Psykoterapeut uddannelser

Psykoterapeut uddannelser

Psykoterapeut uddannelser forsøger at råde bod på at det er frit for enhver at bruge titlen psykoterapeut det vil sige helt ubeskyttet, og derfor kan anvendes af alle uden egentlig at have gennemført en af de mange flerårige psykoterapeut uddannelser.

Udbuddet af psykoterapeut uddannelser kan virke som ufuldstændige studier inddelt i moduler der ofte er kortere varende, og en hurtig konklusion kan blive til et broget og ureguleret marked.

Derfor er det især vigtigt at sætte sig godt og grundigt ind i hver enkelt af de meget forskellige psykoterapeut uddannelser, få prioriteret til de 3-5 mest interessante for dig, læg en plan for eventuelt fysisk besøg og derefter tag den endelige beslutning.
Hvis du allerede er uddannet psykoterapeut – så er dette sikkert noget for dig:

🙂

Generelt om psykoterapeut uddannelser

Normalt vil psykoterapeut uddannelser være målrettet den offentlige sektor, hvor en psykoterapeut behandler psykisk svage og syge mennesker – samt være baseret på en til to essentielle teknikker fra en af disse psykoterapeut uddannelser.

Der findes også en række psykoterapeutiske teknikker, der kan være specielt velegnet til personlig udvikling af psykisk sunde personer, og disse udelades normalt fra coach- eller psykoterapeut uddannelser fordi dette ligger udenfor deres koncept.

Derudover findes der ingen offentlig evaluering eller godkendelse af psykoterapeut uddannelser.

Hvordan vælger jeg en af de mange psykoterapeut uddannelser?

Som nævnt indledningsvis, kan det være en stor hjælp at researche udbuddet grundigt i 1-2 timer først ved hjælp en simpel internet søgning.
De mest veletablerede psykoterapeut uddannelser har en hjemmeside, og har brugt mange ressourcer på at være synlige online, så derfor vil en hurtig søgning på Google eller Bing med søgeordene ”psykoterapeut uddannelser” finde de mest relevante links på side 1 eller måske side 2.
Når denne liste er etableret, klik da på hvert enkelt link og brug 15-30 minutter på den respektive hjemmeside og de mange informationer.
Som supplement kan du sende en email til hver af dine prioriterede psykoterapeut uddannelser for yderligere oplysninger eller du kan ringe til deres reception hvis du har særlige uddybende spørgsmål.
Som sidste led, kan et fysisk besøg til uddannelsesstedet være relevant.

Tænk over følgende inden du skriver en mail eller ringer til – eller besøger dine prioriterede psykoterapeut uddannelser (de 3-5 mest interessante for dig):

• Hvad er dit overordnede mål med at tage en af dine prioriterede psykoterapeut uddannelser?
• Hvad er din nuværende uddannelse og har det betydning for valget af en af dine prioriterede psykoterapeut uddannelser?
• Hvilken en af dine prioriterede psykoterapeut uddannelser kan bedst føre dig til et fremtidigt job – og hvilken en til at være selvstændig psykoterapeut?
• Hvordan vil du kunne styrke din nuværende faglighed/nuværende job ved at vælge en af en af dine prioriterede psykoterapeut uddannelser?

Overvej geografi og transporttider i forhold til hvor du selv bor, og til den fysiske placering i listen af dine prioriterede psykoterapeut uddannelser.
Måske tilbyder enkelte psykoterapeut uddannelser fjernundervisning af særligt indhold hvis dette er en fordel.
Derudover kan de planlagte undervisningstidspunkter have stor betydning for din transportlogistik, så måske kan det være relevant at deltage ved et åbent informationsmøde hvis en eller flere af dine prioriterede psykoterapeut uddannelser indledningsvis tilbyder dette.

Kan psykoterapeut uddannelser blive forældede?

Jeg (John Rhodes), blev selv færdiguddannet som psykoterapeut i 2008, fra et uddannelsessted der selv manglede den egentlige formelle struktur og relevante dele af indholdet på deres psykoterapeut uddannelser, for at de egentlig kunne argumentere for at deres uddannelsessted “kunne” uddanne psykoterapeuter i forhold til de nuværende regler.

Derfor, hvis det er vigtigt for dig at have en slags “blåstempling” ved at være medlem i en psykoterapeut forening, så findes der kun den slagne vej at genfinde alle certifikater, dokumentation for supervisions- og egen terapitimer, efterfølgende uddannelser og relevante kurser samt. evt. en anonymiseret klientlog (som dokumentation for antallet af klienter siden start af praksis) der beviser din erhvervserfaring.

Uddannelsesstederne for psykoterapeut uddannelser kan være behjælpelige med ældre beviser såfremt disse er bortkommet, ellers er arbejdsgangen at scanne alle bilag og fremsende til den godkendelsesansvarlige for den pågældende psykoterapeut forening.
Derudover vægtes naturligvis også (udover ovenstående scannede dokumenter) hvor meget erhvervserfaring du har på det pågældende tidspunkt hvor du ansøger om optagelse i psykoterapeut foreningen.

Det kan tage en del tid at genfinde alle bilag med hjælp fra en af de relevante psykoterapeut uddannelser du har gået på, og det er ofte besværet værd for at få en opdateret “godkendelse” som psykoterapeut med et faglig fællesskab i ryggen med mulighed for vidensdeling og sparring.

Hvis psykoterapeut foreningen nægter at godkende dig på baggrund af dine bilag som nævnt ovenfor, så eksisterer mulighederne for at blive (gen)evalueret, en såkaldt meritoverførsel, såfremt du ønsker at inddrages i fællesskabet hos en af de relevante psykoterapeut foreninger.

Det betyder at du genfinder dine scannede bilag som du sendte til psykoterapeut foreningen, og denne gang researcher du de mange andre relevante psykoterapeut uddannelser, det kan godt være at det uddannelsessted hvor du selv blev uddannet som psykoterapeut er ved at/har opdatere(t) deres indhold), med henblik på at supplere din uddannelse med de relevante moduler/kurser så du kan gå op til en ny eksamen og blive godkendt som psykoterapeut efter de nye regler.

Hvis du allerede er uddannet psykoterapeut – så er dette sikkert noget for dig:

🙂

Et godt supplement til psykoterapeut uddannelser – tag et BWRT kursus

Intervention, eksponering, konfrontation, elicitering – ja, der kan være mange begreber om hvordan der skabes en transformation for en given person der har et uopsætteligt problem med sit psykiske velbefindende.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT eller CBT) er en velafprøvet metode der skaber gode resultater – over tid.
Så hvad nu hvis det var muligt at skabe vedvarende forbedringer for en klient, enten dobbelt eller tre gange så hurtigt ved brug af avanceret psykoterapi?
Er det over hovedet muligt – spørger du måske dig selv lige nu?

Ja det er muligt, og svaret er BWRT som er forkortelsen for BrainWorking Recursive Therapy der blev opfundet i 2011 af den engelske terapeut Terence Watts.
En terapiform der er baseret på neurovidenskab, og er blevet testet i mere end 1.500 timer af en klinisk psykolog, før den blev frigivet til alment brug.

Hvis du vil vide mere om den nye terapiform BWRT og hemmelighederne bag de gode og ekstremt hurtige resultater, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Psykoterapeut uddannelser kombineret med BWRT

De fleste psykoterapeut uddannelser 2) er 4-årige og har et bredt fundament af indhold, for at den uddannede psykoterapeut har en solid basis at starte på, og senere kan specialisere sig indenfor sit eget felt.
BWRT er netop sådan en specialisering fordi terapiformen er målrettet psykiske lidelser og traumeforløsning, der kan bevirke forbedring på mange områder af en klients dagligdag.

Traumeterapi som BWRT mangler i psykoterapeut uddannelser

I mange år har det været alment anerkendt, at forløb hos en psykolog eller psykoterapeut kunne tage mange mange måneder såfremt klienten havde en svær kompleks problemstilling.

Behandlingsperioden varierer naturligvis afhængig af klientens problem og kompleksiteten af dette problem, og er derudover på grund af BWRT stærkt nedadgående således at behandlingerne bliver mere effektive og tager kortere tid.

BWRT sætter den nye standard på verdensplan. Nedenfor er angivet det typiske antal behandlinger i meget generelle termer og med forbehold:

• Fobier → 1-2 behandlinger
• Præstationsangst → 1-2 behandlinger
• Panikangst → 3-5 behandlinger
• Generaliseret angst → 5-9 behandlinger
• Generaliseret angst + social angst + klaustrofobi → 10-15 behandlinger

Dette kan kun lade sig gøre fordi BWRT er en avanceret psykoterapeutisk behandlingsform der arbejder direkte på instinkterne i den hurtigste del af vores hjerne(reptilhjernen). En hidtil relativt ny måde at behandle på, hvor de fleste andre relativt nye terapiformer primært arbejder med det limbiske system (følelserne) og eventuelt i kombination med neocortex (bevidstheden) hvis der anvendes CBT(KAT, kognitiv adfærdsterapi).

For eksempel har det engelske sundhedsvæsen(NHS) kunne nedsætte deres behandlingstid af patienter med særlige traumer, fra 6 måneder til blot 6 uger ved at anvende BWRT.

Godkendte psykoterapeut uddannelser

Læs mere om indholdet af godkendte psykoterapeut uddannelser 1) og hvordan de er opbygget ved at besøge psykoterapeutforeningernes respektive hjemmesider der har relevante lister der holdes opdateret.

Det kan naturligvis være en fordel for dig at vælge en af de godkendte psykoterapeut uddannelser, idet du får en bedre struktur og form på indholdet, som vil sikre dig et godt afsæt i din fremtidige karriere som psykoterapeut. Derfor kan der godt være andre psykoterapeut uddannelser som du finder relevante, blot du overvejer og tager konsekvensen af dit valg.

Se alle de godkendte psykoterapeut uddannelser hos Dansk Psykoterapeutforening eller Foreningen af Danske Psykoterapeuter, da der er et holdningsspørgsmål omkring indholdet af psykoterapeut uddannelser ved de to foreninger 2)

Essensen af psykoterapeut uddannelser for en psykoterapeut

Psykoterapeuten bruger psykoterapi som er en videnskabeligt baseret psykologisk behandlingsmetode, og kan dermed hjælpe mennesker igennem kriser og følelsesmæssige problemer ved at tage klienter i gruppeterapi, individuel terapi, parterapi eller i familieterapi.

En psykoterapeut der er certificeret fra en af de mange godkendte psykoterapeut uddannelser er en professionel behandler (som kan være en psykolog, en socialrådgiver, en læge med specialistuddannelse i psykiatri, eller andre der har efteruddannet sig som psykoterapeut), og kan for eksempel hjælpe med eller ved; dødsfald, angst, en traumatisk krisesituation, fobier, psykosomatiske symptomer, skilsmisse eller problemer med selvværd, parforholdet, familie og seksualitet – for at klienten opnår den ønskede løsning på problemet.

Under behandling hos en uddannet psykoterapeut består behandlingsforløbet af regelmæssige samtaler, i samarbejde mellem klient og psykoterapeut over nogle uger og op til flere år.

Rammerne for behandlingsforløbet aftales normalt enten på forhånd eller ved første samtale, således at; målet med terapien, mødested, tidsperspektiv og pris er fastlagt i en forventningsafstemning mellem klient og psykoterapeut med plads til justering hvis begge parter accepterer dette.

Der er udviklet flere værktøjer og metoder inden for de forskellige retninger som en psykoterapeut kan være uddannet indenfor, og disse kan være uden samtidigt at være begrænset til: Familieterapi af forskellige retninger, drømmeanalyse, kropsterapi, oplevelsesorienteret terapi, jungiansk analyse, gestaltterapi, tegneterapi, hypnoterapi (hypnose), åndedrætsterapi, traume eller fobiteknikker, tankefeltterapi, musikterapi, samlivsterapi (sexterapi), transaktionsanalyse, kranio-sakral terapi med videre.

De mange psykoterapeut uddannelser der uddanner psykoterapeuter indeholder en eller flere af ovennævnte metoder, hvor den uddannede psykoterapeut sagtens kan supplere med en efteruddannelse og bruge flere teknikker enten adskilt over antallet af samtaler med klienten eller i kombination under en enkelt samtale for at påskynde et hurtigere resultat for klienten.

Det kan især være gavnligt at lære om nonverbal kommunikation 3) (kropssprog og mimik), både for at evaluere egne tanker og reaktioner, samt at vide lidt mere omkring hvad der foregår hos klienten frem for blot at anvende det klienten siger højt.

At mestre de syv grundfølelser (som beskrevet af Paul Ekman, Ph.D. i psykologi), eller at kende til kropssproget, øjenbevægelser og deres sammenhæng med psyken, kan hjælpe en klient at afdække hvor de er på kompetencetrappen ved at spejle dem i ubevidste mønstre.

Såfremt psykoterapeuten er ansat i det officielle sundhedsvæsen, eller det etablerede behandlingssystem (i en institution der benytter psykoterapi som led i behandlingen) – så er det muligt at få psykoterapi med tilskud, ellers er det typisk via egenbetaling.

De mange psykoterapeut uddannelser stiller store krav til psykoterapeutens etiske holdninger og menneskelige værdigrundlag igennem studiet, blandt andet fordi der som allerede nævnt er ingen regulering af psykoterapeuter endnu i Danmark.

Hvis du er usikker på om du selv på grund af dit studie, eller en klient har forhøjet aktivitetsniveau og er på vej mod begyndende stress, så benyt dig af en gratis stress test 4) til at få mere indsigt om den nuværende tilstand.

🙂

Forskellen på psykoterapeut uddannelser med kognitiv terapi – og BWRT

Kognitiv terapi fokuserer på hvad patienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder, samt de følelser der opstår på baggrund af disse tanker, og har specielt været brugt ved depression og angst samt en række andre psykiske problemer.
Det er en korttidsterapi, der som regel betyder ugentlige samtaler over en periode på for eksempel 3 måneder, hvor terapeuten er strukturerende og aktiv så der ofte gives øvelser som hjemmearbejde.

Kilde: Netdoktor om kognitiv terapi 5)

BWRT fokuserer derimod på hvordan klienten gerne vil have det i stedet for, og er derfor et stærkt supplement til en af de mange psykoterapeut uddannelser.

Ved brug af en metode til at adressere den hurtigste del af vores hjerne, kaldet krybdyrhjernen eller reptilhjernen (”Krybdyr komplekset”), er det muligt at skabe overraskende hurtige resultater for klienter, endda langt hurtigere end nogen anden form for terapi til dato.

Er du modstander af psykoterapeut uddannelser?

Der hvor det helt store problem opstår hos mennesker er, at fordi vi er den herskende race med henblik på hvor evolutionen er i dag, så opfatter vi hovedsageligt os selv baseret på netop tanker (og de følelser der opstår).

Albert Einstein er citeret for at sige:

”Et problem kan ikke løses med den samme tankegang som skabte det”.

Derfor vil klassisk kognitiv psykoterapi (herunder kognitiv adfærdsterapi) tage længere tid før der fremkommer en løsning, fordi mennesker har en indbygget beskyttelsesmekanisme (såkaldte ”filtre”), der sikrer at al unødig og irrelevant information skærmes fra vores informationslagre i hjernen.

Ifølge Arthur Schopenhauer der har udtalt, at ”enhver sandhed går gennem tre stadier”:

• Latterliggørelse
• Modstand
• Accept

betyder dette at klienter så at sige skaber ping-pong i deres indre tankegang imens terapeuten anvender psykoterapi, for at få tilpasset eller modificeret indholdet af samtalen til klientens indre begrebsverden.

Der findes et utal af teknikker og værktøjer til at få ændret klientens begrebsverden med blot sprog og forestillingsevne, for eksempel spørgsmål afledt af arbejde udført af Rene Descartes (Descartes’ kvadrat) 6)

Derudover kan kompetencetrappen anvendes for personlig udvikling og ledelse, fordi vi alle lærer og indlærer på forskellig måde, og som består af:

1. Ubevidst kompetent
2. Bevidst kompetent
3. Bevidst inkompetent
4. Ubevidst inkompetent

På øverste trin (nr. 1), ubevidst kompetent, har du sluppet den bevidste styring (at tænke over hvad du gør), så du er sikker på dig selv, dine evner, viden og retning, i så høj en grad at det er blevet en vane.
På trinet under (nr. 2), bevidst kompetent, bruger du en hel del energi på at være bevidst og klar over, hvad du kan og vil, og på at styre hvor du er på vej hen.
På trinet under (nr. 3), bevidst inkompetent, er du klar over, hvad det er du mangler evner til, og du er sikker på, du ikke ved, hvor du er på vej hen.
På trappens nederste trin (nr. 4), ubevidst inkompetent, ved du ikke engang, hvad det er du mangler at have viden eller evner til.

I klassisk kognitiv psykoterapi (samtaleterapi) kan formålet være er at følge dig op ad trappen til det øverste trin, så du bliver i stand til at være ubevidst om, hvor kompetent du er i forhold til dig selv, hvor du er, og hvad du vil.

Selvsagt vil denne sproglige bearbejdning og forståelse, sammenholdt med oplevelsen af følelser forbundet eller savnet, tage tid og refleksion hos klienten.

Denne tid, har via; psykoanalysen, psykoterapi, positiv psykologi, metakognitiv terapi og mange andre kognitive terapiformer gennemgået en effektivisering og præcisering i løbet af generationer så der nu er meget lidt der kan forbedres.

Der hvor der kan effektiviseres findes et andet sted.

Den menneskelige hjerne er et netværk af neurale forbindelser der samarbejder, udfører processer og lagrer det vi oplever (via amygdala, hippocampus med videre).

Disse hjerneprocesser følger et bestemt ”mønster” og en særlig rækkefølge, hvis du nærlæser resultaterne i hjernemodellen udarbejdet af Paul D. MacLean.

Kognitiv terapi alene, vil basere sig på at klientens kognitive evner og følelsesregister bearbejder en problemløsning over tid, der kan tage uger og måneder for at de forskellige hjernedele får dæmpet amygdala og ubehagelige kropsreaktioner overfor smertelige minder.

Nogle gange kommer kognitiv terapi til kort, selv efter uger og måneder.

Derfor giver det mening at søge og undersøge nye metoder, især når der arbejdes med traumer og smertelige minder der fremkalder angst, fobi, OCD, PTSD eller lignende tilstande fordi der er ingen grund til at gennemleve eksponering eller langvarig analyserende samtaler når disse problemer kan løses lynhurtigt ved hjælp af det nyeste indenfor avanceret psykoterapi baseret på neurovidenskab.

BWRT og hjernens arbejde. Manglen i psykoterapeut uddannelser

BWRT falder ind i kategorien generel psykopatologi, der defineres som studiet og behandlingen af adfærdsmæssig og psykologisk dysfunktion.

BWRT arbejder via de mentale processer der sker inden bevidstheden kobles på, derfor skabes effekten på den hurtigste del af hjernen der har ansvaret for at genkende truende begivenheder (”Krybdyr komplekset”).

Den evolutionære hjernemodel af Paul D. MacLean forklarer at hjernen er inddelt i tre dele:

• “Krybdyr komplekset” eller “Reptilhjernen” – dateres ca. 650 millioner år tilbage, håndterer bl.a. aggression og territorier.
• “Paleo-mammalian komplekset” (det limbiske system) – dateres ca. 23 millioner år tilbage, og håndterer motivation og følelser under næring, reproduktion og opfostring.
• “Neo-mammalian komplekset” – dateres ca. 2,5 millioner år tilbage, og er højst sandsynligt den eneste af de tre der har bevidsthed(awareness) om selvet. Området håndterer bland andet sprog, abstraktion, planlægning og opfattelse.

Den evolutionære model, er helt forskellig fra den anatomisk korrekte model af hjernen, og bruges kun til at forstå hvilke områder i hjernen der er relevante at koncentrere sig om for at forstå konceptet om reptilhjernen, det limbiske system og neocortex.

Al input(sanseinformation) følger den samme rækkefølge:

1. “Reptilhjernen” først, dernæst
2. “Paleo-mammalian komplekset”
3. Til sidst “Neo-mammalian komplekset” som har bevidsthed

Hvis data(input) bliver genkendt, vil underbevidstheden igangsætte den “bedste match” respons før vi er bevidste om det – og dette kan rent faktisk være en uønsket adfærd.

Det er derfor muligt via BWRT at indsætte en for klienten ny og ønsket respons – så problemet forsvinder!

BWRT og sanserne

Hjernen modtager via det ubevidste virkelig mange informationer(bits) fra sanserne hvert sekund:

10 millioner fra øjnene(visuelt)
1 million fra huden(kinæstetisk)
100.000 fra øret(auditivt)
100.000 fra næsen(olfaktorisk)
1.000 fra smag(gustatorisk)

Heraf kan et menneske typisk forholde sig bevidst til ca. 10-30 informationer.

Vi har imellem 100-150 milliarder neuroner i hjernen, og hver af disse neuroner er forbundet til imellem 1000 og 10.000 andre neuroner. De danner et komplekst fysisk netværk, som et finmasket net af strukturer der forbinder sig i lag på lag. Der er millioner af neuroner i aktivitet på et hvilket som helst tidspunkt, og forbindelserne i netværket skifter konstant i forhold til hvad der bliver eller har været oplevet. Hver impuls der kommer ind fra den ydre verden, op til flere millioner hvert sekund, bliver testet for at genkende en del af et mønster så en passende respons kan iværksættes. Når vi endelig bliver opmærksomme på impulserne, så har de været testet millioner af gange, og så ved vi enten hvad vi kan gøre, eller erfarer at vi har brug for at finde ud af hvad vi kan gøre.
Hjernen har brug for at udføre(eksekvere) når vi leder efter et svar(hvad kan vi gøre) – går der for lang tid med at finde svaret, så kan vi opleve stress.

Fordele ved psykoterapeut uddannelser

Almen praksis betyder at de der tager en af de mange psykoterapeut uddannelser, bliver psykoterapeuter efter en gældende standard og er ofte mere praksisorienterede ved behandling af klienter, da der foretages supervision og kræves egen terapi på de fleste godkendte psykoterapeut uddannelser.
Dette signalerer en formodet højere kvalitet af psykoterapeut, der selv har været igennem en personlig udvikling og læring omkring sig selv, inden mødet med – og behandling af andre mennesker.

Så selvom der intet formelt krav er for at kunne kalde sig en psykoterapeut og selvom der er gennemført en eller flere psykoterapeut uddannelser, så er det ret nemt at undersøge hvilken en af de mange psykoterapeut uddannelser en psykoterapeut har, og om der har fundet certificering(eksamen) sted under eller efter uddannelsen, samt hvilke efteruddannelser psykoterapeuten har gennemgået for løbende at holde sig opdateret (CPD = Continuing Professional Development).

Derfor er psykoterapeut uddannelser ingen blåstempling af kvalifikationer, blot et virkeligt godt udgangspunkt. Der kræves stadig flere eller virkelig mange års erfaring før enhver psykoterapeut kan kalde sig en dygtig psykoterapeut eller behandler.

Hvad så efter en af de mange psykoterapeut uddannelser – hvilke job er der?

Mulighederne for at blive beskæftiget som psykoterapeut er ifølge Undervisningsministeriets uddannelsesguide 7) ret gode, da der rent statistisk kommer flere og flere mennesker til psykoterapeut behandlinger, med forbehold for at behandlingen er egenbetaling som er afhængig af enten privatøkonomien eller en betalende arbejdsgiver.

Psykoterapi er kun muligt at få med tilskud, hvis den pågældende psykoterapeut har sit virke i det officielle sundhedsvæsen eller det etablerede behandlingssystem i en institution, hvor psykoterapi indgår som et led i behandlingen.

Psykoterapi kan indgå som en mulig behandling i mange sygeforsikringsordninger, som virksomheder kan tilbyde deres medarbejdere.
Så derfor vil situationen blive forbedret efterhånden som psykoterapi indgår som en anerkendt behandling af psykiske lidelser og problemer og for eksempel bliver tilskudsberettiget. Et arbejde som de godkendte psykoterapeut uddannelser løbende bidrager til, da det også er i deres interesse at både kvaliteten og mængden af psykoterapeut uddannelser synliggøres over for flere instanser.

Ved at bruge BWRT som supplement til de andre muligheder en psykoterapeut kan behandle med, vil du kunne accelerere og især dokumentere gode og langvarige effekter i behandling af psykiske lidelser.

Hvorfor BWRT er det optimale supplement til psykoterapeut uddannelser

BWRT er som allerede nævnt banebrydende indenfor terapeutisk behandling, idet problemer løses for klienten ved dets opståen (i reptilhjernen). Dette rykker grænserne for behandlingstiden af klienter, og vil hurtigt skabe en positiv omtale for den psykoterapeut eller psykolog der anvender denne metode – som det faktisk allerede er erfaringen fra privat praktiserende selvstændige alternative behandlere.

Det vil betyde en udvidet og særdeles effektiv værktøjskasse for dem der har afsluttet en af de mange psykoterapeut uddannelser, og vil betyde en hurtigere konsolidering af et velfungerende erfaringsgrundlag når klienterne opnår positive resultater på kortere tid end der er almindelig praksis.
Ingen behandlingsform garanterer 100% effektivitet, det er det samme med BWRT. Dog har det vist sig, uden på nogen måde at forklejne eller nedgøre andre terapiformer som for eksempel: TFT (tankefeltterapi), hypnose, NLP, EFT (Emotionel FrihedsTeknik), Body SDS, Kranio-sakral terapi, EMDR, TRE og mange flere – at BWRT rykker klienten langt hurtigere imod resultatet af en bedring, fordi problemet som nævnt løses allerede i den del af hjernen hvor det oprindeligt er opstået og først bliver håndteret.

Da det grundlæggende niveau i BWRT (Level 1) kan læres på 2 sammenhængende dage (sammenlignet med 4-årige psykoterapeut uddannelser) og derudover en efterfølgende skriftlig og mundtlig certificering, vil det for de fleste der har gennemført en eller flere psykoterapeut uddannelser være et nemt valg at takke ja til.

🙂

BWRT Level 1 kurset er netop også designet til behandlere med nogen klient erfaring, således at det væsentlige fundament omkring hjælp til andre mennesker er på plads inden kurset, og passer derfor både til deltagere med en eller flere psykoterapeut uddannelser og gerne minimum 1-2 års erfaring i praksis.

En personlig holdning om længden af psykoterapeut uddannelser

Det fornemmeste og primære fokus for de danske psykoterapeut uddannelser, er at producere psykoterapeuter der er velafbalancerede (hviler i sig selv), godt superviserede og erfarne i modtagelse af egen terapi.
Et er, at kunne teorier og psykologi i forbindelse med mennesker og mennesketyper, et andet er at kunne sammen med mennesker. Og derfor er min (BWRT.dk grundlægger John Rhodes) personlige holdning at en 4-årig uddannelse (4 semestre) nogle gange er for lidt.

Begrundelsen er, at i nogle/lidt for mange tilfælde er det mennesker med egne uløste problemer der søger psykoterapeut uddannelser eller behandling via det alternative. Det er i sig selv en positiv ting at være motiveret for ændring, fremfor at fortsætte med at bevare den samme adfærd når den er erkendt som uproduktiv eller uønsket.

Sagen er bare, at egen terapi og bearbejdning af egne problemer/traumer inden der kan fokuseres udadtil imod andre mennesker, sagtens kan fylde 1, 2 eller 3 semestre på en sådan uddannelse alt efter omfang, hvilket kan betyde at der mistes megen læring eller ultimativt kun bliver bearbejdet egne problemer, således at personen der har færdiggjort en af de mange 4-årige psykoterapeut uddannelser er blevet velafbalanceret – og nu egentlig først er klar til at tilegne sig de færdigheder der kræves for at hjælpe andre mennesker på en professionel måde.

Det kan betyde behov for yderligere en af de mange psykoterapeut uddannelser for at optræne dette, en såkaldt overbygning, Master Class eller lignende.

En personlig erfaring med en af de ældre psykoterapeut uddannelser

Ovenstående kunne sagtens være en beskrivelse af min (BWRT.dk grundlægger John Rhodes) egen personlige rejse med en af de de ældre psykoterapeut uddannelser indenfor NLP psykoterapi (færdiggjort i 2009), som var en sammenblanding af teori og praksis indenfor terapeutisk NLP, klassisk psykologi, personlighedstyper (Enneagrammet), Rundle & Dunn læringsstile, udviklingskonsulent strategier, avanceret coaching og meget mere.

Der var krav om timetal, mængden af supervision, mængden af egen terapi (både internt, og eksternt med betaling) samt flere plenum eksaminer og skriftlige eksaminer.
Ligeledes var der krav om at deltage ubetalt som assistent på flere af de interne kurser og uddannelser, at deltage som emneunderviser samt at virke som supervisor for andre kursister.

At være supervisor var kun tilladt (på disse NLP psykoterapeut uddannelser) med et højere niveau af uddannelse end de deltagende kursister havde.
På denne måde, blev min personlighed spejlet i forhold til undervisere, medkursister, eksterne terapeuter, interne terapeuter, fremmede kursister, en række forskellige coaches og endelig mig selv fra mange vinkler i en periode på over 6 år og cirka 10+ semestre (inkl. assistent perioderne). Du kan eventuelt se mere om mine egne uddannelser. 8)

Denne langvarige, multitaskende, 360 graders “egen bearbejdning” ville jeg aldrig have været foruden i dag, selvom det nogle gange var træls at blive spejlet så meget, fordi jeg har dermed lært at være i balance stort set uanset hvad der sker i mit liv før, under og efter jeg foretager behandling af klienter – og derfor vil jeg gerne opfordre til at overliggeren hæves på psykoterapeut uddannelser således at dette bliver normen fremover.

Fordi ingen klienter gavner af, at en terapeut, hvad enten det er en psykoterapeut fra en af de mange psykoterapeut uddannelser, en psykolog eller en alternativ behandler der går i “selvsving” under behandling fordi terapeuten har egne problemer i sindet, med uproduktive tanker eller et uforløst følelsesliv baseret på traumer.

Det er en stor tillidssag fra en klient at finde modet til selv at henvende sig for behandling, og dette kræver stor respekt og ydmyghed fra terapeutens side (psykoterapeuten), så klienten oplever en optimal samarbejdspartner der både er klar – og mestrer evnerne for at hjælpe klienten til at få det bedre – lynhurtigt!

En case historie om psykoterapeut uddannelser

En historie om en psykoterapeuts karakteristiske rejse til at eje sin egen private praksis.
Rejsen til at blive psykoterapeut er typisk lineær. Med mange års tertiære studier understøttet af erhvervserfaring og praksissupervision, er der meget, der skal til for at blive psykoterapeut og derefter bestemme din disciplin. Men for nogle kan rejsen til at blive registreret psykoterapeut involvere mange drejninger.
Selma, psykoterapeut, er en af ​​de professionelle, hvis rejse var unik. Mens hun i øjeblikket driver sin egen private praksis, var rejsen for at nå frem til, hvor hun er i dag, langt fra konventionel.

Den indirekte vej til psykoterapi

Selma følte sig ikke klar til at slå sig ned i en karriere, så hun rejste i udlandet og fik erfaring i alle mulige roller: hun arbejdede som barnepige, hun arbejdede på pubber, og derefter i admin for en medicinalvirksomhed.
Efter et par år i Europa besluttede Selma sig for, at tiden var inde til at uddanne sig til lærer, så hun uddannede sig som engelsklærer i England og underviste i flere år, men indså hurtigt, at hendes passion var inden for specialundervisning. Så Selma studerede yderligere for at udvikle sin ekspertise inden for specialundervisning og tilføjede endnu en kvalifikation til sit CV.

Efter år i England flyttede Selma tilbage til Danmark og løb ind i en professionel forhindring. På det tidspunkt var specialundervisning endnu ikke blevet en efterspurgt rolle, så hun gik tilbage til almindelig undervisning, og det var i det øjeblik, at Selma stødte på muligheden for at blive psykoterapeut.

“Jeg arbejdede sammen med en psykoterapeut, som arbejdede med en af ​​mine studerende, og hun sagde, “du skulle uddanne dig til psykoterapeut”. Og jeg tænkte, “åh nej, jeg har allerede lavet tilstrækkeligt med universitetsuddannelse”.
“Men jeg fortsatte med at uddanne mig til psykoterapeut, og jeg gik ind i en tjeneste kaldet Ressourcelærere i læring og adfærd, som er en tjeneste, der arbejder med børn, der har milde til moderate handicap. Så jeg arbejdede der og blev praksisleder. Og så for omkring to et halvt år siden startede jeg min private praksis.”

Vigtigheden af ​​at holde sig opdateret

Selma siger, at der er mange ting ved hendes rolle som psykoterapeut, der får hende ud af sengen hver morgen, men hvis hun skulle nominere én ting, der skiller sig ud over resten, er det privilegiet at kunne interagere med unge. mennesker og deres familier for at støtte dem for at sikre, at de får det, de ønsker ud af deres uddannelsesrejse.
Og i betragtning af forpligtelsen og forpligtelsen til fortsat professionel udvikling (CPD), at forblive på tværs af den nyeste forskning og innovationer i vurderinger og ressourcer er, hvad Selma siger, er en integreret del af hendes arbejde som psykoterapeut.

“Vi skylder alle vores kunder at forblive ajour med, hvad der er bedste praksis i øjeblikket, og det ændrer sig så meget afhængigt af, hvilken forskning der kommer igennem. Så det er afgørende for os alle i vores fag at fortsætte med at lære – du kan ikke bare hvile på laurbærrene som psykoterapeut.
“Jeg har altid tænkt, at hvis du nogensinde kommer til det punkt, hvor du tror, ​​du ved det hele, så er det tid til at gå væk og gå på pension. Du skal have en vis grad af usikkerhed, der sidder med dig hele vejen igennem, måske en bevidsthed om, at der altid er mere at lære.”

Internationale betragtninger om valg af psykoterapeut uddannelser

Nedenstående artikel er frit oversat til dansk 9)

Leder du efter en givende karriere, hvor du virkelig kan hjælpe mennesker og berige deres liv? At blive terapeut kan være et glimrende valg for dig. Mens folk ofte fejlagtigt antager, at terapeuter har brug for en ph.d. inden for psykologi, er der et par forskellige trænings- og uddannelsesveje, du kan gå hen imod denne tilfredsstillende karriere.
Hvad gør terapeuter?

Udtrykket “terapeut” bruges ofte generisk til at beskrive sundhedspersonale, der leverer mental sundhedstjenester til klienter. For eksempel kan en klinisk psykolog og autoriseret professionel rådgiver begge arbejde med en række psykiske problemer i forskellige omgivelser.

En af de primære forskelle hos terapeuter er, at en psykolog som minimum har en bachelorgrad hvorimod en rådgiver typisk har en anden kortere uddannelse.

Nogle karriereveje kan også føre dig ind i en bestemt specialitet. En stofmisbrugsterapeut arbejder med mennesker, der beskæftiger sig med afhængighed, mens en ægteskabs- og familieterapeut fokuserer på forholdsproblemer. Ligeledes arbejder en licenseret skolepsykolog med børn i et skolesystem.

En autoriseret socialrådgiver arbejder ofte i det bredere samfund, selvom dette også kan have specialiteter. Du kan vælge at fokusere på familier, skoler, folkesundhed, stofmisbrug, rettelser eller samfundet generelt.

Endnu en anden karrieremulighed er at studere en grad som rehabiliteringsterapeut. På denne vej kan du udføre en blanding af arbejde med mental sundhed såvel som den fysiske sundhedsside. Det involverer primært at arbejde med mennesker med handicap eller skader for at hjælpe dem med at få mest muligt ud af deres liv.

Dette er nogle af de mere almindelige eksempler, og der er yderligere typer praksis, som du kan forfølge. Hvis du har en særlig interesse, skal du diskutere det med en rådgiver, og de kan påpege alle dine muligheder.

Find psykoterapeut uddannelser: Vurder dine interesser og mål

Selvom det kan være dit mål at blive terapeut, afhænger de skridt, du tager for at opnå det, i høj grad af den type terapeut, du ønsker at blive. Terapeuter arbejder i en lang række stillinger og med forskellige befolkningsgrupper, så start din planlægningsproces ved at overveje, hvor du gerne vil arbejde.

Vil du arbejde med børn? At blive klinisk psykolog eller autoriseret socialrådgiver er gode muligheder for at nå dette mål. Hvis du på den anden side er interesseret i at arbejde med familier eller par, kan en autoriseret ægteskabs- og familieterapeut eller mentalrådgiver være det rigtige for dig.

Vil du hjælpe folk med at overvinde stofmisbrugsproblemer? En grad i klinisk psykologi eller mental sundhedsrådgivning kan være en god mulighed. Som du måske hurtigt indser, er der næsten lige så mange muligheder, som der er jobbeskrivelser for forskellige typer af terapeuter.

Ved at få en generel idé om, hvad du gerne vil opnå som terapeut, vil du være i en bedre position til at vælge en af de mange psykoterapeut uddannelser.

Efter psykoterapeut uddannelser: Hvad udgør en god terapeut?

Nedenstående artikel er frit oversat til dansk 10)

Nogle af de kvaliteter, der er nyttige for terapeuter, er (i alfabetisk rækkefølge): analytiske færdigheder, kommunikationsevner, medfølelse, fleksibilitet, interpersonelle færdigheder, ledelsesevner, evnen til at lytte, observationsevner, organisation, tålmodighed, opfindsomhed, talefærdigheder og skrivefærdigheder, for blot at nævne nogle få (Bureau of Labor Statistics, 2015).

Med andre ord skal en terapeut være i stand til at kommunikere effektivt med en klient for at være i stand til at finde ud af, hvad klienten søger fra en terapisession. Dette kræver tålmodighed og evnen til at lytte, da terapeuter har brug for at forstå, hvad en klients problem består af, før de kan begynde at behandle det.

Terapeuter skal være opmærksomme, så de kan høre ting, der ikke udtrykkeligt er angivet af klienten.

En terapeuts job består i at være i stand til effektivt at forstå en klients problem og at udvikle en behandlingsplan i samarbejde med klienten.

Dette kræver, at terapeuter er ressourcefulde og fleksible, så de kan behandle deres klienter på en individualiseret måde baseret på, hvad deres klienter har brug for og er i stand til at gøre.

Endelig skal terapeuter være organiseret, så de kan holde styr på det arbejde, de har udført med deres klienter. Denne opbevaring inkluderer skrivefærdigheder og talefærdigheder, så terapeuten og klienten altid er på samme side. Denne gensidige forståelse er nøglen til enhver terapisession.

Sådan kan psykoterapeut uddannelser være i udlandet

Psykoterapeuter hjælper mennesker med at overvinde problemer i deres liv, hvad enten de er mentale eller interpersonelle (UK Council for Psychotherapy, 2015). For eksempel kan en psykoterapeut hjælpe nogen med at finde ud af, hvorfor de har så meget stress, eller hvordan man håndterer et usundt forhold til en kollega. Terapi følger typisk formatet for ugentlige, timelange sessioner.

I England har man for eksempel brug for en kandidatgrad i psykoterapi og 450 timers praksis for at blive registreret som en licenseret psykoterapeut af United Kingdom Council for psykoterapi (UKCP).

I USA involverer kravene for at blive psykoterapeut typisk et prægradskrav på alt fra 1000-1500 timer og derefter yderligere 1500 timers superviseret erfaring efter at have opnået din grad.

Typisk vil en kandidat, der har afsluttet deres superviserede timer, få godkendelse fra licensudvalget i deres region til at deltage i en standardiseret klinisk licenseksamen, før de officielt “licenseres” til praksis. De kan øve sig midlertidigt inden licens med en betinget licens, der normalt indeholder titlen “associeret” eller “praktikant” før deres legitimationsoplysninger.

Når de er godkendt, har psykoterapeuter pligt til at opnå en vis mængde uddannelse hvert år for at holde deres licens og legitimationsoplysninger aktuelle og opdaterede. Dette kaldes CPD, Continuing Professional Development.

Efter psykoterapeut uddannelser: Hvad er forskellen mellem en psykoterapeut og en klinisk psykolog?

Nedenstående artikel er frit oversat til dansk 11)

Psykoterapeut er et paraplyudtryk

En af de største forskelle mellem disse to erhverv er, at den ene er et paraplyudtryk, mens den anden er et meget specifikt erhverv; forvirring mellem de to er almindelig og har ført til, at nogle mennesker søger hjælp fra den forkerte professionelle.
En psykoterapeut er et paraplyudtryk, hvilket betyder, at alle kliniske psykologer sammen med andre psykologfagfolk kan sætte sig under dette udtryk. En psykoterapeut er et navn, der gives til fagfolk, der leverer terapi til klienter.

Kliniske psykologer har et fokus

Kliniske psykologer adskiller sig fra psykoterapeuter inden for et andet større område: arbejdsområdets betoning.
Kliniske psykologer er enten forskningsfokuserede eller anvendes i deres betoning; denne professionelle kan arbejde som forsker i laboratorier og akademiske omgivelser eller blive en terapeut, der arbejder med klienter i kliniske eller private omgivelser.

Psykoterapeuter arbejder generelt kun i terapi med klienter og forsker ikke. De findes i skoler, medicinske omgivelser, sundhedscentre i samfundet med mere.

Endnu en case historie om psykoterapeut uddannelser

Mit forhold til psykoterapeut begyndte, da jeg var otte. Min mor begyndte at se en terapeut, hun kaldte Sanne, og snart begyndte min far også at gå, efter – som han ville fortælle mig mange år senere – min mor foreslog, at de problemer, han havde i deres ægteskab, ikke kun handlede om hende. Det, min mor mente, var, at min far genoplevede gamle følelser fra sit tidligste forhold i forbindelse med et nyt og anderledes. Med andre ord, han følte sig behandlet af sin kone, som han havde følt sig behandlet af sin mor. Ingen, der kendte min bedstemor Mina (som åbenlyst hånede enhver gave, hun nogensinde havde fået og engang var dukket op i mine forældres lejlighed med netop købt undertøj til sin nygifte søn) kunne have forestillet sig, at min fars gamle følelser var velvillige. Så mine forældre begav sig ud på separate rejser i selvforståelse, som jeg udledte tillod dem at forblive sammen. Det var 1981, og vi boede i de vestlige forstæder til Holbæk. At terapi havde lettet min families flugt fra den svævende trussel om opløsning, var ikke ringe ting for mig.

Og så blev jeg nysgerrig på psykoterapi, men jeg bad aldrig mine forældre om at beskrive det. Ligesom alle de voksne bekymringer, der vækkede spids interesse i mig, virkede det ulovligt. Jeg ville også gerne modvirke al åben diskussion om deres seneste tidsfordriv, så de ikke føler sig trygge nok til at nævne det foran mine venner, hvis familier jeg inderligt troede var gået direkte ud af lydscenerne fra de sene 1950’er serier, jeg havde set i genudsendelser. At mine forældre gik i terapi blev endnu en kedelig hemmelighed, som jeg føjede til en liste, selvom det, jeg egentlig var mest desperat efter at holde hemmeligt, var, hvor meget de ikke kunne lide mig. Skulle andre vide det, kunne de også kun afvise mig.

Ikke længe efter de begyndte at se Sanne, gik min mor tilbage til skolen for at blive socialrådgiver, altså selv en terapeut. Jeg gik i fjerde klasse og min søster i børnehaven, og selvom min mor engang havde været lærer, havde hun været hjemme, mere eller mindre, siden jeg blev født. Efter sin eksamen fra socialrådgiverskolen begyndte hun at se patienter, og som alle andre ville hun fortælle om sit arbejde. Hendes historier var mere anekdoter end casepræsentationer, men jeg vidste ikke nok til at skelne mellem de to. Da jeg kom på college, gik jeg ud fra, at psykoterapeuttimer kun kunne være overflødige, og jeg nægtede at tilmelde mig nogen, hvilket trodsede alle forventninger til mit køn og etnicitet. Men også, så fast besluttet som jeg var på atten og tyve og endda femogtyve for at være sublimt i modsætning til min mor, slog det mig aldrig, at jeg ville blive terapeut. Jeg troede, jeg ville blive advokat – ligesom min far.

Det faldt mig ind at blive patient. Første gang var mit sidste år på college, efter at min mor foreslog det. Hun mente, at jeg var “for ængstelig”, en udtalelse, som jeg følte, at hun kunne have givet på en række mildere måder, men alligevel overvejede jeg det. Hun havde kolleger i nærheden af ​​mit campus, og hun gav mig et nummer. Jeg ringede og fik en telefonsvarer, men kunne ikke komme i tanke om noget at sige. Anden gang var et par år senere. Jeg havde afsluttet bacheloruddannelsen og flyttede til København for at tage en praktikplads på et magasin, men mere til det punkt at bo et spændende sted. Hvis det gik fint på papiret, følte jeg mig ofte rådden. Jeg kunne ikke forstå mig selv. En lektie, jeg havde lært af halvlyttede samtaler fra min ungdom, var, at der var mange dårlige terapeuter derude, og så fik jeg endnu en henvisning fra en ven af ​​min mor, som kendte en psykoterapeut på Amager. Jeg lavede en aftale, men dukkede op på den forkerte dag og forlod kontoret i vrede tårer, da ingen svarede på klokken. Da jeg gik sydpå langs parken på vej tilbage til underholdningsmagasinet, hvor jeg på det tidspunkt var blevet redaktionsassistent, tænkte jeg: “Jeg prøver så hårdt og kan stadig ikke få nogen hjælp,” en masochists mantra.

År senere ville jeg lære fra terapeutens side af oplevelsen, at den måde, hvorpå en patient begynder terapiforholdet, er en slags proklamation – et øjebliksbillede af, hvad han eller hun kæmper med – og jeg tænkte nogle gange tilbage på vejen. Jeg begyndte min egen behandling. Da jeg ringede til terapeuten efter den første eftermiddag for at fortælle hende, at jeg var rejst hele vejen fra midtbyen på hendes befaling bare for at finde hende fraværende, demonstrerede jeg denne forventning: Jeg ville være offeret her, og hun min svimlende tortur hersker. “Jeg underviser den dag,” husker jeg, at hun svarede venligt. “Jeg tror ikke, jeg ville have planlagt en aftale dengang.” Se nu, hun advarede mig, vi har nogle andre muligheder.

Det, der lettede mig mest i de første år med terapeuten, var en begyndende påskønnelse af min egen indre konsistens. Hvor mine følelser engang havde virket vilkårlige og frit svævende som støvpartikler, var det nu klart, at de havde relation til hinanden og også til hele min baggrundshistorie. Da jeg var vokset op mæt og påklædt og aldrig så meget som smækket i bunden, var det let at bevare en stædig tro på, at alt havde været godt. Det havde ikke føltes godt, men jeg havde lært at ignorere det – hænderne over ørerne mens jeg nynnede – for det var bestemt min skyld, en bekræftelse af min medfødte og uforanderlige forfald. Kun langsomt og med terapeutens lytning kunne jeg begynde at vide mere om mine gamle følelser og det aftryk, disse følelser havde sat.

Jeg havde været så heldig at snuble i terapi, og så langsomt – hvor heldig jeg var – begyndte jeg at se, at de ting, der var mest foruroligende, mens jeg bevægede mig gennem min unge voksenliv, knap fandtes uden for mit hoved. Det kan ikke undervurderes, den evne til at skelne mellem ude og inde. Venstre og højre fordrejede jeg ydre virkeligheder for at få dem til at matche mine tidligste indre, eller involverede mig selv med mennesker, der bekræftede gamle og kedelige forventninger, eller ubevidst overtalte andre til at støtte mine mest ubehagelige frygt. Neurotisk elendighed, kaldte Freud det. At dømme fremtiden til døden, så den kan matche fortiden. Terapeuten, primært påvirket af Freud-protegéen Melanie Klein, kaldte det at klamre sig til det dårlige bryst. Igen og igen sammen fandt vi beviser for denne insisterende forståelse. Med tiden forstod jeg, at den måde, jeg var kommet til at se verden på, min plads i den, handlede mere om perspektiv end nogen absolut virkelighed, og hvis det var sandt, var der i det mindste mange flere ting mulige. Jeg havde aldrig været religiøs, men for første gang i disse år vidste jeg, hvordan det føltes at tro absolut på noget uhåndgribeligt, at have tro, selvom terapeuten ikke gjorde nogen påstande om guddommelig sanktioneret indsigt. Det var simpelthen en uddannelse, forbundet med et temperament, der var mere tålmodigt end mit eget, som havde gjort det muligt for hende at forære sine gaver. For at kunne tilbyde andre, hvad hun havde givet mig, noget frihed fra gammel dårlig følelse, skulle jeg bare i skole, intet jeg ikke havde gjort før.

Flere veje til psykoterapeut uddannelser

Med hensyn til formel uddannelse var der flere muligheder for mig på vejen til at blive psykoterapeut. Den enkleste, på grund af dens relative korthed, ville have været socialrådgiverskolen, men efter at have brugt mange år på at lytte til min mor beklage, at socialarbejdere ikke fik respekt (en anden masochists mantra), var jeg ikke ved at tilmelde mig det. Det mest lukrative var sandsynligvis medicinstudiet, som ville sætte mig i stand til at blive psykiater, men psykiatere var ikke længere nødvendigvis uddannet i samtaleterapi: I stedet ordinerede de piller. Jeg havde intet imod medicin, men jeg fandt det ikke interessant på nogen anden end den mest overfladiske måde. Et program i psykoterapi – omfattende fire års teoretisk kursusarbejde og samtidig samtaleterapi med faktiske patienter, efterfulgt af et årelangt klinisk praktikophold – virkede som det oplagte valg. Terapeuten var neutral, men støttende. Jeg ønskede halvt, at hun skulle fortælle mig, at hun troede, jeg ville være god til det, hun gjorde, men jeg var veluddannet nok på det tidspunkt i terapien til at vide, at vi kun ville undersøge dette ønske. At hun udtrykkeligt sagde det, ville alligevel have føltes overfladisk i forbindelse med vores forhold, og også mindre magtfuldt end det faktum, at jeg i mit hjerte troede, hun følte det, da hun i mange år havde været min trofaste lærer.

Den første patient, jeg nogensinde så i terapi, havde et problem med en killing. En nitten-årig studerende på det samme universitet, hvor jeg på det tidspunkt var på andet år af min psykoterapeut uddannelse, havde hun for nylig adopteret denne killing og havde set sig selv over for den skræmmende erkendelse, at hun ikke var ansvarlig nok til at passe dyr. Hun var fortvivlet, virkelig i panik. Kunne hun simpelthen returnere den, undrede hun sig over, eller var det bestemt til at blive et offer for hendes forkastelige umodenhed? “Han ville have det så meget bedre sammen med en anden,” fortalte min patient mig med voldsom lidenskab, mens tårer plettede hendes gennemsigtige hud.

Jeg kan ikke huske, hvordan problemet blev løst, om killingen blev eller gik. Det, jeg tydeligt husker, er, at min patient og den unge kat havde nogle slående selvbiografiske ligheder. Ligesom hendes kæledyr havde min patient siddet i klemme med en nittenårig enlig mor, en mor, der var for uansvarlig til at være forældre til hende. Min patient havde stille tålt sin mors uforberedthed og ventet på, hvad der havde føltes som liv foran skoler eller venners huse for en kvinde, der tidligere på dagen havde lovet at hente hende, eller i sengen for sin mor, som hun altid frygtede død, for at aflaste endnu en babysitter sent om aftenen. For at klare det har min patient, som ethvert barn før hende, et finpudset psykoterapeutisk forsvar; måder, man beskytter sig selv mod angst og sorg og skader på selvværd. Hun brugte mange timer på at stille sine dukker op – ikke lege, bare arrangere.

Mens jeg lyttede til min tålmodige klage over hendes stakkels kat, vidste jeg med sikkerhed, at hun var ved at genskabe en tidligere følelsesmæssig oplevelse af sin egen og prøvede hele scenariet på killingen for at se, hvad der ville ske. Psykoterapeuter kalder dette særligt kreative forsvar “acting out” – genafspilning af engang skræmmende situationer for at transformere gamle følelser af sårbarhed til oplevelser af magt. At handle ud er drevet af det ubevidste behov for at mestre angst forbundet med gammel og stærkt oprørende frygt. Vi udspiller det, vi ikke kan tillade os selv at huske, og som regel, selv når vi har husket det, glemmer vi igen og gør det hele om. Psykoterapeuter kalder dette at glemme “undertrykkelse”, “at arbejde igennem.” Når det ses fra en terapeuts stol, er det lidt som at se et teaterstykke, hvor stjernen også er forfatter og instruktør for en intetanende birolle.

Da jeg havde mødt min første patient og hørt om hendes kat, havde jeg læst artikler om “gentagelsestvangen” og “kernekonflikt forholdstemaer” og så videre og så videre, men jeg vidste også selv, hvordan det var at føler mig så ubevidst tvunget til at gentage. Min egen mors eksplosivitet havde tidligt efterladt mig med to rådne valg: enten var hun meget skør, eller også var jeg meget dårlig. En stor del af mit tidlige voksenliv gik med at prøve at finde ud af, hvad det var, og til det formål blev jeg venner med mere end et par højspændte piger, som jeg hver især kom tæt på, og til sidst afbrød jeg pludselig og udbrød “Hun er helt vild” til enhver, der havde tålmodighed nok til at lytte. Terapeuten spurgte endelig, hvem jeg egentlig troede, jeg prøvede at slippe af med.

“Når du lytter til dig selv tale om denne kat, minder den dig så om noget?” Jeg spurgte min patient kryptisk i vores tidlige dage sammen. Det gjorde det selvfølgelig ikke. Det var for tidligt. Hun var endnu ikke klar til at vide det. Senere, som det altid sker, ville hun genskabe et aspekt af sit barndoms dilemma med mig, og hun savnede regelmæssigt sessioner, mens jeg ventede fortabt på mit kontor og længtes efter, at hun skulle se ud, ligesom hun engang havde længtes efter sin mor. En god terapeut bruger sine egne følelsesmæssige reaktioner til at hjælpe patienten med at sætte ord på sin tidlige oplevelse, men jeg var der ikke endnu.

“Den ubevidste ved ikke, hvem der forlader hvem,” sagde en supervisor til mig og forklarede, at min patient sandsynligvis følte sig forladt af mig, selvom det var hende, der ikke dukkede op.

“Hvis hun var kommet regelmæssigt og havde oplevet dig som en konsekvent del af sit liv, ville hun have været nødt til at sørge over alt det, hun ikke havde som barn,” sagde en af ​​mine professorer i mine sidste skoleuger, da jeg præsenterede sagen – som på det tidspunkt havde strakt sig over tre år.

Jeg så mange klinikpatienter i løbet af mine fire år på skolen. De ankom med deres problemer og deres historier, og fordi jeg blev uddannet i den psykoanalytiske tradition, lærte jeg at begynde med at stille mig selv to spørgsmål. For det første, hvad var deres udviklingsniveau? På hvilket tidspunkt i deres følelsesmæssige udvikling var tingene begyndt at gå skævt – jo tidligere det havde været, jo værre havde de det. For det andet, hvad var deres karakterorganisation? På hvilke måder havde de en tendens til at forvrænge virkeligheden i et forsøg på at føle mindre smerte? Tilsammen gav disse svar et vigtigt, hvis brutto udgangspunkt for hver behandling. En patients udviklingsniveau var psykotisk, grænseoverskridende eller neurotisk; hans karakterorganisation inden for det niveau masochistisk eller tvangspræget eller narcissistisk eller depressiv – listen fortsætter – afhængigt af den konstellation af forsvar, han havde en tendens til at favorisere. (Jeg var selv neurotisk, og min egen karakterstil var et skær masochistisk med stærkere understrømme af depressiv: Efter at have følt fra en ganske ung alder, at smertefulde oplevelser med mine forældre var min skyld, troede jeg, at jeg var så dårlig. Jeg var ikke ulig andre psykoterapeuter i den forbindelse. Hvilken bedre måde at lindre en konstant og tåget skyldfølelse end at vie sit liv til at hjælpe andre?)

Disse to dimensioner kaster lys over patientens indre oplevelse, hvordan han organiserede og opfattede sit liv. Hvad der var blevet mere populært i verden som helhed, under rubrikken kognitiv adfærdsterapi eller CBT, var en vægt på diskrete symptomer, f.eks. social fobi eller panikanfald, der angiveligt kunne lindres i korte udbrud af ti sessioner. eller færre. På min skole kom patienter til os for langsigtet arbejde og karakterændring, for at lindre bekymrende tanker og adfærd og lidt til, da ægte velvære er mere end blot fraværet af symptomer.

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Er du blevet lidt mere nysgerrig på hvordan det er at behandle med BWRT?
Så læs om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

🙂

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

*** Frygt for åbne pladser eller mange mennesker? => Agorafobi

*** Panik eller at isolere sig fra andre? => Angstanfald

*** Frygt for edderkopper? => Araknofobi

*** Frygt eller had for eksamen? => Eksamensangst

*** Bekymring eller had for at flyve? => Flyskræk

*** Had for lyde (tyggegummi smasken, kuglepenne klik eller snorken)? => Misofoni

*** Fængslet i nedtrykthed efter mange år? => Sorg

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

Se | hjernen | • | neocortex | • | frontallappen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| det limbiske system | • | amygdala |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| hippocampus og amygdala | • | krybdyrhjernen |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| reptilhjernen |

Få indsigt i BWRT psykoterapeut uddannelse
Brug for inspiration? Få 12 tip som en god psykoterapeut

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Læs om spiseforstyrrelser 🍕🦴🍔🥦🍰
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Anoreksi | spisevægring | ARFID | Selective Eating Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Bulimi | Pica | Diabulimi | Rumination Regurgitation Disorder |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Binge Eating Disorder | overspisning | tvangsoverspisning | Night Eating Syndrome |
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
| Body Dismorphic Disorder | Ortoreksi | Megareksi |

Læs om BWRT
Læs om BWRT i pressen

🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠🧠

1) Indholdet af godkendte uddannelser
2) psykoterapeutforeningen.dk eller fadp.dk
3) Læs om nonverbal kommunikation
4) Gratis stress test
5) Netdoktor om kognitiv terapi
6) Wikipedia om Rene Descartes
7) Undervisningsministeriets uddannelsesguide
8) Om mine egne uddannelser
9) Very Well Mind om psykoterapeut uddannelser
10) Positive Psychology om psykoterapeut uddannelser
11) Psykoterapeut er et paraplyudtryk

NB:
Denne og andre sider om BWRT, hjernen og psykiske lidelser på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden BWRT der også linker til denne side om psykoterapeut uddannelser.