Angstanfald

Angstanfald

Angstanfald er ekstremt ubehageligt og skræmmende for den der oplever det. Derudover er der intet farligt ved et angstanfald.
Det er fordi der som regel sjældent er nogen forvarsel om et angstanfald, at det overrumpler de fleste med kropslige reaktioner som hamrende hjerte, åndenød, svimmelhed, mave uro, sved, kuldefornemmelse eller rystelser.
De fleste med angst beskriver angstanfaldene som et lyn fra en klar himmel hvor balancen mellem kroppens velbefindende og tankerne bryder sammen.

Varigheden af et angstanfald er typisk nogle få minutter. Intensiteten af angstanfaldet betyder dog på disse få minutter, at de fleste oplever en ekstrem og voldsom frygt for at døden er nær, at det er sindssyge eller hvad der mon ellers vil ske. 1)

Angstanfald – din krop og hjerne er smart

Når dit angstanfald er ovre, vil det være naturligt efterfølgende at føle sig lidt nervøs og især rystet.

Det kan ske, at fordi angstanfaldene netop opleves som ekstremt ubehageligt og skræmmende, så vil du hurtigt udvikle en frygt for nye angstanfald – kaldet forventningsangst eller angsten for angsten.

Denne angst eller nærmere frygt for et nyt angstanfald, er typisk forbundet med de præcise situationer hvor du tidligere har oplevet et angstanfald, og denne frygt kan ubehandlet være nok til på sigt at udløse det næste angstanfald.
Hvordan kan det betyde at kroppen og hjernen er smart?

Hvis du vil vide mere om den nye og helt unikke terapiform BWRT og hemmelighederne bag de gode resultater der skabes imod angstanfald, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Angstanfald er et evolutionært alarmberedskab

Længe inden du blev født, hvis du rejser et par hundrede millioner år tilbage, blev grundstenen og fundamentet for angstanfald skabt under evolutionen i det der kaldes kæmp-flygt-frys responsen.
Vi mennesker har arvet mange af de evolutionære mekanismer der er udviklet op igennem tiden, og en af de smarteste er netop denne kæmp-flygt-frys respons.

Mennesker er generelt ret sårbare, fordi vi har ingen skarpe klør (kamp), ingen skarpe store tænder (kamp), ingen giftkirtler (kamp), ingen muskulatur til langvarigt sprinterløb (flugt), ingen kamouflage (flugt) med mere…

Derudover har vi brug for at sove omkring 7 eller 8 timer i døgnet med lukkede øjne, så det er virkelig vigtigt at vi har tætte sociale relationer der kan beskytte os (med låste yderdøre) når vi er sløve eller sover.

Derfor er kroppens og hjernens alarmbredskab smart, idet den hurtigste del af vores hjerne der fungerer i det ubevidste, gennemfører beslutningsprocesser og sender besked rundt i kroppen for hurtigst muligt at kunne blive klar overfor en trussel – længe INDEN vi egentlig bliver bevidste om det.

Angstanfald sikrer din overlevelse

Hvordan kan angstanfald så være godt?

Hvis der virkelig var en livstruende situation der præsenterede sig lige foran (bag) dig, så ville der allerede være taget flere overlevelsesbeslutninger INDEN du havde tid til at tænke dig om (og måske var halvdød på det tidspunkt).

Så det gode ved angstanfald er, at din krop og hjerne fungerer helt efter hensigten i forhold til en truende situation.

Der hvor det er gået lidt galt er, at du formentlig var langtfra en livstruende situation da du oplevede et angstanfald.
Så din krop og hjerne har på en eller anden måde ”lært” at sætte dig i alarmberedskab hvor det egentlig er unødvendigt for at du overlever.

Sagt på en anden måde, så ringer din krop og hjerne til 112 alt for mange gange, og især uden at der er livstruende forhold til stede.
Det ville nok være mere passende at kunne ringe 1813, og få en god og beroligende snak med en professionel.

Er du allerede psykoterapeut, psykolog eller alternativ behandler?

Så anbefaler jeg at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

🙂

Symptomer på angstanfald sikrer din overlevelse

Når du lider af angstanfald, så kan enten en eller flere af nedenstående symptomer være beskrivende for hvordan du har det. Der er kun medtaget fysiske symptomer for kroppen, idet der naturligvis også samtidigt kan være særlige tvangstanker, så de mest almindelige kropslige kendetegn på angstanfald er:

• Kuldegysninger
• Hedeture
• Hjertebanken
• Problemer med vejrtrækning
• Brystsmerter
• Svimmelhed
• Kvalme
• Uro i maven
• Kraftigere sved
• Mundtørhed
• Hænderne ryster
• Kvælningsfornemmelse

Angstanfald hvad gør man?

Svaret på spørgsmålet ”angstanfald hvad gør man” kan inddeles i tre sammenhængende svar, forstået på den måde at den gode effekt af svaret kræver at du gør alle tre dele enten samtidigt i en kombination eller for eksempel forskudt lige efter hinanden hvis muligt.

Undlad især at springe den professionelle hjælp over, fordi du har hørt eller læst et sted at nogle der har oplevet angstanfald kunne nøjes kun med selvhjælp.
Det vil næsten altid kræve en professionel behandler eller læge (psykiater) at vurdere omfanget og kompleksiteten af dine angstanfald, så du helt kan slippe for dit problem med angstanfald eller blive velmedicineret hvis det er den vej du vælger.

Så hvis du vil dine angstanfald til livs så brug:

1. Åbenhed
2. Selvhjælp
3. Professionel hjælp

Få hemmelighederne bag de gode resultater med BWRT der skabes imod angstanfald, og download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Åbenhed
Åbenhed handler om at bryde det tabu der kan være ved at opleve angstanfald.
Det kan hæmme dig endnu mere at gemme på sandheden om dine angstanfald, så åben op og vær ærlig overfor din(e); partner, forældre, venner, kollegaer, leder på arbejdet og andre vigtige sociale relationer.
På denne måde opbygger du et støttende netværk af mennesker der vil kunne hjælpe dig eventuelt før, under og efter et nyt angstanfald – og måske oplever du endda at andre åbner op om deres angstanfald overfor dig.

Selvhjælp
Selvhjælp kan være fantastisk at kunne under et nyt angstanfald.
Desværre er der god og dårlig (velmenende) selvhjælp, der enten kan få dig til at ride på en god bølge igennem dit angstanfald med mindre ubehag, eller i værste tilfælde yde ingen hjælp overhovedet når du mest har brug for det.
Alle mennesker er forskellige, så det er ofte en ”trial and error” metode (test om det virker på dig) der afgør hvilken form for selvhjælp der er effektiv på dig.
Det kan betyde en langvarig proces inden du finder noget brugbart, og ofte er det hurtigere at søge professionel hjælp og få problemet med angstanfald løst indenfor kort tid.

Professionel hjælp
Professionel hjælp kan være vanskeligt at finde rundt i når du vil have behandling for dine angstanfald.
Mange bruger kognitive metoder (analyse af tanker) for at bearbejde og ændre på følelser.
Andre igen arbejder direkte kropsligt (følelser) for at bearbejde tankerne.
Fælles for de fleste er, at de arbejder enten via bevidstheden (neocortex) eller hjernens følelsescenter (det limbiske system).
Og disse udemærkede terapiformer lægger mere eller mindre beslag på en af dine dyreste ressourcer – nemlig tid (og penge ved længere forløb).

Hvad er så det bedste valg når det kommer til behandling af angstanfald?

Angstanfald behandling med BWRT

Jeg tror, at når du bruger dine optjente penge efter skat på at forbedre noget ved din smartphone, computer, bil, bolig, dit sommerhus, din båd (eller dit privatfly) – så ønsker du det bedste (måske nyeste) og mest effektive til at løse problemet.

Gælder det også når du vil forbedre noget ved dig selv? (løsningen på dine angstanfald)

Så er det BWRT 2) det du har brug for at vælge.
Kort fortalt, så bearbejder BWRT hjernens instinktive del og de tidligste processer omkring beslutning der foregår i hjernen INDEN både det limbiske system 3) og bevidstheden opdager at disse processer er igangsat – så problemet bliver løst ved roden og stoppet der hvor det er opstået.

Typisk mængde af BWRT behandlinger for angstanfald → 2-4 behandlinger (med forbehold)

🙂

Dermed fjernes behovet for at hjernens andre dele har brug for at interagere og sætte hele kæmp-flygt-frys responsen i gang som den plejede (dengang du oplevede angstanfald), og du vil derfor indenfor få sessioner (behandlinger) opleve en helt anderledes ro i kroppen og tankerne (med forbehold for kompleksiteten i årsagen til dine angstanfald).

3 tip til at få kontrol over din panikangst og angstanfald

Her får du tre af de bedre tip til selvhjælp, som har haft dokumenteret virkning på størstedelen af klienter i egen praksis, og derudover bruges flittigt af psykoterapeuter, psykologer og sundhedsprofessionelle.

Tip 1. Vejrtrækning
Det er velkendt at når kroppen er i alarmberedskab, så forekommer der overfladisk vejrtrækning i brystkassen, der kan føre til hyperventilering.
Få vejrtrækningen helt ned i maven.
Brug eventuelt en teknik hvor du lukker munden og kun trækker vejret (langsomt) ind og ud igennem næsen i op til 1 minut ad gangen.
Dette hæver kuldioxidniveauet i kroppen en lille smule og skaber en lettere fysisk afslapning.
Fortsæt aldrig med denne metode hvis den skaber mere ubehag for dig.

Tip 2. Brug begge hjernedele
Bi-lateral stimulation aktiverer begge sider af hjernen for at reducere ubehaget ved et angstanfald.
Find en bold eller et sæt nøgler eller den nærmeste ting du kan finde der kan være i din hånd.
Læg ”tingen” i din venstre hånd og før den ud til siden af venstre hofte.
Før venstre hånd ind til midten af maven, hvor du griber ”tingen” med højre hånd og fører den ud til siden af højre hofte.
Før højre hånd ind til midten af maven, hvor du griber ”tingen” med venstre hånd og fører den ud til siden af venstre hofte.
Forsæt i mindst 1 minut.

Tip 3. Sund fornuft
Skru helt ned for pres, stress og unødvendige arbejdsopgaver i en periode.
Fjern så vidt muligt; kaffe, sort te, guarana, energidrik, sodavand, is, slik, kager med videre fra din kost.
Påbegynd moderat motion der vil øge endorfiner i kroppen, så du får en behagelig følelse af afslapning samtidigt med at du bliver lidt ekstra træt i kroppen der betyder at du falder lettere i søvn og sover tungere.
Et kropsligt velvære og øget søvn vil generelt have en positiv effekt på dine tanker, og dine tanker påvirker som nævnt dine følelser.

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Er du blevet lidt mere nysgerrig på hvordan det er at behandle angstanfald med BWRT?
Så læs om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

🙂

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

*** Frygt for åbne pladser eller mange mennesker? => Agorafobi

*** Frygt for edderkopper? => Araknofobi

*** Frygt eller had for eksamen? => Eksamensangst

*** Bekymring eller had for at flyve? => Flyskræk

*** Had for lyde (tyggegummi smasken, kuglepenne klik eller snorken)? => Misofoni

*** Fængslet i nedtrykthed efter mange år? => Sorg

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Se | hjernen | • | neocortex | • | frontallappen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| det limbiske system | • | amygdala |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| hippocampus og amygdala | • | krybdyrhjernen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| reptilhjernen |

Få indsigt i BWRT psykoterapeut uddannelse
Hvorfor er BWRT et klogt supplement til psykoterapeut uddannelser?

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Læs om spiseforstyrrelser 🍕🦴🍔🥦🍰
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Anoreksi | spisevægring | ARFID | Selective Eating Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Bulimi | Pica | Diabulimi | Rumination Regurgitation Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Binge Eating Disorder | overspisning | tvangsoverspisning | Night Eating Syndrome |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Body Dismorphic Disorder | Ortoreksi | Megareksi |

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

1) Læs mere om anfald af angst (netdoktor.dk)
2) Læs mere om BWRT
3) Læs mere om det limbiske system

NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT der også linker til denne side om angstanfald.