Vær rolig – eller frygt
Amygdala håndterer blandt andet dine forsvarsreaktioner ved at sørge for at du mærker frygt. Frygt er en ubehagelig fornemmelse af at noget reelt, ellers kaldes det typisk angst når det er mere udefinerbart (dvs. fravær af tryghed ved situationer eller person(er)). Der kan være; frygt for mørke, frygt for edderkopper, slanger osv.
Frygt opleves i varierende grader fra person til person, og kan også tage form af deciderede fobier. Ubehandlede frygtproblemer kan udvikle sig til alvorlige sociale problemer. Intens frygt kan derudover føre til, at begå irrationelle og/eller farlige handlinger.
Når hjernen og kroppen fejlagtigt tror at du er truet på livet (frygt eller angst), igangsættes kroppens alarmberedskab via amygdala, og dette kan bevirke symptomer der ligner et panikanfald:
- Hjertebanken og hurtigere puls
- Overdrevent svedudsondring
- Hurtigere åndedræt
- Kvalme og/eller svimmelhed
Derudover fungerer de basale livsopholdende ”processer” i nervesystemet der kaldes ”kæmp, flygt og frys” baseret på vores evolutionære udvikling.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du er til selvhjælp, vel vidende at dette næppe er lige så effektivt som at modtage professionel behandling – så får du her to af de vigtigste og effektive strategier for at dulme eller sløve din amygdala reaktion (forudsat at din frygt/angst har intet med reel overlevelse at gøre – for det er sundt at reagere for at ville overleve):
- Træk vejret. Få ro på.
- Udfordr frygten
Træk vejret. Få ro på.
Vi trækker vejret cirka 12 gange i minuttet. Ved hver vejrtrækning iltes blodet via alveoler og kuldioxid udåndes.
Vejrtrækning er liv, og de færreste har fået en grundig instruktion med modermælken selvom det er livsvigtigt for alle organer at vi får ilt i blodet hver eneste minut.
Træk vejret med maven. Lad som om der er et ”rør” fra munden og ned i maven (forbi lungerne) idet du trækker vejret naturligt, ubesværet og uden at spænde i mavemuskulaturen samtidigt.
Herved buler maven ud når du trækker vejret, og du optager maksimalt ilt.
Gør dette minimum tre gange om dagen – morgen, middag og aften i 2 minutter hver gang, indtil du gradvist øger til 3 x 4 minutter om dagen.
Målet er at gøre denne form for vejrtrækning almindelig for dig, således at du efterhånden bliver ubevidst om denne måde at trække vejret på.
Såfremt du udsættes for fare XXXXX (se nedenfor) – så vær bevidst om at trække vejret ned i maven, fordi det skaber mere ro, og du får overskud til at finde en passende løsning fremfor at krop & hjerne måske går i ”selvsving” (som den plejer).
Er du blevet lidt nysgerrig på hvordan du kan behandles med BWRT af en professionel terapeut?
Så læs om BWRT terapeuter og hvad der kan behandles ved at klikke på linket nedenfor:
🙂
Udfordr frygten
Stil spørgsmålet: “Hvad eller hvorfor er det, du er bange for XXXXX”?
Det kan være at du synes XXXXX er virkeligt ubehageligt.
Stil spørgsmålet: “Hvad præcist er det, der er ubehageligt ved XXXXX “?
Det kan være du synes at det ubehagelige ved XXXXX er: At alle kigger på dig. (For nemheds skyld er der kun valgt én ting, der kan naturligvis være flere for dig).
Stil spørgsmålet: “Når alle kigger på mig i situation XXXXX – hvad mærker jeg i kroppen”?
Det kan være at du: Sveder, ryster, trækker vejret hurtigt, har en knude i maven.
Stil spørgsmålet: “Hvad ville der ske hvis jeg forestillede mig at alle der kiggede var blinde/havde solbriller på/fik solen i øjnene i situation XXXXX – hvordan ville det være anderledes for mig”?
Osv.
Med denne spørgeteknik, borer du ind i det ubehagelige for at beskrive hvad du mærker (lær dine kropssignaler at kende), og præcis hvad der er årsagen til ubehaget.
Hver gang du tillader dig at udtrykke en årsag (det ubehagelige) – tillader du også din hjerne at lede efter en løsning. Og hjernen er faktisk fantastisk til at finde løsninger, hvis du tillader den tid til at gøre det.
Denne metode anvender både analyserende tænkning og “Desensitisation” som betyder langsom tilvænning med mindre følelsesmæssige udsving, hvor hjerne og krop lærer at emnet (her: XXXXX) er relativt ufarligt, og eksponering kan senere være en metode for at udsætte sig selv for det “tidligere” farlige når hjerne og krop har tilvænnet sig.
Hvis du vil vide mere om den nye terapiform BWRT og hemmelighederne bag de gode resultater der skabes i samarbejde med selvbeskyttelsesmekanismen, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:
Mini-anmeldelse: Bogen “Bliv ven med hjernens amygdala” af Anette Prehn 1)
(Bogen er målrettet børn og voksne fra 10 år og opefter)
Bogen tager udgangspunkt i læring af begreberne; amygdala, pandelapper med videre – for på den måde at begynde at forstå hvorfor følelser som for eksempel vred, bange, irriteret, nervøs opstår.
Der er en forenklet forklaring af kroppens fysiologiske reaktioner under alarmberedskabet, med gode forklarende eksempler og illustrationer fra hverdagen og skolelivet.
Amygdala forklares som en vagthund, og mønstergenkender der kan komme til at advare om potentielle trusler fordi nye begivenhder blot ligner noget gammelt der var farligt.
Endvidere er der små og enkle effektive øvelser til at berolige amygdala som både børn og voksne kan få gavn af.
Endelig skabes der nogle gode metaforer om amygdala som et fælles samtaleemne for børn og voksne, og det vigtige positive budskab om at amygdala godt må være i såkaldt “tomgang”, for ellers bliver alting meget uinteressant og kedeligt.
🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠
Er du blevet lidt mere nysgerrig på hvordan det er at behandle med BWRT?
Så læs om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:
🙂
🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠
*** Frygt for åbne pladser eller mange mennesker? => Agorafobi
*** Panik eller at isolere sig fra andre? => Angstanfald
*** Frygt for edderkopper? => Araknofobi
*** Frygt eller had for eksamen? => Eksamensangst
*** Bekymring eller had for at flyve? => Flyskræk
*** Had for lyde (tyggegummi smasken, kuglepenne klik eller snorken)? => Misofoni
*** Fængslet i nedtrykthed efter mange år? => Sorg
🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠
Se | hjernen | • | neocortex | • | frontallappen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| det limbiske system | • | amygdala |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| hippocampus og amygdala | • | krybdyrhjernen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| reptilhjernen |
Få indsigt i BWRT psykoterapeut uddannelse
Hvorfor er BWRT et klogt supplement til psykoterapeut uddannelser?
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Læs om spiseforstyrrelser 🍕🦴🍔🥦🍰
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Anoreksi | spisevægring | ARFID | Selective Eating Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Bulimi | Pica | Diabulimi | Rumination Regurgitation Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Binge Eating Disorder | overspisning | tvangsoverspisning | Night Eating Syndrome |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Body Dismorphic Disorder | Ortoreksi | Megareksi |
🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠
1) Bogen “Bliv ven med hjernens amygdala” af Annete Prehn, ISBN: 978-87-7160-680-5
NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT.
