Har vi frihed til at vælge med bevidstheden? | Libet eksperimentet & BWRT alternativ behandling

Har vi frihed til at vælge med bevidstheden? | Libet eksperimentet & BWRT

Har vi frihed til at vælge?

Ja. Selvfølgelig tænker du, jeg vælger da selv hvad jeg vil hver dag.

Spørgsmålet er om det er så enkelt, fordi når du tænker ovenstående, så bruger du den nyeste del af din hjerne kaldet neocortex.

Neocortex, også kaldet neopallium og isocortex, er den del af pattedyrshjernen, der er involveret i højere ordens hjernefunktioner såsom sensorisk opfattelse, kognition, generering af motoriske kommandoer, rumlig begrundelse og sprog.

Neocortex er yderligere opdelt i den sande isocortex og proisocortex.

I den menneskelige hjerne er neocortex den største del af cerebral cortex (storhjernebarken), som er det ydre lag af cerebrum, med allocortex der udgør resten. Neocortex består af seks lag, mærket fra yderst til inderst, I til VI. 1)

Din frihed styres af din hjerne (dig) i flere områder

For cirka 35 år siden i 1983, blev der udført eksperimenter af forskeren Benjamin Libet der tilsyneladende viste, at hjernen “registrerer” beslutningen om at foretage bevægelser, før en person bevidst beslutter sig for at bevæge sig.

I Libets eksperimenter blev en deltager bedt om at udføre en simpel opgave, såsom at trykke på en knap eller bøje deres håndled. Imens de sad foran en timer blev de bedt om at bemærke det øjeblik, hvor de var bevidst opmærksomme om beslutningen om at bevæge sig, mens EEG-elektroder fastgjort til deres hoved overvågede deres hjerneaktivitet.

Libet viste konsekvent, at der var ubevidst hjerneaktivitet i forbindelse med handlingen – en ændring i EEG signalerne, som Libet kaldte “beredskabspotentiale” – i gennemsnit et halvt sekund, før deltagerne var opmærksomme på beslutningen om at bevæge sig.

Dette eksperiment ser ud til at yde bevis for Daniel Wegners syn på, at beslutninger først træffes af hjernen, og der er en forsinkelse, før vi bliver bevidste om dem – på hvilket tidspunkt vi så tilskriver vores egen bevidste hensigt til handlingen.

Kan det passe at fri vilje er en illusion?

Forvirret?

Libets opdagelse, at der synes at være forud-bevidste hensigter, der undertiden går forud for bevidste hensigter, er på ingen måde overraskende. Vi oplever hele tiden sådanne intentioner. Vi går fra sted til sted uden bevidst at tænke på de indviklede detaljer af turen – stien, koordinering af muskler osv.

Vi kommer ofte til destinationen, med bemærkelsesværdig lille bevidst opmærksomhed på processen – tænk på hvor ofte du kører hjem fra arbejde uden bevidst at tænke særligt meget på ruten eller endda på andre biler, trafiksignaler mv.

At udføre en handling som at skrive eller spille et musikinstrument eller at køre bil, kræver at vores handlinger skal være automatiske og ubevidste. Det betyder ikke, at det at gå eller køre bil ikke er frit valgt. Det betyder, at en stor del af vores bevidste adfærd er resultatet af en kombination af et frit valg af at handle og et detaljeret for-bevidst og ubevidst system af intentioner, der gør det muligt for den frit valgte handling at ske effektivt. 2)

Er vi så bare automatiserede robotter?

Den kendsgerning, at forandringen i hjernepotentialet fandt sted før den bevidste beslutning blev fortolket af Libet og af mange kommentatorer i at medføre, at vores bevidste beslutning om at handle ikke er handlingens sande årsag.

De udledte, at den bevidste vilje er for langsom til at få tingene til at ske, og at vilje bestemte handlinger må skyldes ubevidste processer i hjernen, ikke fra bevidst vilje. Dette syntes at indebære, at vores intuitive begreb om bevidst vilje må være en illusion.

Der syntes at være et lille smuthul i, at Libets forsøgspersoner stadig havde magt til at veto (latin: “jeg forbyder”) en bevægelse i 200 millisekunder mellem tiden (tidspunktet for bevidstheden om trangen til handling) og bevægelsen. Han hævdede derfor, at selv om bevægelsens indledning ikke var resultatet af bevidst vilje, så var valget af veto bevidst. 3)

BWRT bruger Libet eksperimentet til at forklare uhensigtsmæssige ”robot” handlinger

Mange mennesker har psykologiske besværligheder – og lever med dem – så BWRT giver en forklaring på hvorfor det er sådan med f.eks. følgende besværligheder:

  • Hvorfor det nogen gange er næsten umuligt at kunne stoppe med at gøre noget
  • Hvorfor det nogen gange føles som om at det er næsten umuligt at kunne gøre noget som vi virkelig gerne vil
  • Hvorfor det at kommer videre i vores liv begrænses af os selv
  • Hvorfor det at opgive noget udspringer fra aldrig at have givet det en reel chance
  • Hvorfor frygt opstår uden nogen grund til det
  • Hvorfor ubehagelige følelser kan være “trigget” fra bestemte situationer uden at vi kender årsagen

Hjernens evolution bestemmer beslutningsprocessen

Hjernemodellen (Triune Brain, Paul D. MacLean, 1990) baseret på evolution der anvendes i BWRT, forklarer på en enkelt måde hvorfor BWRT virker som det gør.
I denne model er hjernen ”inddelt” i tre dele:

  • “Reptil-komplekset”, “Krybdyrshjernen” eller ”Reptilhjernen”, der håndterede bl.a. aggression og territorier. Dateres ca. 650 millioner år tilbage
  • “Paleo-mammalian komplekset”(det limbisk system), og meget mere avanceret end “Reptilhjernen”, der håndterer motivation og følelser. Kerneområdet for angst hvis instinktive drifter har ingen mulighed for at opfyldes. Dateres ca. 23 millioner år tilbage
  • “Neo-mammalian komplekset”, som den langt mere avancerede, med bevidsthed (awareness) om selvet. Evnen for bevidste tanker som vi kender dem. Dateres ca. 2,5 millioner år tilbage

Al input (sanseinformation) brug for at følge den samme rækkefølge, fordi evolutionen har skabt hjerne ”delene” i denne rækkefølge:

  1. “Reptil-komplekset” (uden bevidsthed)
  2. “Paleo-mammalian komplekset” (uden bevidsthed)
  3. “Neo-mammalian komplekset (MED bevidsthed)

Hjernens valg af handlemuligheder kan omgøres

Hvis data (input/sanseinformation) bliver genkendt af det der indenfor BWRT kan kaldes (“Pattern Recognition Matrix”) mønster genkendelsesmatricen, vil underbevidstheden igangsætte en “bedst match” respons før vi er bevidste om det. Og dette kan for eksempel være en uønsket adfærd/handling der er næsten umulig at stoppe selv.

Fordi BWRT arbejder med den ældste og hurtigste del af hjernen (reptilhjernen), inden følelser og ubehag får mulighed for at blive genereret, vil det for de fleste mennesker opleves som at problemet er væk meget hurtigt (og bliver væk)!

Hvad siger andre der er blevet behandlet?

Dilek T.:
“Jeg led af klaustrofobi i flere år.
Jeg var meget positivt overrasket, da jeg allerede efter de første par behandlinger med bl.a. BWRT terapi, mærkede den store forskel.
Jeg kan nu tage lukkede elevatorer (noget jeg resten af livet ellers ville ha undgået), holde mig i små rum og sidde bagerst i biler, hvor der ingen døre/vinduer er.”

Betty N.:
“Jeg har været i et forløb, hvor jeg gennem bl.a. BWRT behandling, er blevet hjulpet til at jeg nu ikke behøver min (stærke) astmamedicin. Jeg trækker vejret mere frit nu også ved løb. Derudover har jeg fået mere ro mentalt og i kroppen.

Er du blevet mere nysgerrig på BWRT? Så anbefaler jeg også at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

”BWRT kursus”
🙂
1) Wikipedia om hjernen
2) Artikel om Libet eksperimentet i evolutionnews.org
3) Artikel om Libet eksperimentet