at arbejde i fred.

👉Jeg vil fremhæve to måder, hvor det har påvirket mit liv mest.
Først og fremmest er soveindretning, når man rejser, en stor overvejelse og har skabt nogle akavede situationer.
Mere end en nådig vært med et tikkende ur i deres værelser er blevet fornærmet og troede, at jeg er vanvittig, når jeg prøver at forklare, hvorfor jeg tager på et hotel.
For det andet og noget mere bekymrende er de ustabile og potentielt voldelige situationer skabt af visse høje lyde. Selvom jeg ellers aldrig er en voldelig eller konfronterende fyr, er jeg som regel god for mindst to konfrontationer med bilens horn om året, normalt i parkeringshus. Ligegyldigt om jeg er i godt humør / dårligt humør, eller om det endda er rettet mod mig, vil noget mere end 2 højt sammenhængende hornlyde fra en bil i min nærhed, risikere at jeg får en virkelig ukontrolleret adfærd. Den samme person kunne have kaldt mig alle ukvemsord i bogen og tisset på min græsplæne, og jeg ville ikke engang overveje at kæmpe mod dem, men høje bilhorn forvandler mig til en beruset matros. I en interessant sidebemærkning, vil jeg selv efter at jeg er kølet af, af en eller anden grund stadig føle en vis retfærdiggørelse i min opførsel, selvom jeg ved, at det er fuldstændig ukontrolleret og uacceptabel opførsel.

👉Jeg har haft dette problem så længe jeg kan huske, men har aldrig talt om det, før mine døtre udviklede de samme problemer. De er 15 og 14 nu. Min mand og 2 unge sønner har svært ved at spise i det samme rum med os, fordi vi sender dem blikke eller hakker på dem. Det er så latterligt og ikke, hvordan vi gerne vil være, men det er sådan det er. Jeg undgår biografer, fordi jeg ikke kan fokusere på en film når folk spiser, og jeg bliver irriteret. 20)

En misofoni hjerne, der er lidt anderledes

Den underliggende mekanisme for misofoni er ikke fuldt ud kendt, men forskere har mistanke om, at den er forårsaget af den måde, nogle menneskers hjerner behandler bestemte lyde på og reagerer på dem.

I en ny undersøgelse, der blev offentliggjort den 17. maj 2019 i tidsskriftet Scientific Reports, overvågede psykiatriprofessor Damiaan Denys og hans kolleger på Amsterdam universitet hjernerne hos 21 mennesker med misofoni og 23 sunde deltagere, imens de så videoklip af følgende handlinger: triggerlyde som smaskende læber; neutrale begivenheder, såsom en person, der mediterer; eller ulækre scener fra film.

Kun de klip der var relateret til misofoni forårsagede en anden reaktion mellem de to grupper. Når der blev set video med smaskende læber eller kraftig vejrtrækning, følte personer med misofoni en intens vrede og afsky, og deres puls hoppede. Deres hjernescanninger viste hyperaktivering af salience netværket, en gruppe af hjerneområder, der dirigerer vores opmærksomhed på mærkbare ting i vores omgivelser.

Undersøgelsens fund matchede resultaterne fra en undersøgelse sidste år af et andet team, der blev offentliggjort i tidsskriftet Current Biology. Denne undersøgelse fandt, at triggerlyde hos mennesker med misofoni sender salience netværket i et overgear og aktiverer hjerneområder, der er ansvarlige for at regulere frygt og følelser, samt danne langtidshukommelser. Ved hjælp af forskellige hjerneafbildningsteknikker fandt forskerne, at forbindelserne mellem disse hjerneområder er forskellige og til tider strukturelt mere robuste hos mennesker med misofoni end i offentligheden.

Disse fund har ført forskere til at mistænke, at misofoni er forårsaget af en anden kabling i hjernen, hvilket får hjernen til at opfatte bestemte lyde som meget fremtrædende og reagere med intens angst og nød. Med andre ord reagerer denne hjerne på en tyggelyd, som det var mere passende at reagere på hvis det havde været et løvebrøl.

Download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor – og find ud af hvorfor BWRT løser misofoni problemet:

Kan en misofoni hjerne beroliges?

Forskning i misofoni er så ny, tilstanden er ikke veldefineret, og der er ingen standardretningslinjer for påvisning og behandling af den. “Den største udfordring, jeg har i behandlingen af den er, at vi ikke har gode kriterier for, hvad misofoni er,” fortalte assisterende professor Ali Mattu fra Columbia University til Live Science. ”Der er endnu ikke en aftalt psykiatrisk definition for det.

Der er meget lighed mellem mennesker, der oplever misofoni, men også meget mangfoldighed, hvilket komplicerer vores forståelse af tilstanden. “Nogle af mine patienter oplever angst som reaktion på lyde. Nogle rapporterer afsky og andre rapporterer raseri,” sagde Mattu.

For at hjælpe patienter med misofoni bruger terapeuter forskellige teknikker, ofte baseret på typen af symptomer. ”Hvilke følelser der opleves og de tanker, der dukker op med dem, er nøglen til at behandle dette problem,” sagde Mattu.

De, der oplever frygt og angst, kan reagere på eksponeringsbaserede behandlinger, hvor terapeuter hjælper dem med at lære at håndtere deres symptomer, mens de udsætter dem for triggerlyde. I modsætning hertil lærer patienter, der oplever vrede, at håndtere deres nød gennem for eksempel distraktion eller afslapningsteknikker. Den hidtil mest effektive terapi ser ud til at være kognitiv adfærdsterapi, hvor terapeuter hjælper mennesker med at ændre den måde, de tænker på disse situationer, og lærer at skifte opmærksomhed, sagde Damiaan Denys. 21) + 22)

BWRT er mere effektiv og langt hurtigere end kognitiv adfærdsterapi.

Misofoni og hjernekemi

Der er ligheder mellem misofoni og tinnitus, fornemmelsen af ​​ringen for ørerne.

Som følge heraf foreslår nogle forskere, at misofoni er forbundet med hyperforbindelse mellem hjernens auditive og limbiske systemer.
Denne hyperforbindelse betyder, at der er for mange forbindelser mellem neuronerne i hjernen, der regulerer hørelsen og følelserne.

En undersøgelse, der brugte MRI-billeddannelse til at analysere hjernen hos personer med misofoni, viste, at triggerlyde producerede “meget overdrevne” reaktioner i den forreste insulære cortex (AIC), en del af hjernen, der er ansvarlig for at behandle følelser.
Undersøgelsen fandt større forbindelse mellem AIC og standardtilstandsnetværket (DMN), hvilket kunne fremkalde minder og associationer.

I specifikke dele af hjernen havde nervecellerne hos mennesker med misofoni højere myelinisering end den gennemsnitlige person, hvilket kunne bidrage til deres højere niveauer af forbindelse.
Forskerne foreslog, at det høje aktivitetsniveau, der ses i AIC, som er involveret i interoception eller opfattelsen af ​​kroppens indre funktioner, bidrog til de skæve opfattelser hos mennesker med misofoni.

Anekdotiske sager i litteraturen om misofoni

En 36-årig kvinde, opvokset i fosterhjem, havde en mor der led af depression og en far, der ikke gav støtte og kærlighed (Veale, 2006). På det tidspunkt, hvor hun besøgte klinikken, var hun gift og havde en søn. Fru A var en ensom person, der ønskede at være døv. Hendes ønske var så intenst, at hun blokerede ørerne med bomuldskugler gennemvædet med olie. Veale (2006) fik patienten til at udfylde en række spørgeskemaer og fandt, at hun var ekstremt modvillig mod lyde af enhver art og opfyldte kriterier for flere personlighedsforstyrrelser. I dette tilfælde kan gentagen undgåelse af lyd muligvis have ført til øget auditiv sensivitet og forværring af symptomer.

Neal og Cavanna (2013) tilbød et case studie af en 52-årig mand, der led af Tourette syndrom og misofoni. Neuropsykiatrisk undersøgelse afslørede flere motoriske tics (f.eks. ansigtsgrimasser og skuldertrækning) og fonetiske tics (f.eks. Hjælp og Vov) siden 11-årsalderen. Manden havde også mild obsessiv-kompulsiv (OCD) opførsel, depression og søvnproblemer. Interessant nok bemærkede denne mand sin modvilje mod lyde (f.eks. far der tyggede mad, lyde når han kørte på en bus), der udviklede sig omkring 1 år, før hans tics startede. Forfatterne spekulerede således i, at der kan være en patofysiologisk forbindelse mellem de to tilstande.

Webber et al. (2014) rapporterede en sag om misofoni og Tourette syndrom. Den unge kvindelige patient blev også diagnosticeret med comorbid obsessiv-compulsive spectrum disorder (OCD) og ADHD. I en alder af 6 år udviklede hun hyppige motoriske og vokale tics. Under et interview reagerede den unge pige kraftigt på visse auditive og visuelle stimuli og krævede, at lyden stoppede. Disse fund er som dem, der er rapporteret af Neal og Cavanna (2013), dvs. obsessive kompulsive tendenser, en tidlig alder af starten og tilstedeværelsen af både motoriske og vokale tics. Neurale kredsløb involveret i OCD og Tourette syndrom kan svare til misofoni (Husted et al., 2006; Neal og Cavanna, 2013). En metodisk screening for misofoni ved forstyrrelser som Tourette syndrom og OCD kan muligvis afsløre en patofysiologisk forbindelse mellem lyde og afvigelser i det limbiske system og dets forbindelser med den auditive cortex og det autonome nervesystem.

Kluckow et al. (2014) interviewede 15 patienter, der blev behandlet for spiseforstyrrelser, om mulige misofoni symptomer. Tre af de 15 patienter opfyldte kriterierne for misofoni. Den første patient huskede sin misofoni trigger om høje stemmer, der startede omkring seks års alderen. At høre lyden ville få hende til at overspise. Håndteringsmekanismer inkluderede ørepropper, musik til distraktion og at bore hendes negle i hånden for at forårsage smerter, men ikke til det blødte. Den anden patient havde misofoni udløst af spisevaner hos familiens venner. Efter udviklingen af hendes aversion begyndte patienten at øge træningen og mindske spiseriet. Den tredje patient fik misofoni forårsaget af lyden af familiemedlemmer, der spiste korn ud af en skål; hun fandt den klirrende ske i skålen og lyden af korn, der blev tygget frastødende. Aversion mod disse stimuli var så stærk, at hun ikke var i stand til at spise. I alle tre tilfælde indledte alvorlig modvilje mod spiselyde udviklingen af en spiseforstyrrelse. Kluckow et al. (2014) foreslog, at sammenhængen mellem misofoni og spiseforstyrrelser skulle undersøges i en grundig case historik. 23)

Skyldig i misofoni?

Generelt føler de, der lider af misofoni, skyld i den måde, de tænker og handler når de påvirkes. Stærke følelser reserveres typisk til vores værste fjender eller tidspunkter, hvor vi er meget fornærmet, men folk med misofoni dirigerer regelmæssigt denne respons til dem, der er tættest på dem. De grimme misofoni følelser trækkes bogstaveligt talt ud af individet med misofoni, når de påvirkes. Når først kamp-eller-flugt reaktionen starter, kan personen skrige, verbalt angribe eller endda skubbe, prikke og skubbe den person, der har forårsaget triggeren. Hvis blikke kunne dræbe, ville alle omkring personen med misofoni være døde!

Næsten alle med misofoni føler en varierende grad af skyld efter at have været påvirket. De fleste føler meget skyld, fordi de anerkender, at deres respons var ude af proportioner i forhold til, hvad personen der triggede det hele gjorde. For eksempel påvirkes børn ofte af en forælder. En person rapporterede, at deres triggerperson var deres stedfar, som de elskede meget. Han var en stor mand, endda hans helt. Men da de kørte i bilen, ville stedfar tygge tyggegummi, og pludselig oplevede barnet næsten enhver følelse tilknyttet misofoni, herunder at ville skade sin stedfar. Bagefter følte personen sig skyldig for at ville skade nogen, især en, han elskede så meget.

Skyld er også meget almindeligt for en forælder, der har et barn, der påvirker dem. Forældrenes kærlighed til barnet er i strid med det raseri, der føltes overfor barnet for at skabe en uskyldig lyd som at snøfte. Igen følger skyld.

Misofoni udvikler sig generelt til lyde lavet af en person, der tilbringer meget tid sammen med individet med misofoni. Bortset fra i tilfælde, hvor der er et forhold der er fuld af konflikt, misbrug og strid, er de stærke misofoni følelser rettet mod en elsket, og er uforenelige med det følelsesmæssige bånd til denne person. Skyld er almindeligt, når vi handler anderledes, end vi synes, vi skal handle, og det er derfor, det er en sådan tilbagevendende følelse blandt alle med misofoni.

Chokerende lynhurtig BWRT behandling af misofoni → 2 behandlinger (+ evt. 1 forsamtale)

🙂

Omfavn din misofoni og dig selv

Hvis du har misofoni, skal du have empati for dig selv. Skyld er den følelse, en person har, når de med vilje har gjort noget forkert. Hvis et barn stjæler slik fra butikken, skal de føle sig skyldige for at have gjort det. Hvis en salgsassistent ved en fejltagelse giver dig fem kroner ekstra i bytte, og du ved det, skal du føle dig skyldig i at have beholdt pengene, fordi du valgte at gøre noget, der ikke var ærligt. Men hvis du får den ekstra mønt, kun for at opdage det senere, skal du ikke føle dig skyldig, fordi du ikke valgte at gøre noget, der krænker dine moralske værdier.

Hvis du har misofoni, kan du have forfærdelige følelser over for en elsket; men du vælger ikke selv at have disse følelser. Disse følelser trækkes bogstaveligt talt ud af dig eller pålægges dig af din misofoni. De er ikke rigtig “dine” følelser eller følelser, som du har besluttet at udtrykke overfor den person. De er en følelsesladet refleks. Som tidligere omtalt er en refleks en ufrivillig reaktion på en stimulus. I dette tilfælde sker følelserne simpelthen som et direkte resultat af at blive trigget.

Fordi du ikke vælger at have forfærdelige følelser over for en person, du elsker, skal du prøve at erstatte din skyld med beklagelse. Du ønsker ikke at have så dårlige følelser over nogen, når de trigger dig, og du beklager, at du har dem. Hvis du vil være høj, men din højde kun er 1,6 meter, kan du ærge dig over, at du ikke er højere; men fordi det ikke er dit valg, er skyld en upassende følelse. Så vær god ved dig selv. At slå dig selv og være skyldig over dine misofoni følelser hjælper ikke på nogen måde. Alt, der mindsker din følelse af velvære, øger din misofoni. Så smil, og indse, at de ekstreme misofoni følelser på dette tidspunkt er uden for din kontrol.

Der er dog håb! Du har en vis kontrol over, hvordan du reagerer, når du har misofoni triggere. Dette er din mestringsadfærd. Hvis din mestringsadfærd er aggressiv, kan du og bør du arbejde for at ændre dem.

Selvom det er vanskeligt, kan du (og bør) styre dem ved at beslutte, hvad du vil gøre, når du påvirkes. En af de nemmeste måder at reducere aggressiv mestringsadfærd er at reducere antallet af triggere du oplever, især situationer hvor du ikke kan undslippe triggere. Start der hvor du holder op med at slå dig selv for de ting, du har følt og sagt som et resultat af din misofoni, og i stedet tag dig tid til at fortryde nogle af dine misofoni inducerede følelser og adfærd. 24)

“MED MISOFONI KUNNE ALMINDELIGE LYDE, SOM SPISNING, TASTATURSKRIVNING OG ENDDA VEJRTRÆKNING FORÅRSAGE RESPONS SOM VOLDSOM VREDE, AFSKY OG ANGST.”

At leve med misofoni – en sand historie

Følsom hørelse plejede at være min superstyrke. Jeg kunne opfange de mindste lyde, og min familie plejede at spøge med, at jeg kunne høre en pakke sprøde chips åbne 100 m væk. Men i mine teenagere begyndte denne følsomhed for lyd at provokere en ekstrem, følelsesmæssig reaktion. Støjen fra tygning med åben mund, raslen med pakker og fingre der trommer på et bord, ville sende mig ud i ukontrollerbart raseri. Jeg ville bogstaveligt talt eksplodere i raserianfald og skrige for at få den anden person til at holde kæft.
Mine udbrud blev afskrevet som en hormonel teenagers tilbøjeligheder, men da min vrede over hverdagens lyde blev udvidet til mine 20’ere søgte jeg hjælp fra min læge. Og efter at have presset på for at blive testet og en henvisning til en audiolog blev jeg diagnosticeret med misofoni – hvilket bogstaveligt oversættes til “had mod lyd.”

Jeg elsker mad, men at spise ude er et minefelt af misofoni triggere. Jeg er ofte ikke i stand til at kontrollere min panik eller vrede over lyden af, at andre mennesker spiser, så jeg afviser regelmæssigt invitationer til gruppemåltider. Jeg har bestemt mistet venner på grund af misofoni – og jeg har ødelagt mere end en social begivenhed med et vredt udbrud, når nogen tyggede eller slubrede for tæt på mig. Det er virkelig svært at forklare en ven, at selvom jeg elsker dem, så har jeg nogle gange brug for at de ikke trækker vejret for højt, hvis jeg nu skulle ”slå klik”.
Jeg har en tendens til at gå på restauranter alene, fordi jeg kan have ørepropper eller lytte til beroligende musik, og selvom det er ensomt, vil jeg snarere have et roligt måltid end at risikere at fornærme eller fremmedgøre en ven.

JEG FORTALTE INGEN KÆRESTER OM MISOFONI

Jeg kan huske, at jeg gik på den første date, og aftenen gik rigtig godt. Jeg havde ikke fortalt min date om min misofoni, fordi det er en underlig ting at forklare nogen, du lige har mødt. De foreslog at tage en bid at spise i en stille, romantisk restaurant, og jeg blev pludselig grebet af panik. Hvad hvis de tygger med munden åben? Hvad hvis de bestiller suppe og slubrer hver en mundfuld, hvilket får mig til at snuppe deres ske i afsky? (Ja, det har jeg faktisk gjort). Jeg afviste tilbuddet om middag og forsøger generelt at styre dates mod kæderestauranter med høj musik, for i det mindste ved jeg, at eventuelle spisestøj vil blive druknet.
At leve med misofoni kan være isolerende og deprimerende, især når ingen du kender, har tilstanden, men jeg har fundet min tilhørere online.

Jeg ville lige sagt mit job op, fordi jeg ikke kunne klare et arbejde på et åbent kontor fuld af støjende tastaturskrivere, havde brugt år på at undgå sociale situationer og var blevet uvenner med venner og familie over mine tilsyneladende irrationelle udbrud. Gennem diskussioner i en gruppe indså jeg, at jeg var nødt til at være åben med mine kære om, hvordan jeg havde det; forklare dem, at det var lydene jeg hadede, ikke dem personligt. Jeg talte med min praktiserende læge, og da han bad mig om at føre dagbog over de gange jeg blev trigget, og her fandt jeg, at disse svarede til øjeblikke med højt stress og angst. 25)

Årsager og risikofaktorer for misofoni (internationalt)

Selvom der ikke er nogen kendt enkeltårsag til misofoni, menes det at være forbundet med den måde, hvorpå centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) fungerer snarere end nogen ændring i dets struktur / anatomi.

Specifikt menes denne lidelse at være relateret til en stigning i hørevejene (auditive) i centralnervesystemet samt øget angst og andre følelsesmæssige reaktioner på lyde. Mennesker der alllerede har en høreforstyrrelse kan være i fare for yderligere en. For eksempel har personer med hyperacusis (Nedsat tolerance overfor omgivelseslyde af normal styrke) en højere risiko for tinnitus, høretab og fonofobi.

Adfærdsteorier om udviklingen af denne lidelse handler normalt om at blive betinget af at have en ekstrem reaktion på normale lyde i miljøet. Med andre ord antages det, at denne sygdom udvikler sig i det mindste delvis som et resultat af, at den lidende udvikler en følelsesmæssig sammenhæng mellem en normal, potentielt irriterende støj til en aversiv fysisk reaktion. Individet kan betragte denne lidelse som forårsaget af det, de opfatter som traumet ved at høre normale lyde i omgivelserne.

Misofoni har tendens til at forekomme sammen med psykiske lidelser som obsessiv kompulsiv lidelse (OCD), obsessiv kompulsiv personlighedsforstyrrelse, Tourettes lidelse og spiseforstyrrelser. Piger i præpubertet har vist sig at have større risiko for at udvikle misofoni sammenlignet med mænd og mennesker i andre aldersgrupper.

Underliggende mekanismer for misofoni

Auditiv information stiger gennem hjernestammen til hjernebarken i to parallelle veje, hovedsageligt kendt som de klassiske og ikke-klassiske auditive veje (Moller og Rollins, 2002). Anatomien af ​​den ikke-klassiske vej adskiller sig fra den for den klassiske vej hovedsageligt i thalamus-relækernerne (Moller og Rollins, 2002). Den klassiske vej er intermitterende i den ventrale del af den mediale genikulære krop, mens den ikke-klassiske vej er afbrudt i kerner placeret i den mediale og dorsomediale genikulære krop (Moller og Rollins, 2002; Moller et al., 2005). Husk på, at misofoni beskrives som en negativ reaktion på lydresultater fra forstærkede limbiske og autonome reaktioner uden unormal forstærkning af det auditive system (Jastreboff, 1999; Jastreboff og Hazell, 1999). Da det er kendt, at klassiske og ikke-klassiske auditive veje interagerer med det limbiske system, kan et sammenbrud i sådanne processer bidrage til en øget sammenhæng mellem auditive stimuli og følelsesmæssige og autonome reaktioner (Jastreboff og Hazell, 2004; Langguth og Landgrebe, 2011). .

Litteraturen tyder på, at størstedelen af ​​patienter med misofoni har normal hørefølsomhed (Schroder et al., 2014), mens det limbiske og autonome nervesystem er i en forhøjet excitationstilstand og dermed reagerer unormalt på normalt auditivt input (Moller, 2011). . En nylig funktionel og strukturel MR-undersøgelse har afsløret, at triggerlyde fremkaldte øgede responser i den anteriore insulære cortex (AIC) og unormal funktionel forbindelse mellem AIC og mediale frontale, mediale parietale og mediale temporale regioner (Kumar et al., 2017). Resultaterne af Kumar et al. (2017) antydede, at der var unormal myelinisering i den mediale frontale cortex, der viser unormal funktionel forbindelse, og at den afvigende neurale respons medierer den følelsesmæssige farvning og fysiologiske ophidselse, der ledsager misofoniske oplevelser.

Et omdrejningspunkt af Kumar et al. (2017), ligger undersøgelsen i deres eksperimentelle design, hvor generel irritation fremkaldt af en stimulustilstand (dvs. babygråd, en person, der skriger) blev adskilt fra en specifik misofonisk reaktion fremkaldt af en anden stimulustilstand (dvs. spise- og vejrtrækningslyde). I en kommentar (Schroder et al., 2017) skriver Schroder et al. hævdede, at det var uklart, om emnerne i Kumar et al. (2017) studie led faktisk af misofoni, som Schroder et al. fremme ideen om, at misofoni er en særskilt form for en psykiatrisk lidelse med specifikke og veldefinerede diagnostiske kriterier (Schroder et al., 2013). For det andet blev der sat spørgsmålstegn ved validiteten af ​​det spørgeskema, der blev brugt til at udvælge forsøgspersoner med misofoni. Derudover blev vrede, som er en væsentlig komponent i diagnosticeringen af ​​misofoni, overset og i stedet fokuseret på irritation. Som sådan var en del af Schroder et al.s argument, at de observerede hjerneforskelle i Kumar et al. (2017) undersøgelse kan være korreleret til generel irritation snarere end vrede specifikt. En sidste kommentar handlede om designet af undersøgelsen, og hvordan det kunne have udsat personer i risiko for sensibilisering over for lyd ved gentagen eksponering (Kumar og Griffiths, 2017; Schroder et al., 2017).

Ingen diagnostiske kriterier for misofoni

Som svar har Kumar et al. (2017) udtalte, at der til dato ikke er diagnostiske kriterier for misofoni i ICD 10 eller DSM-5, da forsøgspersoner blev udvalgt ud fra at have stabil typisk respons på triggerlyde over år, som normalt er vrede, men som også kan komme i form af af angst. Dette argument blev understøttet af resultater fra en storstilet undersøgelse, der involverede mere end 300 forsøgspersoner med misofoni, som primært rapporterede følelsesmæssige reaktioner i form af irritation/ærgrelse og ikke vrede (Kumar og Griffiths, 2017). Til sidst, angående Schroder et al.s sidste kommentar, hævdede Kumar, at det ikke var klart, hvordan genudsættelse for lyde, der har frembragt en typisk misofonisk reaktion i årevis, kunne have nogen indflydelse på den producerede reaktion (Kumar og Griffiths, 2017) . På trods af kontroversen omkring disse resultater er AIC en af ​​kernekomponenterne i det limbiske og autonome nervesystems aktivitetskontrol.

Læring involverer at forbinde begivenheder, der sker på forskellige tidspunkter, en proces, der er af fundamental betydning for en række perceptuelle og kognitive processer (Wallenstein et al., 1998; Fuster et al., 2000). Der er to former for læring, associativ og ikke-associativ, som vi kort vil beskrive og derefter bruge til at belyse misofoni. Associativ læring involverer en stimulus præsenteret samtidigt med en anden stimulus, hvilket skaber en specifik reaktion. Konditionering til stimuli kan enten være gennem klassisk eller operant konditionering (Vlaeyen, 2015). Ikke-associativ læring er en ændring i adfærd efter gentagne præsentationer af en stimulus, men der er ingen forstærkning via en anden stimulus, som der er i associativ læring. Som svar på en enkelt stimulus kan et individ enten opleve tilvænning eller sensibilisering. Tilvænning er et fald i respons på en stimulus efter flere identiske præsentationer (Ursin, 2014). I sunde systemer modvirker tilvænning og sensibilisering hinanden og tillader individet at forblive i en neutral tilstand (Ursin, 2014). Associativ læring, især klassisk konditionering, og ikke-associativ læring, især sensibilisering, kan være med til at forklare de underliggende mekanismer bag misofoni.

Hvilke tests bruger sundhedspersonale til at diagnosticere misofoni? (internationalt)

Meget sundhedspersonale, herunder psykiatere, primært plejepersonale, audiologer, tale- og sprogterapeuter, psykologer, psykiatriske sygeplejersker, lægehjælpere og socialarbejdere kan hjælpe med at stille diagnosen misofoni. En af disse fagfolk vil sandsynligvis gennemføre eller henvise patienten til en omfattende medicinsk samtale og fysisk undersøgelse som en del af vurderingen.

Et af nøgleaspekterne ved fastlæggelse af diagnosen misofoni inkluderer at udelukke andre hørelidelser, herunder aldersrelateret høretab, tinnitus (opfattelse af lyd på grund af unormal høreopfattelse), hyperacusis (nedsat tolerance over for almindelige lyde i miljøet) og auditive hallucinationer (høre ting, ofte stemmer, der ikke har noget til grund for opfattelse).

Denne sygdom er undertiden forbundet med en række andre psykiske problemer, såsom depression, bipolar lidelse, tvangslidelse og andre angstlidelser, obsessiv kompulsiv personlighedsforstyrrelse, den tilstand, der tidligere blev kaldt Aspergers syndrom, samt andre autisme- spektrumforstyrrelser. Den distraherbarhed, der kan udvises af misophonia lidende, kan fejldiagnosticeres som eller sammen med ADHD (attention deficit hyperactivity disorder).

Derfor vil den der evaluerer sandsynligvis screene for tegn på depression, manisk depression, angst, adfærdsforstyrrelser og andre symptomer på manglende mental sundhed.

Symptomerne på misofoni kan også være resultatet af en række medicinske tilstande eller kan være en bivirkning af forskellige lægemidler. Af denne grund udfører sundhedspersonale ofte rutinemæssige laboratorietest under den indledende evaluering for at udelukke andre årsager til symptomer.

Lejlighedsvis kan det være nødvendigt med en røntgen-, scannings- eller anden billeddannelsesundersøgelse. Som en del af denne undersøgelse kan den lidende blive stillet en række spørgsmål fra et standardiseret spørgeskema eller selvteste for at hjælpe med at diskvalificere andre diagnoser. 26)

Endnu en sand historie om det at have misofoni

Teksten er fra et internationalt website, og frit oversat til dansk.

“Jeg har beskæftiget mig med misofoni, siden jeg var barn. Jeg tror, ​​det startede omkring seks-syvårsalderen. Mine forældre hævede deres stemmer, når de irettesatte mig, og jeg holdt hurtigt for mine ører og tryglede dem om at holde op med at råbe ad mig.

De var ikke engang tæt på rent faktisk at råbe af mig, men udover at have denne lidelse har jeg også en hørelse over gennemsnittet. Jeg hører en tonehøjde over og en tonehøjde under det normale høreområde. Dette blev medicinsk bevist af en øre-, næse- og halslæge, jeg gik til, fordi min mor talte under en af ​​mine høretest hos lægen, så de troede, jeg var halvdøv.

Jeg oplever, at mine triggere er blevet ved med at vokse gennem årene. Tygge var virkelig alt, der generede mig, men da jeg gik på college, voksede mine triggere med en svimlende hastighed. Jeg er bliver nu aktiveret af enhver form for tygning; selv at vide, at nogen skal spise i samme rum som mig, får mig til at rejse mig og gå, før de begynder at spise, fordi jeg har angst for at vide, hvad der skal ske.

Fuglekvidder (dette startede i mit førsteårsstudium, fordi fugle kvidrede uafbrudt uden for vinduet på vores kollegieværelse), klik med kuglepenne, bankende negle, tekstbeskedernes klikkelyd, tung vejrtrækning, støj gennem væggen af ​​enhver art, men især bassen i musik eller folks stemmer, snøften, nogen der rømmer sig – listen bliver ved og ved.

Grundlæggende er min misofoni nået dertil, at enhver lyd, hvis den gentages, vil få mig til at flippe ud. Det er som om, jeg konstant er opmærksom, og mine ører søger altid efter triggerlyde, hvorfor jeg sover med høretelefoner og hvid støj og en boksventilator på høj hver nat.

Mine venner og familie har vidst, at noget var galt i så lang tid, at i det sekund, jeg hører en triggerlyd, vender jeg mig og kigger på dem med denne “hvis du ikke holder op med at lave den støj, slår jeg dig ihjel”, og de stopper med det samme hvad de laver og undskylder. Deres undskyldning, efter at de er holdt op med at lave en triggerlyd, får mig til at føle mig dårlig, fordi de ikke skal undskylde for at gøre normale ting som at spise. Logisk set ved jeg, at de ikke skal ændre deres adfærd, fordi de ikke gør det med vilje, og de lyde, der generer mig, er normale hverdagslyde, men i øjeblikket kan jeg kun tænke på den lyd, og hvis jeg ikke kan fjerne mig selv – hvilket jeg oftest gør – vil jeg miste forstanden og flippe ud.

For eksempel plejede jeg at bo på college, og jeg kunne høre mine naboer gennem væggen på mit værelse, og fordi jeg ikke kunne komme væk fra det, flippede jeg ud og begyndte at banke i væggen og skrige ud af lungerne mens jeg ryster af vrede og raseri, der strømmer gennem mine årer. Bagefter følte jeg mig dum for at flippe ud, men jeg kunne ikke lade være, jeg kunne ikke komme væk fra lyden, og efter cirka fem minutter føles det som om folk laver lyde for bevidst at pisse mig af. Det er overflødigt at sige, at min kollegiedirektør kaldte mig en håndfuld, og jeg bor ikke længere på college.

Tourettes syndrom kører i øvrigt i min familie, og min søster og far har det, så du kan forestille dig, hvor svært det er at have misofoni og leve med mennesker, der ikke kan lade være med at gøre tingene gentagne gange. Dybest set er jeg kommet til det punkt, at jeg bruger størstedelen af ​​min tid i mit soveværelse, alene.

Jeg gider ikke være alene, og ærligt talt føler jeg mig mindre på kanten, når jeg er alene, fordi jeg ved, at jeg ikke kommer til at høre en triggerlyd. På den anden side af den mønt er det faktum, at jeg bor med min familie, men jeg ser dem sjældent, fordi jeg konstant er på mit værelse.

Derudover får pludselige høje lyde mig til at blive skrækslagen, så på dette tidspunkt virker det at være døv som den eneste måde, jeg ville være i stand til at bruge tid omkring andre mennesker.”

Jeg har misofoni

Jeg har brugt hele mit liv på at tro, at jeg var helt skør.
Lige siden jeg var barn, har jeg skammet mig over et problem, jeg har med lyde. Det er uden tvivl det, jeg ikke kan lide ved mig selv mest. Hvis en magisk ånd gav mig tre ønsker, ville mit første være at få misofoni til at forsvinde (jeg ville derefter ønske mig en milliard kroner, og at al pizza skulle være uden gluten og kulhydrater, men stadig smage præcis det samme). Fra at gå i biografen til at arbejde på et kontor gør denne lidelse i hverdagen udfordrende.

Jeg har misofoni. Jeg vidste ikke engang, at det var en reel ting, før en ven læste denne artikel i en avis og videresendte den til mig.
Jeg var lettet. Bare det at vide, at jeg havde noget i virkeligheden, var noget af det bedste, jeg nogensinde har hørt.

Jeg ved, hvad du tænker: Hvad i alverden er misofoni?
Essensen: Visse lyde (i mit tilfælde at tygge, poppende tyggegummi, nynne, skrive eller klikke med en mus) forårsager panik i mig og raseri. Og ikke på en “det er virkelig irriterende” måde.
Det er mere en “jeg vil gerne slå dig i ansigtet” måde.
Jeg går bogstaveligt talt i panik, hvis jeg indser, at jeg har forladt huset uden ørepropper (hvad nu hvis jeg skal sidde ved nogen, der slurper på en kaffebar?!). I sidste uge gik jeg hurtigt væk, mens jeg trak vejret med yoga og stoppede mine ører og beskyttede mine øjne fra den fyr, der tjekkede et medlemskort i supermarkedet. Han havde mod til at tygge tyggegummi med åben mund.
Som de fleste mennesker med misofoni begyndte jeg først at opleve symptomer omkring en alder af otte. Det begyndte med mad.
Jeg hadede at høre en ske ramme en kornskål, den dæmpede lyd af en hånd, der gravede rundt om en skål med popcorn eller tyggegummi. Jeg ved, at de fleste mennesker ikke kan lide disse lyde, men det ville få mig til at handle. Smadr ting, skrig eller undgå at spise sammen med min familie.
Nogle og tyve år senere har jeg stadig at gøre med de samme støjproblemer. På mange måder er de blevet værre. Min liste over triggere fortsætter med at vokse, og i løbet af de sidste 10 år er den flyttet fra kun lyd, til lyd OG syn. For eksempel, at se nogen på tværs af lokalet, der tygger tyggegummi, får mig til at gå i panik, selvom jeg ikke kan høre dem.

Jeg ved! Det er underligt! Men 20+ år med denne latterlighed betyder, at mine mestringsmekanismer er slået ind.
For eksempel:
Jeg har næsten altid hovedtelefoner med, perfekt til at dæmpe lyde på en café eller en nabo, der smasker tyggegummi på et fly. Jeg vil gerne påpege, at hvis du har misofoni, er lufthavne de absolut værste. Alle tygger tyggegummi i lufthavnen.
Jeg har næsten altid ørepropper.
Min radio er altid tændt, hvilket hjælper med at dæmpe irriterende lyde.
Jeg downloadede en app, som jeg spiller for at overdøve distraherende lyde.

Jeg bruger med vilje ikke tid med folk, der konstant tygger tyggegummi. Jeg kan komme i tanke om tre mennesker lige nu, som jeg elsker, men som jeg aldrig vil bruge tid med på grund af deres tyggegummi.
Jeg træner dybe vejrtrækningsteknikker for at berolige mig selv.
Jeg har mestret kunsten at tilstoppe mine ører subtilt. Jeg ser måske ud som om jeg bare tilfældigt hviler mit hoved på min hånd, men nej. Jeg prøver ikke at høre dig.
Men af alle de ting, jeg gør for at klare min misofoni, var det mest nyttige at møde en anden person, der har det. Lang historie kort, den samme ven, som gjorde mig opmærksom på avis historien, introducerede mig for sin ven, som også har misofoni. Hun er normal og fantastisk og så sjov og empatisk.
Vi bor i forskellige byer, men når en af os har en særlig dårlig støjdag, skriver vi til hinanden. “Min kollega er ikke holdt op med at rømme sig i seks dage! Jeg har allerede grædt to gange på badeværelset i dag!” Bare det at give udtryk for vores frustrationer er en KÆMPE lettelse.
Det er netop derfor, jeg deler min historie.

Selvom misofoni er en neurologisk lidelse, er der ikke meget kendt om tilstanden, og der er ingen kur. Nogle læger spekulerer på, at det er en form for OCD, andre mener, at det stammer fra nogle defekte ledninger i hjernen. Hvad man ved, er, at denne lidelse er virkelig og den kan være meget invaliderende. BWRT, hypnose, kognitiv adfærdsterapi og tinnitus genoptræningsterapi kan hjælpe (har ikke prøvet nogen af disse), men jeg læste også, at bare tale om det kan lette misofoni.)

Jeg plejede at være bange for, at folk ville gøre grin med mig, bevidst smaske deres tyggegummi eller afskrive mig som hysterisk eller alt for følsom.
I dag er min frygt anderledes: Jeg vil ikke have, at folk føler sig bevidste om at spise/ trække vejret/bo omkring mig. Jeg er allerede klar over, at nogle venner og familie føler sig selvbevidste, og det føles forfærdeligt. For at være klar, så har jeg ikke en kamp-eller-flugt-reaktion HVER gang nogen spiser omkring mig. Hvis jeg er et sted med mange stimuli (en travl restaurant eller sjov fest), bemærker jeg ikke mange spiselyde.
Jeg bemærker dog altid tyggegummiet.
Altid.

Jeg kan endda høre det over telefonen. Ikke så sjovt faktum: Det første, jeg gør, når jeg går ind i et rum, er at scanne det for tyggegummi. Hvis jeg ser nogen tygge, gør jeg alt i min magt for ikke at tale eller se på dem, før de spytter tyggegummiet ud.
Jeg kan ikke lade være. Det er så dumt.
At dele min historie er underligt terapeutisk. Jeg prøver at komme over den følelse af skam og forlegenhed, og jeg synes, det er et skridt i den rigtige retning.

Misofoni: Når livets lyde gør dig skør

For den 18-årige gymnasieelev Ellie Rapp fra Pittsburgh kan lyden af hendes familie, der tygger deres aftensmad, være … uudholdelig.

“Mit hjerte begynder at hamre. Jeg går en af to veje. Enten begynder jeg at græde, eller også bliver jeg bare virkelig intenst vred. Det er virkelig intenst. Jeg mener, det er, som om du skal dø,” siger hun.

Rapp har oplevet denne reaktion på visse lyde, siden hun var et lille barn. Hun husker en tur hjem fra børnehaven, da hendes mor tændte for radioen og begyndte at synge, hvilket fik Rapp til at skrige og græde hysterisk.

“Det er mit første minde nogensinde,” siger Rapp.

I årenes løb var “alle ret forvirrede, men indeni følte jeg, at jeg var ved at blive sindssyg,” siger hun.

Det var først i folkeskolen, at hun fandt et navn til det. Hendes mor, Kathy Rapp, havde i årevis søgt efter hjælp. Så fandt hun en artikel på nettet om en tilstand kendt som misofoni.

“Og jeg læste det, og jeg sagde: ‘Dette er, hvad jeg har. Det er det’,” siger Ellie Rapp.

Misofoni er karakteriseret ved intense følelser som raseri eller frygt som reaktion på meget specifikke lyde, især almindelige lyde, som andre mennesker laver. Årsagen er ukendt.

For folk, der lider af det, er mundlyde almindelige triggere.
“At tygge er næsten universelt. Tygge på tyggegummi er næsten universel. De kan heller ikke lide lyden af, at halsen renser sig. Hoste, snuse, næsepuster – en række ting,” siger Jaelline Jaffe, en psykoterapeut i Los Angeles, der har specialiseret sig i misofoni. og arbejder med Rapp.
For nogle kan synet af nogen, der tygger eller en bestemt lugt eller endda nynne, banke eller klikke på en kugle, udløse en negativ reaktion.
“Det er, som om overlevelsesdelen af hjernen tror på en eller anden måde, at den bliver angrebet, eller at den er i fare,” siger Jaffe.
Misofoni fik sit navn for blot et par år siden, og det er ikke officielt opført som en diagnose i nogen medicinske manualer. Mange læger har aldrig hørt om det, og hvis patienterne nævner deres symptomer, bliver de nogle gange afskediget eller diagnosticeret med en stemningslidelse.
Mens mange mennesker med misofoni også har angst eller depression, er det ikke alle, der har det. Der er få undersøgelser om misofoni, og eksperter er uenige om, hvorvidt det skal klassificeres som sin egen lidelse eller en undergruppe af en anden.

Fordi det er så lidt forstået, har mennesker omkring dem, der lider af det, svært ved at tro eller forstå, hvor smertefulde deres symptomer kan være.

En lille, nylig undersøgelse giver potentiel ny indsigt i, hvordan misofoni virker.
“Vi er ret overbeviste om, at vi har fundet nogle meget gode beviser for at relatere denne lidelse til bestemte mønstre af hjerneaktivitet.” siger Phillip Gander, der studerer, hvordan hjernen giver mening med lyd på University of Iowa. Han var en del af et hold, der offentliggjorde en undersøgelse i Current Biology i 2017, der tyder på, at hjernen hos mennesker med misofoni reagerer forskelligt på visse lyde.
Holdet så på 20 voksne med misofoni og 22 uden. De fik deltagerne til at vurdere ubehageligheden ved forskellige lyde, herunder almindelige triggerlyde som at spise og trække vejret, universelt ubehagelige lyde som søm på en tavle og neutrale lyde som fodtrin eller en fuglekvidder.
“Det, der skete, var, at reaktionen på de neutrale lyde og negative lyde var den samme i begge grupper,” siger han.
Men folk med misofoni vurderede spise- og vejrtrækningslydene som meget forstyrrende. Dem uden lidelsen gjorde det ikke.
Dem med misofoni viste også klassiske tegn på stress, når de hørte disse triggerlyde: “Deres hjertefrekvens steg, og det fik deres håndflader til at svede mere,” siger han.
Også personer med misofoni så ud til at have en usædvanlig hjerneaktivitet, når triggerlydene blev afspillet.

“I misofoni gruppen var aktiviteten langt større i bestemte dele af deres hjerne,” forklarer Gander – herunder dele af hjernen, der behandler følelser.
Det er et interessant studie, erklærer Steven Taylor, en professor i afdelingen for psykiatri ved University of British Columbia, som har specialiseret sig i humørsygdomme. Men der er en række vigtige problemer med det, siger han. For det første var den meget lille, og forsøgspersonernes misofoni blev diagnosticeret med kun et kort spørgeskema. “I undersøgelser af kliniske tilstande som misofoni er diagnosticering ved spørgeskema typisk utilstrækkelig. Et ansigt-til-ansigt interview med en uddannet kliniker (f.eks. en psykolog) er typisk nødvendig,” siger han.

Undersøgelsen viser heller ikke, hvad der forårsager misofoni, kun at det er forbundet med nogle hjerneområder og deres forbindelser, tilføjer han.
Gander er enig i, at der skal arbejdes mere. “Det, det hjælper os med at gøre, er at identificere nogle områder i hjernen at se på,” siger han.
For misofoni samfundet var hjernestudiet en stor ting.
Marsha Johnson er audiolog i Portland, Ore., som har specialiseret sig i misofoni. “Det var fænomenalt. Det var det første stykke forskning, der viste vores befolkning, at det, de havde, var ægte,” siger hun.
Johnson er en af de første til at identificere misofoni. Hun begyndte at erkende, at en række af hendes unge patienter havde symptomer, der ikke let kunne forklares som hverken høreforstyrrelser eller psykiske problemer.
“De udviklede perfekt normale børn indtil en bestemt periode fra 7 eller 8 år til omkring 13 eller 14 – og for det meste piger,” siger hun. Det var også mest sandsynligt, at deres triggere kom fra nære familiemedlemmer.

Tilbage i 1999 døbte hun det selektivt lydfølsomhedssyndrom.
Men et mere melodisk navn – misofoni – ville senere fange an, efter at det blev navngivet af videnskabsmænd, der skrev et papir, der beskrev symptomer på nedsat lydtolerance i 2001.
Misofoni betyder had til lyd, hvilket, som Johnson påpeger, ikke er teknisk præcist.
“De fleste af disse mennesker hader ikke lyd; de hader kun bestemte lyde,” siger hun.
Johnson begyndte at tale ved konferencer og lede online gruppechat for at gøre opmærksom på misofoni, og tusinder kom. Hun udviklede et netværk af udbydere til at arbejde med misofonipatienter, herunder terapeut Jaelline Jaffe.
Men samfundet er stadig relativt lille, og anerkendelsen af tilstanden er stadig ikke universel. Misofoni er opført af National Institutes of Health på sin hjemmeside for sjældne sygdomme som en kronisk lidelse (selvom Jaffe og Johnson siger, at den sandsynligvis er underdiagnosticeret og måske ikke er så sjælden).

Og det er ikke opført i Bibelen om psykiske lidelser, DSM-5, hvilket gør det svært for læger at identificere det og sjældent for forsikringsselskaber at dække behandlinger relateret til det.

“Problemet er, at hele feltet i øjeblikket er udefineret,” siger Johnson.
Og der er ingen skudsikre behandlinger. Men der er nogle strategier, der kan hjælpe nogen med at klare sig. At oversvømme ørerne med støj, støjreducerende hovedtelefoner, opmærksom vejrtrækning eller bare rejse sig og tage en rask gåtur kan omdirigere opmærksomheden. Andre har fundet antidepressiva eller motion nyttigt.
For Ellie Rapp har en kombination af støjreducerende hovedtelefoner og at lære at se på livet lidt anderledes hjulpet hende til at udmærke sig i skolen og klare sig derhjemme.
“Misofoni … jeg vil sige, at det plejede at definere, hvem jeg er, men nu ser jeg det bare som en anden del af mit liv,” siger hun.
Hun dimitterer fra gymnasiet til foråret og planlægger at studere kognitiv videnskab på Case Western Reserve University til efteråret.
“Jeg vil grundlæggende være en Dr. Jaffe og få min Psy.D eller Ph.D. og til sidst løse mysteriet og helbrede det,” siger hun.
Ellie Rapps mor, Kathy, understreger, at familiestøtte spiller en stor rolle i at hjælpe mennesker med misofoni. Ved konferencer og møder har de mødt voksne, som oplever isolation og fortvivlelse, fordi deres familier ikke troede på dem.
“Det lyder bizart, men det er meget virkeligt, og en families hjælp tror jeg er afgørende for at hjælpe nogen til at leve et mere fyldestgørende liv,” siger hun.

Navigering i livet med misofoni

De sidste ti år eller deromkring har jeg levet inde i musikken.
Jeg har hele tiden en enhed fyldt med sange, der har reddet mig. Denne enhed fungerer som en portal, idet den åbner andre verdener. Eller rettere sagt, det gør den indtil den dag, den holder op med at virke.

Den dag, min portal svigter, er af national betydning. Det er over tredive grader. Jeg går gennem en park, der er et hav af gult græs. Papiragtige blade kilder mine skinneben. Dagen lugter brændt, fra en ejendomsgrill i nærheden. Parken er tom. Jeg leder efter en sø, efter lys på grønt vand.
Jeg har også vand i min mulepose sammen med bøger og min portal. Det sker, efterhånden som stien bliver stejlere: kølighed svier i mine fødder, og jeg indser, at der drypper vand fra min taske.
Jeg forstår det, før jeg kigger ind. Inden jeg henter min portal frem og ser, i modsætning til dens spejlede bagside, er skærmen mat. Jeg skubber kontakten til slukket og derefter tændt. Tørrer den i min nederdel. Jeg trykker på hver knap på urskiven og trykker på enheden med min håndflade.
Jeg har musik med overalt, fordi nogle lyde optrævler mig. Nøden, disse lyde udløser, er så alvorlig, at jeg plejede at ønske, at min hørelse skulle svigte – på fødselsdagslys, mælkebøtter og øjenvipper, og på mønter, jeg tabte i visse vandløb. Dengang så det ud til, at alt tænkeligt kunne gå i opfyldelse. De kirker, som jeg voksede op i, lærte, at der ud over vores sanser eksisterer en verden af alt – af glitrende fremtider. Ord kunne binde ting i det rige og kalde dem til.

Jeg ønskede kun stilhed. For at hjælpe dette ønske med at gå i opfyldelse, holdt jeg det for mig selv. Det var nemt, da jeg holdt mig meget stille dengang. Folk kaldte det generthed, og selvom det ikke var det, der serverede etiketten. I kirken var generthed en dyd – “Salige er de sagtmodige.” Derfor blev jeg genert, og jeg holdt mine ønsker under tungen.
Sandheden om, hvorfor jeg følte mig – og stadig føler mig – mest tryg alene, hvorfor jeg ønskede, at mine ører ville svigte, og hvorfor jeg lever inde i musikken, er, at jeg frygter den uro i hele kroppen, som visse lyde udløser i mig. Jeg voksede op med misofoni, før det fik et navn.

Det er svært at beskrive en tilstand, som du ikke har noget navn til. Da jeg var lille, prøvede jeg. Og mislykkedes. Kære fandt det sjovt. Nogle hånede mig med triggerlyde, når de vidste, hvad der generede mig. Jeg holdt op med at prøve. Det var vanskeligt nok at finde ord til at formidle min nød – hvordan lyde gnaver under min hud, langs min kæbe og ned ad min hals og flammer gennem min marv. Hvordan ubehag dækker over mine skuldre og trækker i mine nerver, indtil jeg vil ud.

Jeg er klar over, at min reaktion på nogle lyde er uforholdsmæssig uhensigtsmæssig. Lyde, der gør ondt, er ikke grimme. De er ikke tavler med negle. Det er heller ikke ørestikkende klynkeri eller kakofonier; det er ufarlige lyde, som alle laver.
I årenes løb, da det blev klart, at det at ønske ro ikke ville redde mig, lærte jeg at gemme mig i mere larm. Jeg sov iført hovedtelefoner tilsluttet en netbook, der afspillede hvid støj. Da jeg var atten, købte jeg en enhed, der opbevarede flere dages musik. Det passede godt i min håndflade. Jeg har gjort det til min portal.

Et af de mest ødelæggende aspekter af misofoni er at bemærke nye triggere.
Efterhånden som jeg voksede op, blev flere lyde generende. Flere steder blev usikre – frygt fulgte mig overalt. Så jeg ledte efter plads indeni – i musik og historier. Jeg fandt tusind hjem i kunsten, i fiktion, der ringede af sandhed, og med alt, hvad det betyder og kræver at leve.
Misophonia isolater – mere, når du ikke kan formulere, hvorfor du skal holde dig væk, eller hvorfor du ikke kan spise med dine kære. Selvom flere lyde triggede mig, skinnede mulighederne stadig i historier. Med at opleve og skabe kunst var jeg aldrig alene, men i en verden af alt sammen med utallige andre: skabere og læsere og lyttere.

Min mor lærte mig at læse tidligt. Det var som at lære at gå i, at jeg ikke husker det. Jeg så hende dog undervise min bror med ord kopieret på stykker papir. Korte ord – nemme ord, der lagde sig ind i historier. Historier overspillede bøger. Mine søskende og jeg holdt en landsby under vores senge: dukker og actionfigurer i papkasser. Vores historier åbnede andre verdener. Jeg skrev for at huske.

Når jeg fortæller venner denne skæbnesvangre dag, at min portal er død, griner de.
På tide, siger de.
De har en pointe – et utal af musikstreamingplatforme og apps findes nu. Alligevel, på trods af de mange måder, hvorpå internettet har beskyttet mig gennem årene (gennem musik, poesi og historier, rådfora og chats, evnen til at arbejde eksternt, sikkert fra uforudsigelige åbne kontorlandskaber og mere), er jeg forsigtig om streaming af musik. Musik strømmede dag og nat fra radioer rundt om i det hus, hvor jeg voksede op, tekster, der afspejlede kirkens lære – skønheden i den verden af alting – og også tungere ideer: at kødet er fordærvet, og at denne verden ikke er vores hjem. Musik, der streamede fra religiøse stationer, forvrængede min selvfølelse, sådan at jeg først så min oplevelse som fysisk – som en tilstand, ikke en forbandelse – efter at jeg forlod hjemmet.

På universitetet fandt jeg ordet på nettet.
Misofoni.

Jeg klikkede til siden og så mere af min private fremmedhed og frygt.

På en måde har internettet altid været min ultimative portal. Mine venner har måske ret – det kan være på tide at komme videre, at se enden af en portal som åbningen af en større. Mens jeg er forsigtig med at miste mig selv i strømme af data og musik, ved at holde mig til min portal, har jeg mistet noget andet – jeg har gjort min verden mindre. Jeg er blevet overbeskyttende over for musik, der giver pusterum, så meget, at når jeg måneder tidligere møder en fotograf i den samme park, og han spørger, hvad jeg lytter til, tøver jeg. Jeg er sikker, skal jeg huske mig selv på, før jeg kan dele. Samtalen udvides. Jeg indrømmer endda, at jeg under optagelserne føler mig urolig i min krop – nogle gange så meget, at jeg ville ønske, at jeg kunne leve i cyberspace.
På hårde dage undrer jeg mig over dette – hvad det kan betyde at transcendere, måske i en singularitet. Måske vil det kræve dette for virkelig at dele og forstå hinandens oplevelser. For nu, selvom det ikke er let, er jeg ved at finde ord, og jeg finder glæde ved udfordringen.
Hjemme igen synker jeg min ødelagte portal ned i en kasse med ris. Jeg siger til mig selv, at jeg vil skrive om denne dag, hvis min portal ikke bliver genoprettet om morgenen.
Det sidste af solens lys falder hen over væggen ved min sofa. Duerne kurrer fra mit tag, og der er det fjerne klingende af et tog. Hele verden er i bevægelse. Utallige historier og sange venter. Jeg er sikker og fri til at dele og åbne nye portaler; at finde og miste mig selv i ord, i stilhed og støj, i skønheden og det mærkelige ved at være.

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Er du blevet lidt mere nysgerrig på hvordan det er at behandle misofoni med BWRT?
Så læs om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

🙂

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

*** Frygt for åbne pladser eller mange mennesker? => Agorafobi

*** Panik eller at isolere sig fra andre? => Angstanfald

*** Frygt for edderkopper? => Araknofobi

*** Frygt eller had for eksamen? => Eksamensangst

*** Bekymring eller had for at flyve? => Flyskræk

*** Rasende over tyggegummi smasken, kuglepenne klik eller snorken? => Had for lyde og misofoni behandling

*** Frygt for høje lyde (computerhøjttalere, instrumenter eller ballon der springer)? => Fonofobi behandling

*** Fængslet i nedtrykthed efter mange år? => Sorg

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Se | hjernen | • | neocortex | • | frontallappen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| det limbiske system | • | amygdala |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| hippocampus og amygdala | • | krybdyrhjernen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| reptilhjernen |

Få indsigt i BWRT psykoterapeut uddannelse
Hvorfor er BWRT et klogt supplement til psykoterapeut uddannelser?

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Læs om spiseforstyrrelser 🍕🦴🍔🥦🍰
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Anoreksi | spisevægring | ARFID | Selective Eating Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Bulimi | Pica | Diabulimi | Rumination Regurgitation Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Binge Eating Disorder | overspisning | tvangsoverspisning | Night Eating Syndrome |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Body Dismorphic Disorder | Ortoreksi | Megareksi |

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

1) Læs mere om Misofoni definition (Wikipedia)
2) Læs mere Misofoni forklaring (netdoktor.dk)
3) Journal reference: Current Biology, DOI: 10.1016/j.cub.2016.12.048
4) Læs mere om misofoni i indlægget jeg slår hvis du smasker (samvirke.dk)
5) Læs mere om neocortex
6) Læs mere om det limbiske system
7) Læs mere om reptilhjernen
8) Mere om Sascha Faber der lider af misofoni
9) Facebookgruppen Misofoni (lydfølsomhed) DK
10) Læs mere om misofoni forskning (newscientist.com)
11) Læs mere om Psychological Thought misofoni cases
12) Læs mere om den engelske misofoni aktiveringsskala (Misophonia UK)
13) Læs mere i artiklen om måling af misofoni
14) Læs mere i artiklen om medicinske betragtninger af misofoni (Medical News Today)
15) Misofoni mangler i DSM-5
16) Misofoni passer bedst i kategorien Obsessiv-kompulsiv tilstand
17) Kan en Oto-rhino-laryngolog evaluere en der lider af misofoni?
18) Misofoni test (linket åbner testen på en Terapihuset Rhodes side – www.rhodes.nu)
19) Misofoni symptoms triggers (fra misophonia.com)
20) Misofoni artikel When sounds really do make you “crazy” (fra Harvard Medical School)
21) Misofoni artikel Why Do Some Sounds Drive People Crazy? (fra Live Science)
22) Misofoni rapport Altered brain activity in the auditory cortex and salience network (fra Science Reports)
23) Anekdotiske cases om misofoni (fra US National Library of Medicine)
24) Misofoni skyld Oh, the Guilt! (fra Misophonia Institute)
25) At leve med misofoni. Living With Misophonia (fra Delish)
26) Facts about misophonia (misofoni)

NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT der også linker til denne side om misofoni.