Misofoni hjælp og behandling. Stop din had for lyde på 2 BWRT behandlinger

Misofoni | 2 BWRT behandlinger er nok til at stoppe din had for lyde

Misofoni

Misofoni (græsk: miso=had, foni=lyd), er mere specifikt en kronisk tilstand, hvor bestemte ufarlige og gentagne lyde, som f.eks. at tygge, smaske, klippe negle, slubre, snorke, nyse, snøften, klikke med kuglepennen eller blot en andens vejtrækning, fremprovokerer intensive emotionelle og fysiske reaktioner af det autonome nervesystem.
Normalt er det lyd stimuli (auditiv) der forårsager reaktionerne, dog kan der i nogle tilfælde også være synsstimuli (visuelt) i kombination med lyden, eller i særlige tilfælde kan synsstimuli være nok uden at lyden høres.

Stop snakken om misofoni…

🙂

Det er så sent som i 2002 at Jastreboff & Jastreboff begyndte at introducere begrebet “dislike of sounds”. Misofoni kan også betegnes som Selective Sound Sensitivity Syndrome, SSSS, SSS og 4S.
I 2015 var der stadig tvivl om den skulle klassificeres som en sygdom eller som et symptom. 1)

Hvad er det værste ved misofoni?

Baseret på mange henvendelser og BWRT behandlinger af misofoni, så er der to overvejende punkter der er fremtrædende i forbindelse hvad der er værst ved misofoni, udover selve lyden(ene):

  • Frygten for det næste misofoni anfald
  • Afsavnet af at kunne gøre som du vil (plejer)

Frygten for det næste misofoni anfald, er velkendt fra mennesker med angst, fordi de også frygter selve det næste angstanfald. I modsætning til misofoni, kan der være brug for at behandle frygten for et kommende angstanfald før selve BWRT behandlingen af angst. Dette er typisk irrelevant ved BWRT behandling af misofoni, da denne frygt kollapser når problemet med misofoni er løst.

Afsavnet ved at gøre som du vil, er ofte forbundet med et socialt element, fordi det er kollegaen(erne), partneren eller dele af familien der måske helt afskæres for kontakt – for på den måde at håndtere misofoni problemet. Dette ændres typisk til et længslens gensyn når misofoni problemet er løst.

Mikro-test for misofoni

1. Er der lyde som du umuligt kan tolerere, selvom lyden er “blød”? Ja/Nej

2. Har du øjeblikkeligt en respons til lyden der starter med irritation eller afsky og derefter næsten øjeblikkeligt bliver til vrede? Ja/Nej

Hvis du svarede “Ja” til begge disse spørgsmål, så har du næsten helt sikkert misofoni. Sværhedsgraden af din misofoni afhænger af dine svar på en mere omfattende test. (Se nederst på siden).

Nyeste misofoni behandling med BWRT

Det er intet mindre end en verdensnyhed at en ny terapiform får udviklet en målrettet og lynhurtig misofoni behandling der løser problemet.
Terence Watts der har skabt BWRT, har udviklet metoden og forklarer:

Misofoni symptomerne er normalt ret specifikke, så lyden af tyggegummi der popper vil være en trigger hvorimod lyden af indpakningsplastik der popper gør overhovedet ingenting, selvom lydene ligner hinanden. Dette indikerer at det er den opfattede kilde til lyden, lige så meget som det er selve lyden der frembringer en reaktion, og det må der naturligvis tages højde for når der arbejdes med problemet hvis der ønskes en permanent lindring af symptomerne.

Typisk behandlingstid med BWRT:

  • Misofoni hjælp → 2 behandlinger (+ evt. 1 forsamtale)

Vil du ha’ løst din misofoni lynhurtigt?

🙂

Udtalelse fra misofoni klient (MB), hjulpet af BWRT behandler Willem Schottert:

Jeg har gennem adskillige år været ramt af Misofoni. Jeg har haft utrolig svært ved at omgås de folk der har været tættest på mig – min hustru, mine børn, og flere. Specielt har det drejet sig om når vi sad ved måltider, hvor folks tygge lyde drev mig til vanvid. Jeg blev aggressiv og havde mest lyst til at forlade lokalet – Jeg blev sur og reagerede meget kraftig på lyde generelt.

For at afhjælpe det har jeg altid sørget for at sætte musik på, hvilket gør at jeg ikke reagerer så kraftig på det.

Efter blot 2 behandlinger hos Willem med BWRT kan jeg sige at jeg er 100% sluppet af med min Misofoni. Min hverdag er blevet 100% anderledes. Jeg har ingen problemer med at sidde til bords med familien, også uden musik. Kan også mærke at min hustru og mine børn vil mig mere. Samtidig har jeg fået væsentlig mere overskud i hverdagen.

Misofoni – hvorfor opstår had for lyde?

Professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, Per Hove Thomsen udtaler:

”Misofoni er en lidelse, som man bør vise både forståelse for og omsorg.
Førhen blev misofoni sat i sammenhæng med andre lidelser som for eksempel tvangstanker. Autister kan også være hypersensitive over for lyde, og hos folk med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) kan lydene genvække traumer og fremprovokere angst. Nu er man blevet opmærksom på, at misofoni måske fortjener sin egen diagnose.”

Alle kan være mere eller mindre sensitiv overfor lyde på grund af medicin, alkohol eller dårlig søvn. Så det er kun ved hypersensitivitet overfor ganske almindelige lyde, at du behøver at være særlig opmærksom og få undersøgt om du har misofoni. 2)

Hos Newcastle University har en engelsk forskergruppe (Sukhbinder Kumar og hans forskerhold) 3) fundet ud af, at det område i hjernen der styrer vores frygt (amygdala), reagerer fejlagtigt hos folk med symptomer på misofoni, siger professor Per Hove Thomsen. 4)

Rejs derfor et par hundrede millioner år tilbage i menneskets udvikling, for her blev grundstenen og fundamentet for autonom reaktion skabt under evolutionen i det der kaldes kæmp-flygt-frys responsen, der opstår fra SNS (sympatiske nervesystem).
Denne autonome reaktion har sikret artens overlevelse, fordi bevidst tænkning går for langsomt i krisesituationer, hvor mennesker mangler skarpe klør (kamp), skarpe store tænder (kamp), giftkirtler (kamp), muskulatur til langvarigt sprinterløb (flugt), camouflage (flugt) som andre dyr er udstyret med…

Kæmp-flygt-frys responsen er særdeles smart i overlevelsessituationer, hvor kroppen og hjernens alarmbredskab arbejder sammen i lynhurtige beslutningsprocesser og sender besked rundt i kroppen for hurtigst muligt at kunne blive klar overfor en trussel – længe INDEN vi egentlig bliver bevidste om det.

I andre sammenhænge hvor der er ingen overhængende fare, for eksempel i tilfældet med misofoni, så er den autonome reaktion en pestilens der kan virke særdeles ubehagelig og begrænsende for dig der oplever det.

Hvis du vil vide mere om den nye og helt unikke terapiform BWRT og hemmelighederne bag de gode resultater der skabes imod misofoni, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Aktivering af misofoni – kaldt triggere

Nogle lyde er mere tilbøjelige end andre til at udløse en misofonisk reaktion. Forskere i Amsterdam identificerede følgende som de mest almindelige triggere til misofoni:

  • Spiselyde, der påvirker 81 procent af de studerede
  • Høje åndedræts- eller næselyde, der påvirker 64,3 procent
  • Fingre- eller håndlyde, der påvirker 59,5 procent

Omkring 11,9 procent af deltagerne havde en lignende vred og aggressiv reaktion ved synet af nogen, der gentog visse fysiske handlinger, såsom at ryste på knæene.

Interessant nok laver mennesker de fleste af de lyde og synsindtryk, der udløser misofoni. En hund, der slubrer sin mad i sig fra en skål eller lignende, udløser normalt ikke en misofoni reaktion. 13)

Misofoni – hvordan reagerer du?

Alle tilfælde af misofoni er unikke og individuelle. Antallet af stimuli (triggere) der aktiverer dig, intensiteten (graden) af påvirkning for hvert stimuli og for eksempel måden du reagerer på; vrede, irritation, angst eller andet.

Reaktionen – den neurologiske
Denne del af reaktionen minder om panik eller angst, hvor pulsen og åndedrættet øges, fordøjelsen bremses ved at omdirigere blodforsyning til de store muskelgrupper, og svedafsondring igangsættes.
Det er en klassisk “fight or flight” (kæmp-flygt-frys) respons, hvor kroppen gør klar til at løse problemet med den foranstående fare, der kan medføre ubehag eller raseri.

Reaktionen – den fysiske

  1. Panik
  2. Stop lyden
  3. Evt. skyldfølelse

Du har en intetanende god dag.
Lyden/synet du hader sker spontant.
Kroppen reagerer med akut panik(anfald).
Du skærmer ører eller øjnene.
Har det ingen effekt, flygter du eller råber stop til udøveren.
Har det ingen effekt, græder du eller slår fra dig.
Har du slået nogen, kan du føle skyld.

Som vist ovenfor kan der være flere faser inden der sker fysisk afreagering som at slå eller sparke, eller også er det den første reaktion der kommer som lyn fra en klar himmel imod den intetanende udøver (den der har misofoni, holder det ofte hemmeligt som et tabu, lige som andre med angst, depression og fobier kan gøre).

Studier om misofoni og tip til håndtering

Studier har identificeret følgende responser som symptomatisk for misophonia:

  • Irritation vender sig til vrede
  • Afsky vender sig til vrede
  • Bliver verbalt aggressiv over for den person, der laver støj
  • At blive fysisk aggressiv med genstande på grund af støj
  • Fysisk angreb imod den person, der laver støj
  • Foretager undvigende handling omkring mennesker, der laver triggerlyde

Ud over de følelsesmæssige reaktioner har undersøgelser fundet, at personer med misofoni ofte oplever en række fysiske reaktioner, herunder:

  • Øget tryk i hele kroppen, især brystet
  • Muskelstramhed
  • Stigning i blodtryk
  • Hurtigere hjerteslag
  • Stigning i kropstemperatur

Tip til at håndtere misofoni

  • Brug hovedtelefoner og musik til at drukne triggerlyde
  • Brug ørepropper for at begrænse indtrængen af støj
  • Vælg siddepladser i busser og i restauranter, der distancerer triggerlyde
  • Praktiser selvomsorg med hvile, afslapning og meditation for at reducere stress
  • Når det er muligt, skal du forlade situationer, hvor der er triggerlyde
  • Søg en støttende læge eller terapeut
  • Tal roligt og ærligt med venner og kære for at forklare din misofoni

Hvordan behandles misofoni typisk

Den typiske, og lidt mindre effektive metode (langsommere) til at behandle misofoni er, kognitiv adfærdsterapi (KAT eller CBT) eventuelt kombineret med eksponering.
Grunden til at dette er den typiske måde at behandle misofoni på er, at mange psykologer er uddannet i metoden, og der findes meget evidens og forskning bag metodens resultater.
Dette vil formentlig ændre sig efterhånden som mange psykologer i Danmark uddanner sig i BWRT, lige som der allerede pr. 2019 er 700 psykologer der har uddannet sig i BWRT i Sydafrika.

Kognitiv adfærdsterapi er metoden der bearbejder måden at tænke på (tanker og overbevisninger) og føle på omkring en given problemstilling.
Denne terapiform involverer hovedsageligt bevidstheden (neocortex) 5) og følelser (det limbiske system) 6), hvorfor resultaterne fremkommer over en lidt længere periode.
Behandlingstiden kan afkortes ved en kombination med eksponering, altså at blive udsat for den (de) stimuli der udløser den ubehagelige reaktion, for derved at lære andre måder at tænke, føle og reagere på overfor stimuli (lyden/synet du hader).

Alternativet til kognitiv adfærdsterapi har indtil nu kun været medicinsk behandling, og vil være den samme medicin, der udskrives til personer med angst.

Derfor er det særdeles gode nyheder (udover at det er en verdensnyhed) at BWRT som alternativ kan behandle misofoni lynhurtigt og helt medicinfrit.

Er du allerede psykoterapeut, psykolog eller alternativ behandler?
Så anbefaler jeg at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

Vil du gerne vide mere om BWRT kurset?

🙂

Hvorfor virker BWRT behandling så godt imod misofoni?

Din krop og hjerne har på en eller anden måde ”lært” at sætte dig i alarmberedskab ved lyden eller synet du hader, selvom du er langtfra i en overlevelsessituation.

Din krop og hjerne ringer altså til 112 helt unødigt eller alt for mange gange, sagt lidt populært, når der er intet som helst livstruende forhold til stede.
I denne analogi ville det sikkert være mere passende at ringe til 1813, og få en god og beroligende snak med en professionel.

Få hemmelighederne bag de gode resultater med BWRT der skabes med misofoni, og download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

Helt kort fortalt, så bearbejder BWRT behandling hjernens instinktive del (reptilhjernen) 7) og de tidligste processer omkring beslutning der foregår i hjernen INDEN både det limbiske system 6) og bevidstheden 5) opdager at disse processer er igangsat – så problemet løses ved roden og stopper der hvor det er opstået.

På den måde fjernes behovet for at hjernens andre dele har brug for at interagere og sætte hele kæmp-flygt-frys responsen i gang som den plejede at gøre (dengang du oplevede misofoni), og du vil derfor indenfor få sessioner (behandlinger) opleve en helt anderledes ro i kroppen og tankerne (med forbehold for kompleksiteten i stimuli af dit misofoni problem).

Typisk mængde af BWRT behandlinger for misofoni → 2 behandlinger (+ evt. 1 forsamtale)

Vil du omtale din misofoni i datid?

🙂

Udtalelse fra misofoni klient (RT), hjulpet af BWRT behandler Willem Schottert:

Jeg kontaktede Willem, fordi jeg led af misofoni. En lidelse, der gør, at bestemte trickerlyde kan frembringe en enorm vrede, irritation og afmagt inde i én.
I mit tilfælde gjaldt det min fars hosten. Min misofoni begrænsede ofte mit samvær med min far, da jeg simpelthen måtte tage hjem før planlagt tid, fordi jeg blev rasende indvendigt, hver gang han hostede. Willem har behandlet min misofoni med BWRT over tre omgange, hvilket har gjort, at jeg nu oplever væsentligt mindre vrede og irritation, når min far hoster.
Jeg er ikke længere bekymret for at skulle være sammen med min far i længere tid ad gangen. Det er en kæmpe befrielse! Han har mine varmeste anbefalinger👏

Udvid dit misofoni netværk

Hvis du har misofoni, er det helt normalt at undvige eller holde dit problem hemmeligt.
Som nævnt tidligere, er der mange med angst, depression og fobier der gør det samme.
Dette sker fordi det kan føles moralsk eller socialt uacceptabelt og især urimeligt når du konfronterer andre mennesker der producerer almindelige lyde som snøfteri, smasken, bøvsen eller lignende – bare fordi du hader lyden og får en voldsom reaktion.

Fortsætter du med at ”gemme” dig bag misofoni, så kan det betyde at du vil distancere dig fra sociale situationer hvor du ved at du kan risikere at blive udsat for lyden eller synet du hader.
Næste skridt er, at du frygter sociale situationer og lukker dig inde i dit trygge hjem, når du tror du kan risikere at blive udsat for lyden eller synet du hader.

Dette er desværre vejen til social isolation, og at ændre livet rundt omkring en problemstilling.

Det er bedre at åbne op, begynde at snakke om din misofoni lidelse, lære hvordan folk reagerer, og blive mere tryg i dig selv når du nævner at du lider af misofoni – og måske har brug for at forklare hvad det er for 117 gang…

En måde at åbne op på er, at Sascha Faber der har haft misofoni lige så længe hun kan huske 8), i 2017 oprettede facebookgruppen Misofoni (lydfølsomhed) DK 9) for at give andre i samme situation et sted at dele erfaringer og få luft.

Misofoni klient eksempel (forfejlet klassisk behandling)

Olana Tansley-Hancock kender misofoni symptomerne alt for godt. I en alder af omkring 7 eller 8 år oplevede hun følelser af raseri og ubehag, hver gang hun hørte lyden af andre mennesker, der spiste. I ungdomsårene spiste hun mange af sine måltider alene. Efterhånden som tiden gik, kom der mange flere lyde til der udløste hendes misofoni. Rastlende papirer og tappende tæer på togrejser tvang hende konstant til at skifte plads og vogne. Klaprende tastaturer på kontoret betød, at hun altid undskyldte sig for at forlade rummet.
Til sidst gik hun til en læge for at få hjælp. ”Jeg blev grint af,” siger hun. 10)

Olana Tansley-Hancock prøvede kognitiv adfærdsterapi, hvilket krævede at hun lyttede til optagelser af triggerlyde. Desværre gjorde det hende faktisk mere følsom over for en bredere vifte af triggere. For at håndtere misofoni gør hun nu sit bedste for at undgå triggere, har ørepropper i, når hun ved at hun vil blive udsat, og ved måltider prøver hun at synkronisere sine mundfulde med andre menneskers.

Internationale kliniske cases med misofoni

Uddraget er frit oversat til dansk, og den nævnte teknik nedenfor er ligeledes langsommere og mindre effektiv end BWRT:

Misofoni er en tilstand, hvor en person har en akut følelsesmæssig reaktion af vrede eller afsky mod en ofte forekommende uskyldig auditiv eller visuel stimulus, der kaldes en trigger. Denne sag beskriver den effektive behandling af misofoni hos en ung kvinde, der inkluderede en modkonditioneringsbehandling kaldet Neural Repatterning Technique (NRT), som kombinerer en kontinuerlig positiv stimulus og en reduceret intensitet, intermitterende trigger. Behandlingen blev leveret via Misophonia Trigger Tamer-smartphone-appen, og alle behandlinger blev udført uafhængigt af patienten. Hos denne patient fremkaldte triggeren en fysisk refleks af sammentrækning af flexor digitorum profundus, hvilket fik hende til at knytte hånden. For at øge effekten af NRT-behandlingen blev progressiv muskelafslapning inkorporeret for at øge hendes evne til bevidst at slappe af den berørte muskel under behandlingen. Under NRT-behandlingssessioner oplevede patienten en svag fysisk refleks til den reducerede triggerstimulus, men ingen følelsesmæssig respons. Hendes følelsesmæssige reaktion på misofoni blev ikke behandlet, men da den fysiske refleks slukkede, slukkede også den følelsesmæssige reaktion. Denne sag indikerer, at den misofoniske reaktion inkluderer en pavlovsk-konditioneret fysisk refleks. Det foreslås, at triggeren fremkalder den fysiske refleks, og den fysiske refleks derefter fremkalder den konditionerede følelsesmæssige reaktion, der er karakteristisk for misofoni. På grund af den konditionerede refleks karakter af misofoni foreslås det, at et mere passende navn for denne lidelse ville være Conditioned Aversive Reflex Disorder. 11)

Klassisk klinisk behandling af misofoni

Der har ikke været nogen kontrollerede undersøgelser af behandlingen af misofoni, men der er adskillige offentliggjorte casestudier og resume af patientresultater. Den mest etablerede metode til behandling af misofoni er at tilføje støj til patientens miljø, hvilket reducerer den misofoniske reaktion på auditive triggere (Jastreboff & Jastreboff, 2014; Johnson, 2014). Dette opnås generelt med en lydgenerator bag øret, der ligner et lille høreapparat. Derudover har denne behandling inkorporeret protokoller til fremme af aktiv udryddelse af den misofoniske respons (Jastreboff & Jastreboff, 2014) eller kognitiv adfærdsterapi til håndtering af misofoni som en kronisk tilstand (Johnson, 2014). Begge metoder har rapporteret et højt niveau af positive patientresultater, men detaljer om slid, statistisk signifikans og effektstørrelse er ikke rapporteret.

Et casestudie af kognitiv adfærdsterapi (CBT) til behandling af misofoni hos en ung kvinde rapporterede afhjælpning af nedsat social funktion ved afslutningen af behandlingen og 4 måneder efter behandling, selvom kvinden stadig fandt, at triggerstimulien var ubehagelig (Bernstein et al., 2013 ).

En anden CBT-casestudie rapporterede en succesrig reduktion i maladaptiv adfærd forbundet med triggerstimulering hos to unge (McGuire, Wu, & Storch, 2015), men ingen opfølgende data blev leveret. En tredje casestudie rapporteret ved hjælp af en kontrakonditioneringsbehandling kaldet Neural Repatterning Technique (NRT) i en middelaldrende kvinde ved individuelt at modbehandle tre auditive triggere og en visuel trigger (Dozier, 2015a). Denne behandling parrede en kontinuerlig positiv stimulus med en intermitterende trigger-stimulus med reduceret intensitet, hvilket resulterede i en gradvis tilbagegang i styrken af hendes fysiske refleks til trigger-stimulusen.

Patienten rapporterede et fald i hendes følelsesmæssige reaktioner på stimulus i det virkelige liv, som ledsagede faldet i hendes fysiske refleks under behandlingen. Patienten rapporterede en stor reduktion i sværhedsgraden af hendes misofoni ved afslutningen af behandlingen og 4 og 10 måneder efter behandling.

På Misophonia Association-konferencen i 2013 rapporterede et medlem af patientpanelet praktisk talt at eliminere sin misofoniske følelsesmæssige reaktion ved konstant at afslappe alle hans muskler under en triggersituation (Martz, 2013). Diskussioner med forfatteren afslørede, at denne person udviklede færdigheder i progressiv muskelafslapning (PMR) som en behandling af hans generelle angst som teenager, og i mange år afslappede han sine muskler umiddelbart efter triggere til at undertrykke hans følelsesmæssige respons. 11)

Er du psykolog, psykoterapeut eller alternativ behandler?
Så anbefaler jeg at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

Vil du gerne vide mere om BWRT kurset?

🙂

Fremgangsmetoden ved klassisk klinisk behandling af misofoni

Den indledende session omfattede vurderingen og en diskussion om misofoni, herunder måder at håndtere tilstanden. De emner, der blev dækket, var:

  1. Den refleksive karakter af misofoni
  2. Hvordan man reducerer triggere ved at tilføje støj til miljøet
  3. Vigtigheden af ikke at udholde triggere
  4. En forklaring af NRT-behandlingen
  5. At vælge en den første trigger, der skal adresseres i behandlingen
  6. Valg af den positive stimulus til behandling
  7. Verifikation af, at Miley havde kapacitet til at indstille sin smartphone til behandling
  8. En diskussion af progressiv muskelafslapning.

Miley fik instruktion om at downloade Misophonia Trigger Tamer-appen fra iTunes eller Google Play, lære at bruge den sammen med instruktionsvideoerne, opsætte playlisten og trigger i appen og øve PMR to gange om dagen.

Miley forpligtede sig til at udføre PMR-øvelsen to gange om dagen i den næste uge ved hjælp af online træningsvideo og guidet lyddownloads. Hun forpligtede sig også til at gennemføre fire til seks NRT-behandlinger på 30 minutter om ugen. Alle NRT-behandlinger skulle udføres uafhængigt ved hjælp af Misophonia Trigger Tamer-appen. Alle sessioner med terapeuten skulle gennemføres af VSee, som er en HIPAA-kompatibel videochat-service (Health Insurance Portability and Accountability Act).

Miley udførte PMR to gange hver dag i de syv dage før den anden terapeut session. På denne session rapporterede hun, at afslapning af hænderne havde reduceret hendes følelsesmæssige reaktion, da hun blev aktiveret offentligt, men at tilføjelse af støj til hendes miljø ikke havde været effektiv til at reducere hendes misofoniske fysiske og følelsesmæssige reaktioner derhjemme. I løbet af den foregående uge optog hun en trigger-ske-på-skålen og redigerede den, så triggerlyden startede straks i starten af filen. Hun satte også en playliste i Misophonia Trigger Tamer med en blanding af beroligende og glade sange, der skal bruges som den positive modkonditioneringsstimulus. Mødet med terapeuten omfattede diskussion om, hvordan man indstiller app-parametre til NRT-behandlingen og en 5-minutters prøve af NRT-behandling for at sikre, at Miley vidste, hvordan man udførte behandlingen, og at parametrene var korrekt indstillet. Hun blev instrueret i at øge volumen og varighed af udløseren for at opretholde en lav fysisk respons på cirka 1 i en skala fra 0 til 5, hvor 0 ikke var nogen refleksrespons og 5 var en trigger-reaktion i den virkelige verden. Miley fik instruktion om at gennemføre den 30 minutters NRT-behandlingssession, hun startede med terapeuten, og at udføre en 30-minutters behandling hver dag. Terapeuten anbefalede, at hun holdt hænderne afslappede under behandlingssessioner og vred fingrene, når de blev udløst i det virkelige liv. 11)

Igen er dette en form for eksponering som nævnt tidligere.

3 tip til at komme din misofoni til livs

Her får du tre af de bedre tip til had for lyde og misofoni hjælp, der er sund fornuft, og derudover bruges flittigt af psykoterapeuter, psykologer og sundhedsprofessionelle.

Tip 1. Kontakt din læge
Selvom din alment praktiserende læge måske kender meget lidt til misofoni lidelsen, er det et godt sted at starte fordi du måske kan få henvisning til en specialist eller psykolog der kan påbegynde vejen til et liv uden misofoni for dig.

Tip 2. Opret dig i Facebookgruppen for misofoni
Få luft for hvordan du har det med misofoni iblandt ligesindede, lær hvad andre har gjort og gør, så du kan spare tid ved at bruge de tips og tricks som andre måske har brugt meget langt tid på (måske år) at finde ud af.
Derudover kan du måske hjælpe andre med misofoni, hvis du er nået længere i dine overvejelser eller har oplevet noget som en anden i Facebookgruppen spørger om.

Tip 3. Søg BWRT behandler
Beslut dig for et liv uden misofoni.
Du er meget mere end denne midlertidige lidelse der har gæstet din krop.
Planlæg 2-3 sessioner i din kalender (det vil sige omtrent 2-3 uger, med 1 session pr. uge), og glæd dig til at være et nyt menneske indenfor 1 måned.
Hvis du identificerer dig med din misofoni, som er en måde at acceptere tingenes tilstand på, kan dit problem være lidt vanskeligere at løse – og du må påregne måske 4-5 sessioner før din misofoni er stoppet.

BWRT behandling for misofoni → 2 behandlinger (+ evt. 1 forsamtale)

Vil du gerne ha’ hjælp af en BWRT behandler?

🙂

Misofoni aktiveringsskala

Denne skala er oversat fra den engelske nonprofi organisation Misophonia UK 12)

Niveau 0
Person med misofoni hører en kendt triggerlyd, men føler intet ubehag.

Niveau 1
Person med misofoni er opmærksom på tilstedeværelsen af en kendt triggerperson, men føler ingen eller minimal forventningsangst.

Niveau 2
Kendt trigger-lyd fremkalder minimalt psykisk ubehag, irritation eller ærgelse. Ingen symptomer på panik eller kamp eller flugt.

Niveau 3
Person med misofoni føler stigende niveauer af psykisk ubehag, men deltager ikke i fysisk respons. Lidende kan være hypervågen over for audiovisuel stimuli.

Niveau 4
Person med misofoni engagerer sig i en minimal fysisk reaktion – ikke-konfronterende mestringsadfærd, som at bede triggerpersonen om at stoppe med at lave støj, diskret dække det ene øre eller ved roligt at bevæge sig væk fra støjen. Ingen panik eller kamp eller flugtsymptomer udvises.

Niveau 5
Person med misofoni vedtager mere konfronterende mestringsmekanismer, såsom åbenlyst at dække deres ører, efterligne triggerperson, engagere sig i anden “abe efter” adfærd eller vise åbenlys irritation.

Niveau 6
Person med misofoni oplever betydelig psykisk ubehag. Symptomer på panik og en kamp eller flugt respons begynder at engagere sig.

Niveau 7
Person med misofoni oplever betydelig psykisk ubehag. Øget brug (højere, hyppigere) brug af konfronterende mestringsmekanismer. Der kan være uønsket seksuel ophidselse. Lidende kan forestille sig triggerlyden og de visuelle signaler igen og igen, nogle gange i uger, måneder eller endda år efter begivenheden.

Niveau 8
Person med misofoni oplever betydeligt psykisk ubehag. Nogen voldshandling.

Niveau 9
Panik / raseri reaktion i fuld gang. Bevidst beslutning om ikke at bruge vold på trigger person. Faktisk flugt fra nærheden af støj og / eller anvendelse af fysisk vold på en livløs genstand. Panik, vrede eller alvorlig irritation kan være manifesteret i den lidendes opførsel.

Niveau 10
Faktisk anvendelse af fysisk vold på en person eller et dyr (dvs. et husdyr). Vold kan påføres selvet (selvskadende).

Usikkerhed om måling af misofoni

Denne tekst er frit oversat fra det amerikanske tidsskrift Psychology Today 13)

Psykologer og forskere ved, at det ikke er en nem opgave at udvikle en skala for at diagnosticere en nyligt foreslået lidelse som misofoni!

Det er snarere en hård proces, der inkluderer omfattende validerings- og pålidelighedsundersøgelser. På det mest rudimentære niveau skal en diagnostisk test have gyldighed (dvs. den skal teste, hvad den påtænker at teste) og pålidelighed (dvs. den skal give ensartede og stabile resultater over tid).

Der er brug for en test for at diagnosticere, men man skal alligevel vide, hvad de diagnosticerer for at udvikle en test. Noget af et paradoks.

Tidligere har testudvikling og forskning flyttet sig gensidigt. Skalaer blev opdateret sammen med nye forskningsresultater og med nye konceptualiseringer af lidelser.

I internet alderen og i tilfælde af nyligt kaldte lidelser bevæger vognen sig dog absolut før hesten.

Misofoni er blevet offer for dette fænomen, og misofoni skalaer af alle slags kan findes med et tryk på et par knapper. Forsøg, der er udtænkt af misofoni lidende, advokater, forskere og klinikere, er blandet sammen på internettet. Ideelt set ville både forskere, klinikere og syge udnytte hinandens ressourcer til at udvikle misofoni foranstaltninger. Alligevel er det ikke hvad der sker. På trods af gode intentioner befinder vi os i et misofoni målingsrod. 14)

Sådan skriver den internationale OCD forening om misofoni

Teksten er frit oversat fra engelsk.

Etiologi (læren om årsager) og Prævalens (andelen af en befolkning med en bestemt tilstand)

De neurobiologiske mekanismer og etiologiske årsager til misofoni er stadig ukendte; Skønt det tænkes, at det skyldes unormal funktion i det limbiske system (den del af hjernen, der regulerer følelser), det autonome nervesystem (den del af hjernen, der kontrollerer vores ufrivillige organfunktioner, såsom vejrtrækning og hjerteslag, og ”kamp eller flugt respons”) og den auditive cortex (den del af hjernen, der administrerer hørelse og fortolker lyde). Respondent / klassisk konditionering spiller også en rolle, da tidligere neutrale steder og situationer bliver forbundet med ubehagelige lyde (for eksempel kan en ung pige kunne blive aktiveret (trigger) af lyden af hendes bror der tygger og kan udvikle en betinget reaktion på familiens middagsbord uanset om nogen spiser ved det).

Som nævnt ovenfor er sensorisk overfølsomhed (SOR), herunder forøget følsomhed overfor lyde, almindelig blandt personer med OCD, angst og Tourettes syndrom. Dette antyder mulig overlapning i neuropatologi. Mens forekomsten af misofoni ikke er kendt, tyder nyere undersøgelser på højt antal SOR blandt unge med OCD og angst. Mængden af misofoni blandt individer med tinnitus (en tilstand, der forårsager ring i ørerne) er også forhøjet.

Vurdering

Der er ingen officielle kriterier for diagnosticering af misofoni i den seneste udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) 15); men det er blevet foreslået, at misofoni muligvis kan kategoriseres mest passende under ”obsessiv-kompulsiv og beslægtet lidelse.” 16)

I 2013 foreslog Schröder og kolleger diagnostiske kriterier baseret på deres kliniske observationer. De foreslåede kriterier kan være meget restriktive, især for unge (for eksempel kræver disse kriterier, at den enkelte genkender følelsen af vrede eller afsky [forbundet med lyd triggeren] for at være overdrevne, og specificere at lyd triggeren skal produceres af mennesker, som begge muligvis ikke nødvendigvis finder sted i tilfældet af misofoni hos børn og unge). Vi foreslår følgende overvejelser til identifikation af misophoni, der forenkler Schröders foreslåede kriterier:

  1. Overfølsomhed overfor tilstedeværelse (eller forventning) om en bestemt lyd, der kan være ledsaget af hyperophidselse, irritation, vrede / udbrud eller frygt.
  2. Undgåelse af lyd triggere eller stimuli forbundet med specifikke lyde.
  3. Den enkeltes følsomhed og autonome / følelsesmæssige oplevelse og / eller undgåelse / adfærdsmæssig respons resulterer i betydelig ”stress” eller svækkelse (f.eks. raserianfald, forstyrret uddannelsesmæssig / erhvervsmæssig funktion eller betydelig familietilpasning til symptomerne).
  4. Symptomerne forklares ikke bedre af en anden psykiatrisk lidelse.

Disse kriterier tilbydes som foreslåede retningslinjer for identificering af sandsynlig forekomst af misofoni. Formelle diagnostiske kriterier for misofoni vil forhåbentlig blive udviklet gennem konsensuspaneler af eksperter, klinikere og forskere. På nuværende tidspunkt er “Anden specificeret obsessiv-kompulsiv og beslægtet lidelse” (300.3) muligvis den mest passende DSM-5-klassificering.

Evaluering af en medicinsk professionel med audiologisk (såsom en øre-, næse- og hals specialist eller Oto-rhino-laryngolog) 17) eller muligvis neurologisk ekspertise anbefales som en del af vurderingsprocessen for at identificere andre mulige tilstande, der påvirker hørelses- eller nervesystemet. For eksempel skal misofoni adskilles fra hyperacusis (en overfølsomhed over for lyde med en bestemt intensitet / volumen), hvilket er mere almindeligt blandt personer med autismespektrumforstyrrelser.

Første 7 spørgsmål i en misofoni test

Herunder følger de første 7 spørgsmål du vil opleve at svare på i den grundige misofoni test 18)
1. Mine misofoni problemer gør mig ulykkelig
2. Mine misofoni problemer besværliggør mit liv
3. Mine misofoni problemer har fået mig til at blive vred fornylig
4. Jeg føler at ingen forstår mine problemer med bestemte lyde
5. Mine misofoni problemer har umiddelbart ingen kendt årsag
6. Mine misofoni problemer får mig til at føle mig hjælpeløs
7. Mine misofoni problemer påvirker mit sociale liv

Misofoni triggere – hvad aktiverer dig?

Teksten er frit oversat fra misophonia.com 19)

Liste over almindelige triggere
Der er en chance for, at det at læse om triggere kan få dig til at tage den beskrevne trigger ”på dig”. Men dette sker kun for nogle mennesker, noget af tiden. Nogle mennesker rapporterer også, at det kan være et problem at høre eller forestille sig prøve triggerlyde.
Hvis det kan være et problem for dig at lære om nye triggerlyde, så skal du stoppe med at læse denne side NU. STOP.

Menneskelyde
Mund og spisning: “Ahh” efter drikkelse, bøvse, tygge, knuse (isterninger eller anden hård føde), sluge, tyggegummi og pop-lyde, kysselyde, neglebidning, bestik der skraber tænder eller tallerken, slubre, nipper til, slikke, smække, spytte, suge (isterninger mv.), synke, tale med mad i munden, tandbørstning, rense tænder, sutte tænder, smække med læberne, lyde fra våd mund, skære tænder, rense halsen, kæbe click.

Vejtrækning/nasalt: Grynte, klagelyd, skrige, kraftig eller blød vejrtrækning, snøfte, fnyse, snoring, nyse, højlydt eller blød snak, sprøde stemmer, overbelastet vejrtrækning, hikke, gabe, næse der hyler og hvæsen.

Vokal: Nynne, dæmpet snak, nasale stemmer, overforbrug af ord som uhm eller ahh (gentagne ord), hvislelyde (S, P, T, CH, K, B lyde), synge, dybe stemmer, dårlig sang, bløde viskende stemmer og fløjt.

Baby: Babygråd, pludren, voksne der bruger babysnak, børn der skriger.

Miljølyde
Husholdning/kontor: Kliklyde ved SMS skrivning, tastatur/mus, TV fjernbetjening, kuglepen kliklyde, skrivelyde, papirnusseri/rivning, ur der tikker, mobile ringetoner.

Køkkenudstyr/metaller: tallerken klapren, gaffel skraber tænderne, sølvtøj der rammer tallerkner eller andet sølvtøj og mønter der larmer i lommer.

Plastik: Sammenpresning af vandflasker, ødelægge hård plastik, hoppebolde.

Indpakning: Sammenkrølning af plastikposer, åbning eller gnidning af plastikposer, sammenkrølning af mademballage.

Biler: Tomgang over lange perioder, bip-lyd når bilen er låst, smække med bildøren, bilnøgler banker imod ratstammen, blinklys klik-lyd.

Tungt udstyr: Græsslåmaskiner, løvblæser, air conditioning (klimaanlæg), motorsave.

Effektlyde: Andre menneskers stemmer, dæmpet basmusik eller TV igennem vægge, smækning af døre/vinduer, dunkelyde fra basketbold.

Lyde fra dyr: hunde der gør, fuglelyde, græshopper, frøer, hunde og katte der slikker sig, drikker, slubre, spiser, piver, hunde der klør sig og forsøger at bide deres lopper, kløer der tapper.

TV: Højt TV eller radio, støj.

Relateret til kropsbevægelser: Fødder der skraber (tørre fødder på gulv/gulvtæppe) eller tapper, knips med fingrene, slæbe fødder, hæle, flip-flop sandaler, knæk af led/knoer, blinke med øjnene, neglebidning eller -klipning, spisning, tygge, rastløshed, sno håret, bevægelser i hjørnet af øjet, gentagne fod- eller kropsbevægelser, kæbetygning/bevægelser.

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Læs evt. om amygdala
Læs evt. også Vidste du at BWRT blev testet i mere end 1.500 timer af en klinisk psykolog før det blev frigivet

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

Er du blevet lidt mere nysgerrig på hvordan det er at behandle misofoni med BWRT? Så anbefaler jeg at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

Vil du gerne vide mere om BWRT kurset?

🙂

▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼▼

1) Læs mere om Misofoni definition (Wikipedia)
2) Læs mere Misofoni forklaring (netdoktor.dk)
3) Journal reference: Current Biology, DOI: 10.1016/j.cub.2016.12.048
4) Læs mere om misofoni i indlægget jeg slår hvis du smasker (samvirke.dk)
5) Læs mere om neocortex
6) Læs mere om det limbiske system
7) Læs mere om reptilhjernen
8) Mere om Sascha Faber der lider af misofoni
9) Facebookgruppen Misofoni (lydfølsomhed) DK
10) Læs mere om misofoni forskning (newscientist.com)
11) Læs mere om Psychological Thought misofoni cases
12) Læs mere om den engelske misofoni aktiveringsskala (Misophonia UK)
13) Læs mere i artiklen om måling af misofoni
14) Læs mere i artiklen om medicinske betragtninger af misofoni (Medical News Today)
15) Misofoni mangler i DSM-5
16) Misofoni passer bedst i kategorien Misofoni mangler i Obsessiv-kompulsiv tilstand
17) Kan en Oto-rhino-laryngolog evaluere en der lider af misofoni?
18) Misofoni test (linket åbner testen på en Terapihuset Rhodes side – www.rhodes.nu)
19) Misofoni symptoms triggers (fra misophonia.com)

NB:
Denne og andre sider om alternativ behandling på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden bwrt der også linker til denne side om misofoni.